”Det bedste output er processen”

Publiceret 08-12-2016

Simon Nielsen er multiinstrumentalist, ølbrygger og underviser i karate. Som højskolelærer har han kunnet fokusere på det, han synes er vigtigt. Men han skal ikke være der for evigt.

Fortalt til Andreas Harbsmeier

14 dage . Så længe var jeg i praktik på en højskole som 22-årig. Det var en obligatorisk del af konservatorieuddannelsen på det tidspunkt, og er det vist stadig. Jeg har aldrig selv været elev på en højskole, men de to uger var længe nok til, at jeg kunne se potentialet.

Jeg var tiltalt af aldersgruppen , det uformelle faglige miljø og det at være i et roligt tempo med et mål for øje.

Jeg havde kun prøvet at brygge øl en gang , da vi startede en ølbrygningslinje på højskolen. Øl er ikke bare alkoholprocenter. Den indstilling forsøger jeg at gøre op med. Jeg er øl-entusiast og underviser i øl-brygning på højskolen. Det er på mange måder lige til højrebenet som højskolefag. Det har kulturhistoriske og naturvidenskabelige perspektiver. Det handler om produktforståelse, og det har et praktisk element.

Flere af eleverne på øl-brygningsholdet siger , at jeg har ruineret deres økonomi, fordi de nu kun kan drikke kvalitetsøl. Der bliver kun drukket i weekenden på Silkeborg Højskole, med mindre der er en særlig anledning som en landskamp eller lignende. Jeg synes ikke, eleverne drikker for meget. De drikker så meget, som jeg selv ville have gjort, hvis jeg var elev.

Jeg spiller trækbasun, bas og klaver , alt efter behovet, i et bigband.

Som 13- eller 14-årig spillede jeg til en Steinway-konkurrence i Sønderborg. Jeg var udvalgt blandt mange andre musikskoleelever. Jeg spillede noget rygende svært, og der var skyhøje forventninger, men jeg kunne det godt. Men dybest set synes jeg, det var ubehageligt.

Det bedste output er den gode proces. Når du spiller koncert, præsterer du generelt dårligere end i øvelokalet. Selvfølgelig har det også betydning at spille for andre til en koncert, men den bedste kvalitet skabes i øvelokalet.

Jeg hader det ved musikken , der er præstationsorienteret. Derfor valgte jeg ikke at forfølge en karriere som professionel, klassisk musiker.

Jeg har spillet mange klassiske koncerter. Men det tiltaler mig ikke så meget blot at reproducere noget, der har været gjort til perfektion mange gange før. Der skal være en musik-elite. Der er bare ikke mig. Professionelle, klassiske musikere ville sikkert også hade at være højskolelærere.

Niveau-inddeling i musikundervisningen strider mod højskoletanken, synes jeg. Fællesskabet er det stærkeste middel til at lære med.

Det er et hårdt job at være højskolelærer. Med lange rejser, sene nattevagter og så videre. Jeg skal ikke være højskolelærer hele mit liv. Jeg er nu 36 år og har været her i ni år.

At være højskolelærer er det perfekte job for de cirka 28- til 40-årige. I den alder oplever eleverne én i øjenhøjde.

Jeg er den på højskolen, der er god til at skabe et trygt miljø og en god stemning. Der hænger sikkert sammen med, at musikken er god til netop det.

Blå bog

Simon Martin Nielsen, lærer på Silkeborg Højskole
36 år gammel. Har arbejdet på højskolen i ni år.

Underviser i musik, ølbrygning og karate.
Uddannet fra konservatoriet i sang, men spiller også klaver,
bas, trækbasun mv.
Bor på højskolen med sin kæreste.
Voksede op i Sønderjylland.