Kinas kvinder under pres
Kvinder holder halvdelen af himlen oppe, proklamerede Mao Zedong i 1949, da han fik magten i Kina og indførte formel ligestilling mellem mænd og kvinder.
Hans mål om at frigøre kvinder hævede på flere måder deres sociale status. I det feudale samfund havde mange kvinder levet et usselt liv under barske konfucianske familie- og klanstrukturer.
Men Maos statsfeminisme, der gav kvinder stemmeret og fik flere i arbejde, gik samtidig under parolen "radikal ensartethed". Underforstået: Mænd og kvinder er fuldstændig ens. Det resulterede i en afseksualisering af kønnene frem mod 80'erne, hvorefter økonomiske reformer fremavlede mere liberale strømninger i det kinesiske samfund.
Sammen med etbarnspolitikken satte en række kønsdiskriminerende love på arbejdsmarkedet samt udbredelsen af prostitution i landet spørgsmålstegn ved forestillingen om et lige Kina. For ikke at tale om alle de negative konsekvenser af boomet i billig arbejdskraft, hvor særligt kvinder blev udnyttet.
Det var først i 1995, umiddelbart efter FN's 4. kvindetopmøde i Beijing - et møde, hvor hovedtaleren var selveste Hillary Clinton, dengang USA's førstedame - at der blev sat skub i tingene.
Mødet med vestlige kvindebevægelser fik kønsdiskursen i Kina til at tage en drejning. Deciderede kønsstudier på universiteterne tog form, ligesom flere græsrodsorganisationer med fokus på kvinders rettigheder poppede op.
Autonom og spontan handling - det er vores stil. Jo længere tid vi venter, jo mere tøver vi. Selv om det ikke altid bliver perfekt, er vi nødt til at forsøge nogle ting.
Aktivisten Jing fra Feminist Voices.
Ikke bare en vestlig idé
En af disse organisationer er Feminist Voices. Gennem artikler, lobbyarbejde i blandt andet reklameindustrien samt massiv tilstedeværelse på de sociale medier agerer organisationen vagthund for kinesisk ligestilling. Med over 80.000 følgere på Weibo, Kinas pendant til Facebook, samt 50.000 følgere på WeChat er det en af de mest indflydelsesrige feministbevægelser i verdens folkerigeste land.
Ved Beijing-konferencen i 1995 var hun kun en lille pige. Men i dag er det 28-årige Jing, der står i spidsen for Feminist Voices. Ifølge hende er feminisme ikke bare et vestligt ideal, som bevægelsen forsøger at presse ned over befolkningen. Det er en måde at ændre hele systemet i en mere demokratisk retning.
"Vi lever i globaliseringens tidsalder og ønsker ganske enkelt at skabe opmærksomhed omkring strukturel ulighed i Kina. Der sker hele tiden små ændringer - sidste år blev der for eksempel vedtaget en særlig national lov mod vold i hjemmet - og nu er feminisme rent faktisk noget, vi taler om," forklarer hun.
I 2015 kort før kvindernes internationale kampdag blev fem piger i Jings feministnetværk anholdt for at ville uddele flyers i metroen med slogans mod seksuel chikane. Det fik mange vestlige kvindeforkæmpere på barrikaderne, og en diplomatisk redningsaktion blev iværksat på internationalt plan. Efter en måned i detentionen blev "the Feminist Five", som aktivisterne hed fra da af, løsladt mod kaution. Særligt denne sag åbnede Vestens øjne for de strukturelle uligheder, som præger det nyere Kina.
Aktivister går imod systemet
I et speciale fra Lunds Universitet beskriver den kinesiske akademiker Danyang Wu, hvordan den kinesiske feministbevægelse har rykket sig til et nyt stadie. Unge feminister i Kina er i dag forenet gennem en kollektiv identitet snarere end bare deres køn. Og så er de ikke bange for at trodse magthaverne.
"Mens feministerne fra de ældre generationer havde en kooperativ holdning til systemet og den officielle kønsdiskurs, synes unge feminister at have betingelserne og også modet til at modstå Kommunistpartiets ideologi og i stedet skabe en uafhængig feministdiskurs," skriver Danyang Wu.
Samtidig udmærker de yngre feminister sig ved konkrete former for protest - herunder street art, online-kampagner og opbygningen af frivillige fællesskaber baseret på personlige interesser.
"Autonom og spontan handling - det er vores stil. Jo længere tid vi venter, jo mere tøver vi. Selv om det ikke altid bliver perfekt, er vi nødt til at forsøge nogle ting," uddyber Jing fra Feminist Voices, der primært støttes af udenlandske fonde såsom Ford Foundation og Oxfam Hong Kong.
