Af Jonathan Schwartz
Jeg læste med stor glæde decembernummeret af Højskolebladet, hvor temaet var "hjem", om end det er et tvetydigt område, som Mark Vacher forklarede; "hjem" er snarere en tilstand end et sted.
Kat. Sekjærs artikel kom ikke hele vejen rundt om emnet, så jeg vil gerne tilføje et par kommentarer baseret på min egen forskning inden for højskolen, hvor idéen om hjem og "det andet hjem" er fremtrædende.
Da højskolen blev "omplantet" i Nordamerika, lå den organiske metafor for migration lige for. De danske indvandrere i Iowa, Wisconsin, Minnesota og Nebraska ville genskabe den hjemlige stemning, ikke blot hjemme hos deres familier, men også i institutioner som kirker og højskoler. Men i løbet af to generationer blev de små højskoler omdannet til skoler med eksaminer, karakterer etc.
Det var i de "fjerne" grænsestater i Appalachia (Tennessee, North Carolina), at danske folkehøjskoler bevarede den autenticitet, de mistede i Midtvesten. Autenticitet var et nøgleord i den folkelige identitet, og forbindelsen mellem det landlige Denmark og det fjerne North Carolina var indlysende. Folkelig kultur trives bedst på landet.
opslagstavlen som identitetsmarkør
I essaysamlingen Forsvar for hjemve: Ni essays om identitet og sted(København 1989) citerer jeg Olive Campbells arbejde. Hun besøgte Askov og Vestbirk højskoler i 1920'erne. Hendes observationer fremhæver både forstanderparrets evne til at skabe et hjem for eleverne, og elevernes behov for at føle sig hjemme. Olive udtrykte også sit behov for at føle sig hjemme i de fremmede egne ved Vestbirk. Det var tonerne fra en violin om aftenen, der gav hende en fornemmelse af hjem. I mine studier af højskolen som rum og sted har jeg gjort opmærksom på elevernes bestræbelser på at skabe et hjem på deres værelser - særligt kvinderne. Opslagstavlen blev en form for identitetsudstilling for dem. Det var et af temaerne i en film, jeg lavede tilbage i 1991: Det levende ord: Et portræt og selvportræt af den danske folkehøjskole .
I min essaysamlingundersøger jeg forbindelsen til grænsestaterne og beskriver "det andet hjem" som en kvalitet ved højskolen, ligesom ved kolonihaver og ødegårde. Mark Vacher kunne have nævnt et nummer af tidsskriftet Antropologi, hvortil han skrev en god artikel om sommerhjem, der bliver omdannet til helårshjem.
Afslutningsvist håber jeg, at Højskolebladet vil vende tilbage til temaerne om hjem, hjemve og hjemløshed. Tvetydighed, som Mark Vacher bemærkede, kan man ikke komme uden om. På college var der en elev, der sagde: "Jeg ved ikke, om jeg længes hjem eller længes ud"(homesick/sick of home). Modsætningen Heimlich/unheimlich fanger tvetydigheden bedst. Hygge/ uhygge kan også gøre det.