Af Andreas Harbsmeier
Vi har alt for travlt, vi bliver stressede, vi skal være til stede på mange platforme hele tiden. Og alt handler om økonomi. Samfundet som helhed repræsenterer ikke længere værdier, vi kan identificere os med. Derfor etablerer vi små værdibårne fællesskaber, der skal erstatte de store, som er under afvikling, viser en ny tendens.
Vi engagerer os i stigende grad i lokale fødevarefællesskaber, der dukker op alle steder i landet, hvor medlemmerne både er frivillig arbejdskraft, medlemmer og medejere. Eller vi køber andele i socialt bevidste pengeinstitutter: Andelskassen Merkur eller det bæredygtige pengeinstitut Oikos. Behovet for at være del af små meningsfulde, ideologiske fællesskaber vokser, fordi samfundet som helhed har svært ved at levere en samlende fortælling.
De nye fællesskaber opstår altså som en slags modkultur til den dominerende politiske diskurs, hvor alt handler om arbejde, effektivisering og vækst.
Livsstilsekspert Christine Feldthaus betragter også fænomenet som en modtendens til en hverdag, der er præget af travlhed og teknologi: "Fællesskaberne er iscenesat som en modkultur. Vi har hele tiden travlt, og så opstår der modreaktioner mod den hæsblæsende, internetbaserede virkelighed," sagde hun for nylig til Kristeligt Dagblad.
Disse nye ideologiske fællesskaber adskiller sig imidlertid fra det traditionelle foreningsliv, fordi man ikke nødvendigvis bliver i fællesskabet, men blot tilslutter sig det i en periode, fordi de også udfylder en bestemt opgave. Være det sig indkøb af fødevarer eller placering af penge.
"Når man dansede folkedans eller gik til håndbold, gjorde man det, fra man blev født, til man døde, ikke kun i 20 minutter. Foreningslivet før i tiden var meget mere stabilt og traditionsbundet. De nye fællesskaber er mere pop-up-orienterede, nogle vi zapper rundt mellem. Men en forening, der opstår af et konkret behov og lukker igen, når behovet er opfyldt, kan rumme masser af kraft og forandringspotentiale," fortsætter Christine Feldthaus.
Alligevel tyder meget på, at de nye lokale, ideologiske fællesskaber er kommet for at blive - selv om medlemmerne løbende skiftes ud.