Af Julie Melgaard Smidt
Højskolerne bryster sig af fine statistikker, der viser, at tidligere højskoleelever er mere aktive i foreningslivet end de, der ikke har været på højskole (Capacent 2008).
Men ser man på ledelserne i ungdomspartierne, hvor fremtidens Bjarne Corydon og Lars Løkke Rasmussen går med politikerdrømme, skal man kigge langt efter tidligere højskolelever.
Det viser resultatet af en rundspørge, Højskolebladet har foretaget hos de største af partiernes ungdomsorganisationer. I Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms forretningsudvalg har 1 ud af 13 medlemmer gået på højskole, mens 2 ud af 19 landsmødevalgte ledelsesmedlemmer hos Socialistisk Folkepartis Ungdom har.
Hos Venstres Ungdom har ingen af de 7 forretningsudvalgsmedlemmer gået på højskole, og det samme gælder hos Konservativ Ungdom samt Radikal Ungdom.
Resultatet undrer Signe Bo, Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, da højskolerne ses som et sted for bred demokratisk dannelse, og hun mener, at det er ærgerligt, at ikke flere ungdomspolitikere har været på højskole.
"På højskolen møder man mennesker med anderledes holdninger end ens egne, og på den måde udfordrer man sine egne. Det ville unge politikere have godt af at prøve. I ungdomspartierne hylder man jo primært de samme holdninger og har en mere skarp vindermentalitet modsat højskolernes mere debatorienterede," siger hun.
Grunden til, at de unge politikinteresserede ikke tager på højskole er ifølge Signe Bo, at de ikke tager sig tiden til det og ikke ser et højskoleophold som vigtigt nok. Men hun mener også, at højskolerne selv bærer en del af skylden.
"Højskolerne siger, at de danner og aktiverer de unge, men de bevæger sig i en mere oplevelsesøkonomisk retning, hvor det handler om fede rejser og de populære fag som musik og kunst. Den her kendiseffekt bliver mere vigtig end det basale demokratisk dannende," siger hun.
Signe Bo mener, højskolerne skulle rette mere fokus på de unge partipolitisk interesserede, da netop disse unge ville få meget godt ud af et højskoleophold.
"Det er selvfølgelig også en udfordring, at der generelt er færre unge, der involverer sig i partipolitik end for 30 år siden. Hvis den tendens skal vende, skal det blive mere populært at give sine holdninger til kende," siger hun.
Ifølge Signe Bo bør man dog også anerkende, at der er flere måder at engagere sig politisk på, og at partipolitik ikke er den eneste vej til indflydelse.
Læs i øvrigt hele temanummeret om "Højskolevenstre".