Ny forstander på Børkop Højskole

Publiceret 04-03-2016

Børkop Højskole har ansat Robert Bladt som ny forstander

Af Redaktionen

1. august tiltræder cand.theol. og præst Robert Bladt jobbet som forstander på den Indremissionske bibelskole, Børkop Højskole.

Robert Bladt har siden 2008 været generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) og før den tid fungeret som valgmenighedspræst i Fjellerup og forlagsredaktør ved Lohses forlag i Fredericia.

"Jeg glæder mig til at indgå i teamet på Børkop Højskole. I KFS har vi arbejdet benhårdt på at skabe plads på studiestederne til samtalen om Gud og tro, det, der giver livet mening, betydning og værdi. Det er denne indsats, jeg nu får mulighed for at fortsætte gennem Børkop Højskole," siger han.