Men er jeres aktivisme for radikal til det kinesiske samfund, siden I føler jer forhindret i at gennemføre visse gadeprotester?
"Det hjælper ikke at være blød. Nogle gange bliver man nødt til at overdrive for at få sit budskab igennem," siger Jing.
"Og helt ærligt - vi tager det som et kompliment, når nogle kalder os radikale. Hellere være handlekraftige end inaktive. Men vi er inde i en svær tid lige nu, hvor myndighederne ønsker at kontrollere civilsamfundet mere end nogensinde før. Det tvinger os til at tænke endnu mere kreativt for at fange folks opmærksomhed."
"Hele verden må gerne vide, jeg er biseksuel. Bare ikke mine forældre."
33-årige Lei Gao
LGBT-miljøet også med
For dramagruppen B-come er politisk teater en anden måde at italesætte kvinderettigheder og kønsforskelle i Kina. Inspireret af Vagina-monologerne - et prisbelønnet, bramfrit teaterstykke fra 1990'ernes New York - skriver og opfører de deres egne fortællinger om krop og seksualitet.
Formålet er at bryde tabuet om disse personlige emner, fortæller 33-årige Lei Gao. Han er et ud af ti aktive medlemmer i gruppen, som mødes hver weekend i Beijing.
Lei er selv biseksuel og erklæret feminist. Som barn blev han meget berørt af at se sin far slå sin mor, når forældrene skændtes. Han var kun to år, da han så det ske første gang, og han forsøgte grædende at klemme sig ind imellem dem for at få det til at stoppe. Men han blev bare puffet væk. Volden i hjemmet fortsatte.
"Jeg blev virkelig vred og ked af det. Ingen skal slås på, specielt ikke kvinder. Derfor meldte jeg mig ind i feministbevægelsen," lyder det fra Lei. Han er klædt i pink fra top til tå og er ikke bange for at tale om sine egne lyster.
Lei har både en pigekæreste og en drengekæreste - og det er der ikke noget hemmeligt i. Næsten.
"Hele verden må gerne vide, jeg er biseksuel. Bare ikke mine forældre," indrømmer han. Så kommer han i problemer. Homoseksualitet er nemlig langt fra socialt acceptabelt i Kina, forklarer han. Men i teaterstykket, hvor han spiller en transkønnet mand, som ønsker at have menstruation, kan han udtrykke sin seksualitet på en kreativ måde og samtidig omfavne det spirerende LGBT-miljø, som også er knyttet til den moderne kinesiske feministbevægelse.
Siden 2013 har teatergruppen B-come optrådt 25 gange på mindre teatre og vestlige ambassader i Beijing. De drømmer om at opføre deres monologer for så mange som muligt på større scener rundt omkring.
"Almindelige kinesere synes måske, at det, vi gør, er fjollet. Men vi udtrykker egentlig bare sund fornuft og det faktum, at vi alle sammen har forskellige seksuelle præferencer," forklarer Lei.
Kampen fortsætter
For Jing fra Feminist Voices er der lang vej til et kønsneutralt Kina. Kvindebevægelsen har en større slagkraft i civilsamfundet end nogensinde før. Men Jing mærker også sin organisations popularitet på egen krop.
I marts blev hendes forældre opsøgt af den nationale sikkerhedstjeneste i Hubei-provinsen langt fra hovedstaden. De bad diskret forældrene om at rejse til Beijing og invitere deres datter ud. Under middagen ville tjenesten dukke tilfældigt op og tilbageholde Jing. Planen måtte de selvsagt ikke røbe for deres datter.
"Jeg var virkelig overrasket, da min mor fortalte mig denne historie personligt en måned senere. I Feminist Voices bliver vi tit opsøgt af politiet på vores kontor. Men at bede nogens forældre om at sætte en fælde op for deres eget barn…"
Jing tager et øjebliks tænkepause.
"Det viser bare, hvor vigtigt vores arbejde er. Og vi fortsætter selvfølgelig, så længe vi kan," siger hun.
ØSTENS UNGE AKTIVISTER
Højskolebladet er rejst mod øst for at møde de unge, der driver deres samfund fremad i Rusland, Kina og Japan. Hvad kæmper de for? Og kan vi lære noget af deres kampgejst og syn på fremtiden? Dette er den anden artikel i en serie på tre.
Læs også reportagerne fra Rusland og fra Japan .