Af Højskolebladet
Der skal synges fællessang - på arbejdspladsen, på skolen, derhjemme om juletræet - men der er ingen pianist, og ingen kan rigtig huske melodien. En velkendt situation. En ny app, der kan downloades direkte på mobiltelefonen, med sangene fra Højskolesangbogen med tekst og melodi afhjælper nu den situation.
Det er et naturligt led i udviklingen, at "den blå sangbog" også udkommer elektronisk som et supplement til den trykte udgave. De åbenlyse fordele i en elektronisk udgave tæller, at man bl.a. kan lære sange bedre at kende med den integrerede afspiller og få baggrundstekst om alle sangene. Man har altid sang, node og melodi ved hånden.
Julesange
App'en rummer blandet andet også et hæfte med alle julesangene i Højskolesangbogen. Ved dansen om juletræet kan familien altså med et delt app-køb rent faktisk nu se teksten på det oplyste display.
Danmarks mest solgte bog
Højskolesangbogen har altid spillet en væsentlig rolle i den danske sangtradition. Den har formået at fastholde sin position, fordi den har ændret sig i takt med samfundsudviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfundet til vor tids senmoderne samfund. Den er udkommet i 18 udgaver og har samlet solgt næsten 900.000 eksemplarer. Alene 18. udgave har siden første oplag i 2006 solgte mere end 300.000 eksemplarer.
Højskolesangbogen som app
Kan downloades i Apple App Store. Den bliver tilgængelig på Google Play i 2015.
Gratis app med 10 gratis prøvesange.
Kr. 149,- for hele sangbogen eller 25 kr. for hæfte med julesange eller english/german songs.
Link til app: www.hojskolesangbogen.dk/app
Højskolesangbogen udgives af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.