Af Julie Melgaard Smidt og Andreas Harbsmeier
1. BERTEL HAARDER
Kulturminister, Venstre. Minister for højskolernes område. Bertel Haarder har tidligere været bl.a. undervisningsminister og sundhedsminister. Han er selv vokset op på Rønshoved Højskole.
2. LARS LØKKE RASMUSSEN
Statsminister, Venstre. Statsministeren har ikke det store kendskab til højskolerne, men som regeringsleder har han det sidste ord.
3. CLAUS HJORT FREDERIKSEN
Finansminister, Venstre. Manden der sidder på pengekassen. I disse tider er han placeret højt på alle lister.
4. LISBETH TRINSKJÆR
Formand, Folkehøjskolernes Forening i Danmark siden 2014. Er den, der arbejder politisk for højskolernes sag og som oftest den, der udtaler sig i medierne på vegne af højskolerne. Lisbeth er forstander på Ubberup højskole på elvte år.
5. NIELS GLAHN
Generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Generalsekretær siden 2007 og tidligere undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet. Han har stor indsigt i de politiske processer og et godt netværk blandt politikere og embedsfolk.
6. MARIANNE JELVED
MF, Radikale Venstre. Tidligere kulturminister. Højskolerne står hendes hjerte nær.
7. MARIE HANSEN
Departementschef, Kulturministeriet.
Departementscheferne har generelt ganske meget at skulle have sagt. Det afspejles også i Marie Hansens høje placering på denne liste.
8. JØRGEN CARLSEN
Forstander, Testrup Højskole. Forstander på Testrup Højskole gennem 30 år. Har siden 2011 været medlem af Etisk Råd. Har udtalt sig til og skrevet et utal af læserbreve i diverse aviser.
9. JESPER MOESBØL
Fuldmægtig, Kulturministeriet. Embedsmand med fingrene godt nede i højskolestoffet. Har stor viden og et omfattende netværk, Har tidligere været højskoleforstander.
10. SIMON EMIL AMMITZBØLL
MF, Liberal Alliance. Formand for bestyrelsen på Krogerup Højskole. Ordfører på højskolernes område.