Af Julie Melgaard Smidt
"Mange af vores nordiske venner kender til den store danske præst og filosof Grundtvig. Og blandt mange andre sager var han fortaler for ideen om Folkehøjskolen - uddannelse, som ikke bare var tilgængelig for eliten, men for de mange."
Sådan lød det fra den amerikanske præsident Barack Obama, da han den 13. maj talte til de nordiske statsledere ved et topmøde i Washington. Et møde, der handlede om klima, miljø og økonomisk vækst og terror, men hvor der altså blev plads til højskolerne og Grundtvig under den mere uformelle tale ved middagen.
Og det er et oplagt emne at tage fat på for præsidenten, fortæller Jes Fabricius Møller, der er professor ved Grundtvig Centret i Århus. For heri ligger der en tilknytning mellem de nordiske lande og USA.
"I sådan en tale skal han pege på, hvorfor der er et varmt, inderligt og dybt forhold mellem USA og dem, han taler til - hvad der kæder hans person sammen med hans publikum." Her har Obamas taleskriver fået øjnene op for forbindelsen mellem Grundtvig, de danske højskoler og den amerikanske Highlander Folk School, forklarer Jes Fabricius Møller.
Mange af vores nordiske venner kender til den store danske præst og filosof Grundtvig. Og blandt mange andre sager var han fortaler for ideen om Folkehøjskolen - uddannelse, som ikke bare var tilgængelig for eliten, men for de mange.
Præsident Barack Obama i tale til de nordiske statsledere ved topmøde i Washington d. 13. maj. 2016.
Betydning for borgerrettighedsbevægelsen
Highlander Folk School blev grundlagt i Tennessee i 1932 og var en af de højskoler, der blev oprettet på amerikansk grund i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, da udvandrere fra Norden tog højskoletraditionen med sig over Atlanten.
Grundlæggeren var aktivisten Myles Horton, der selv havde været i Danmark og besøgt en højskole, før han åbnede sin egen. På Highlander Folk School blev borgerettighedsspørgsmålet et centralt emne i 1950'erne, og her blev det debatteret, hvordan man kunne fremme borgerrettigheder og øge lighed og retfærdighed, og skolen var med til at forme nogle af spydspidserne i borgerrettighedskampen - blandt andre Martin Luther King Jr.
"De blev alle formet delvist af Highlander og af tankerne fra en stor nordisk filosof, og de endte med at have en bølgeeffekt på Borgerrettighedsbevægelsen og i at gøre USA til et bedre sted," lød det fra Obama i talen.
Stor betydning at præsident nævner højskolen
Vi skal være stolte over, at Obama henviser til Danmark og højskolerne og deres betydning, mener udenrigsminister Kristian Jensen, der deltog i mødet og middagen i Det Hvide Hus.
"Obama sagde lige ud, at han nok ikke var blevet præsident, hvis ikke det var for Grundtvig og højskolebevægelsen. Det var stort. Amerikanerne værdsætter Danmark som en god allieret, som bidrager til at skabe fred og sikkerhed i verden. Men det var særdeles vigtigt, at Obama decideret pegede på dansk kultur som noget, han fandt inspiration i," siger han.
At en amerikansk præsident peger på Grundtvig og højskolen gør det desuden nemmere at forklare andre, hvorfor de er så vigtige, mener Jes Fabricius Møller fra Grundvig Centret. "Alt, hvad Obama rører ved, bliver til guld. Når sådan noget kommer fra Obamas mund, så ved man automatisk, at det er vigtigt," siger han.
Obama kender ikke meget til højskolen
Omtalen af Grundtvig og højskolen skyldes dog mere nogle kvikke taleskrivere med gode research egenskaber end Obamas reelle kendskab til emnet, fortæller USA-ekspert og underviser på Grundsvigs Højskole, Mads Fuglede.
"Det er første gang, Obama taler om højskolen, så det ville undre mig, hvis det var noget, han har vidst noget om. Han nævnte dem, fordi han ved sådan et arrangement skal sige noget specifikt om de nordiske lande, og her har hans folk set på højskolen. Man har en lang tradition for friskoler i USA, og det er han nok tilhænger af. Men jeg tror ikke, vi skal forvente, at højskolen kommer på dagsordenen i USA," siger Mads Fuglede.
Men det er heller ikke afgørende, at Obama kender Grundtvig og højskolen ned i detaljen, påpeger Jes Fabricius Møller: "Grundtvigs navn bliver en form for emblem og noget genkendeligt, man kan pege på, uden at man nødvendigvis har sat sig ind i, hvad Grundtvig egentlig konkret mener. Grundtvig har fået status af at være et altfavnende ophav til alt, hvad der er nordisk."
Højskolen er ikke sprængfarlig
Desuden er emnet velvalgt, fordi Obama uden at komme i problemer kan tale om Grundtvig og højskolen, mener Jes Fabricius Møller. "En reference til Grundtvig er uforpligtigende. Det, man ellers forbinder med Norden, og som han kunne pege på, er velfærdsstaten. Men den skal han ikke fanges i. Han skal jo ikke ud og være en Bernie Sanders. Derfor skal han pege på noget, der positivt kan forbinde ham til Skandinavien uden at komme med en politisk udmelding," siger han.
Det samme gælder referencen til højskolen, forklarer Mads Fuglede.
"Højskolen er noget unikt, og der er ikke noget negativt ved den. Den er jo ikke sprængfarlig," siger han.