Jeg er kommet ind i højskolebranchen på grund af min designfaglighed, men er kommet til at holde mere af højskoledelen. To et halvt år har jeg nu været ansat. Jeg har hidtil haft en arbejdscyklus på omtrent 4 år, så nu må vi se… Jeg brænder meget der, hvor jeg er, og bruger alt, hvad jeg har. Hvis man er brændt ud, har man pligt til at flytte sig og gøre plads til nogle nye. Men jeg kan godt mærke at jeg med alderen bliver nødt til at skrue lidt ned for tempoet.
Det ærgrer mig, at jeg først for nylig har opdaget højskolen, for jeg er i virkeligheden mere højskolemenneske end designer. Jeg interesser mig simpelthen mere for mennesker end for produkter.
Det er langt mere interessant at være med til designe mennesker end ting. Elevernes udvikling og følge dem i, hvor de skal hen, synes jeg er fantastisk spændende.
Til forskel fra nogle af mine kolleger ser jeg mig selv først og fremmest som højskolelærer og ikke som faglærer. Fordi vi som institution har en vigtig rolle i samfundet – og den bliver vigtigere og vigtigere.
Jeg vil gerne tro, at eleverne synes jeg er sød og sjov at være sammen med. Og at jeg er dedikeret – og nærværende. Selv om vi er højskole med en faglig profil, er vi først og fremmest en højskole. På Designskolen i Kolding, hvor jeg var underviser tidligere, skulle eleverne igennem et pensum og til eksamen. Der var ikke plads til eksperimenter. Her bliver der eksperimenteret langt mere. Eleverne er ikke så bange for at prøve ting af.
Kreativiteten har trange kår generelt i vores skolesystem. Alle siger, vi skal leve af det – men det spiller ingen rolle i uddannelserne. I stedet dyrker man en sandhedskultur.
Det nytter ikke noget bare at bygge en stol. Dem er der masser af i verden.
Kåre Birk
Det nytter ikke noget bare at bygge en stol. Dem er der masser af i verden. Du skal også være med til at løse nogle problemer. Vi er ved at drukne i produkter. Mentalt er det langt vanskeligere for de unge. De vil egentlig helst bare gerne skabe noget med hænderne.
Helt grundlæggende kunne jeg selv godt tænke mig at prøve al ting mindst en gang. De fleste af de ting, jeg planlægger, bliver aldrig til noget, men meget gør.
Før i tiden var jeg viking i min fritid. Det var en platform, hvor jeg kunne kæmpe og være kreativ og jeg lavede alt udstyret selv. Men min kone sagde allerede, da vi mødte hinanden: ”Du får mig aldrig i det der uldtøj.” Det var min hobby og ikke hendes. Nu bygger jeg andre ting i stedet.
Jeg er bl.a ved at bygge en speedbåd til at sejle med i højskolens voldgrav. Planen var at låne en påhængsmotor af min far. Han synes dog ikke at det var en god idé at sejle rundt med hans motor i det lave, mudrede vand. Så jeg må finde en anden løsning.
Når jeg har fornemmelsen af, at jeg hjælper en elev, der måske er forvirret eller ked af det, videre i livet, er jeg lykkes som lærer. Ved at vejlede og guide dem gennem og over på anden side. Det er også højskolens største berettigelse at give de unge en pause i ræset og at hjælpe dem videre i livet, synes jeg.
Hvis jeg skal skifte job igen, ser jeg stadig mig selv inden for højskoleverdenen. Det er jo en branche, hvor der er relativ stor udskiftning og mange muligheder.
Blå bog
Kåre Birk, født 1971 i Holstebro
Uddannet som industriel designer fra Arkitektskolen i Aarhus. Lærer på Den Skandinaviske Designhøjskole. Underviser i linjefaget Møbel, Rum og produkt. Før det lærer på Designskolen i Kolding og før det selvstændig designer. Har desuden arbejdet for flere produktionsvirksomheder og tegnestuer. Gift med Trine, to børn på 14 og 19 år.