Af Ida Hindbo, bestyrelsesmedlem, Grundtvigs Elever
Hvorfor er det, at politikerne og medierne konstant omtaler den nuværende situation som en flygtningekrise? Hvordan ville det for eksempel lyde, hvis man vendte det på hovedet og begyndte at fokusere på alle de muligheder, den nuværende situation kan bringe med sig til det danske samfund? At mennesker flygter fra deres hjem og deres land i et forsøg på at opnå sikkerhed og tryghed - dét er en krise. Men det faktum, at Danmark lige nu modtager et større antal flygtninge end tidligere, er ikke en krise. Det er en mulighed. I hvert fald hvis man formår at udnytte alle de muligheder, flygtningene bringer med sig.
Hvis Danmark har succes med at ændre den såkaldte krise til noget positivt, ville vi pludselig modtage nyt liv, nye muligheder og bredere perspektiver og dermed lægge myten om de passive individer, ofrene og nasserøvene langt væk.
Med mit efterhånden årelange arbejde på forskellige asylcentre har jeg mødt mange af de mennesker, som nogle kalder for en belastning. Et gennemgående ønske for dem er at få en funktion i samfundet. Med det nuværende asylsystem dehumaniseres mennesker, og dehumaniseringen får konsekvenser. Hvis vi nu prøvede at fokusere på alle de kompetencer, der sidder fast på samtlige asylcentre eller i regelfaste integrationsprogrammer, ville vi kunne tilintetgøre myten om 'den dovne flygtning'.
Vi ville dermed opfylde både samfundets og flygtningenes ønske om at undgå livet som passive individer. De seneste års stigende antal af højskolekursister med flygtningebaggrund er netop et udtryk for at give liv til de muligheder, der kommer med de flygtninge, der ankommer til Danmark. Højskolerne fungerer således som et direkte led i en større integrationsproces.
Dette er oplagt, eftersom man på de danske højskoler både finder en relevant introduktion til den danske hverdag, et indblik i danske værdier og en daglig omgang med det danske sprog. Samarbejdet mellem kommuner og højskoler er uden tvivl et skridt i den rigtige retning, men samarbejdet skal styrkes, hvis det skal gøre en reel forskel. Nogle ser ganske nationalromantisk på idéen om højskoler, men det er min opfattelse, at eftersom højskolen er så stærk en institution, kan den også bære at afspejle realiteterne om et multikulturelt og globaliseret Danmark.
Derfor tror jeg også på, at højskolerne kan og egentlig også skal løfte et endnu større ansvar, end de gør i dag. Endnu flere højskoler bør starte et samarbejde med kommuner, og det ville mange steder ikke skade at sætte antallet af de unge kursister med flygtningebaggrund op. Blandt vores højtærede værdier ligger næstekærlighed blandt de øverste på listen. Det sidste stykke tid har den værdi ikke været at finde på en eneste politisk dagsorden vedrørende den nuværende flygtningesituation. Jeg synes, at næstekærligheden i den grad trænger til at se dagens lys. Lad os søsætte mulighederne. De ligger lige for næsen af os.