Af Andreas Harbsmeier
Kulturministeren har taget initiativ til, at højskoleloven ændres, så stadig flere seniorer i Danmark får mulighed for at tilmelde sig korte kurser på udvalgte skoler. Ministerens mål er, at der frem over kommer til at være op til fem højskoler i Danmark, der målrettet kan udbyde korte kurser til seniorer. Initiativet hilses velkomment i højskolekredse, men ikke uden forbehold.
Men først lidt baggrund for udviklingen i vilkårene for at udbyde korte kurser.
Tilbage i 2010 vedtog den daværende borgerlige regering den såkaldte Genopretningspakke, der beskar tilskuddet til højskolernes korte kurser betragteligt. Den politiske intention var klar: Højskolerne skal prioritere de lange kurser. Og resultatet blev også derefter. Udbuddet af korte kurser dalede betragteligt – og dermed også antallet af kursister.
En del højskoler måtte efterfølgende dreje nøglen om – mere eller mindre som en direkte konsekvens af Genopretningspakken. I 2010 var der 76 højskoler, i dag er der 68. Flere af de lukkede højskoler havde lagt deres drift an på korte kurser og formåede ikke at omstille sig hurtigt nok.
Blandt de lukkede højskoler var også Rude Strand Seniorhøjskole og Kolt Seniorhøjskole. Rude Strand har dog fortsat med drive højskole – men uden for loven og er ejet af interesseorganisationen Danske Seniorer. Og det er netop Rude Strand, hvor ministeren var på besøg i efteråret, der direkte har foranlediget forslaget, siger Arne Rolighed, der er formand for bestyrelsen på Rude Strand.
Han er selvfølgelig begejstret for ministerens forslag. ”Det er en god nyhed for de ene million seniorer, der findes i Danmark,” siger han, ”og der ligger et enormt potentiale for højskolerne i at tilbyde kurser til den gruppe.”
Særligt glæder han sig over kulturministeren betoning af, at alle – uanset alder og økonomisk formåen – skal have mulighed for at komme på højskole.
”Hensigten er, at skabe en række højskoler med et tydeligt fokus på korte kurser, der er målrettet mod seniorer, som typisk efterspørger disse kurser. Disse borgere vil i så fald kunne få glæde af et højskoleophold, hvor brugerbetalingen for at gå på de korte kurser kan gøres billigere på grund af offentlige midler. Lovændringen vil derfor være med til, at højskolerne bliver tilgængelige for flere seniorer, end det er tilfældet i dag,” siger Mette Bock via ministeriets pressemedarbejder i en mail til bladet.
En anden konsekvens af Genopretningspakken blev nemlig, at højskolerne over en bred kam satte prisen for et kort kursus op for at kompensere for det reducerede tilskud. Det betød, at klientellet blandt også forandrede sig. Det var de mere velbjergede, der nu besøgte kurserne.
Genopretningsmidlerne tilbage
Formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Lisbeth Trinskjær deler ministerens ambition om, at flere seniorer skal have mulighed for at komme på højskole, men hun har ikke glemt Genopretningspakken og mener af udspillet skal bakkes op af en bedre økonomi for at drive kortkursusvirksomhed.
Ønsket om flere seniorer på højskole opfyldes ikke bare ved at øge antallet af seniorhøjskoler og dermed udbuddet, men mindst lige så meget om at sørge for, at økonomien bagved stimulerer efterspørgslen.
Lisbeth Trinskjær
”Vi ser frem til at drøfte udspillet med ministeren og vil i den sammenhæng selvfølgelig gøre opmærksom på, at man i 2010 beskar tilskuddet til de korte kurser med den konsekvens, at antallet af kursister på de korte kurser er faldet væsentligt siden da. Så ønsket om flere seniorer på højskole opfyldes ikke bare ved at øge antallet af seniorhøjskoler og dermed udbuddet, men mindst lige så meget om at sørge for, at økonomien bagved stimulerer efterspørgslen,” siger hun.
Til det svarer kulturminister Mette Bock:
”Mit helt grundlæggende mål er at skabe de bedste vilkår for, at flere borgere kan få glæde af det danske kulturliv. Jeg synes, at de vilkår bliver forbedret med det forslag, jeg har præsenteret. Højskolerne er ligesom andre områder på kulturområdet underlagt økonomiske rammer, der ikke gør det muligt at tilføre flere midler, som det ser ud nu. Derfor arbejder jeg i stedet på at forbedre forudsætningerne og højskolernes muligheder inden for de eksisterende rammer.
Forstanderne på de to eksisterende seniorhøjskoler, Maria Kangas Christensen fra Seniorhøjskolen i Nørre Nissum og Christian Schou fra Højskolen Marielyst hilser for så vidt også ministerens initiativ velkommen. Begge steder er man overbevist om, at der er et større marked for seniorer på højskole.
Udsigten til flere seniorhøjskoler gør ikke Maria Kangas Christensen nervøs for øget konkurrence.
"Vi tror nok på kvaliteten af vores eget produkt, og på, at flere seniorhøjskoler blot vil skabe generelt mere opmærksomhed på muligheden for at tage på højskole for den målgruppe.”
Hun understreger dog, at det er vigtigt, at det bliver på lige vilkår.
Christian Schou fra Højskolen Marielyst supplerer: ”Det er min fornemmelse – og det gælder jo alle højskoler, der udbyder korte kurser – at der generelt er en stor interesse blandt seniorer for at tage på et kort kursus på højskole.”
Omvendt er det ikke let at få økonomien til at hænge sammen.
”Selv om vi har en flot belægning på vores korte kurser, hænger økonomien kun lige akkurat sammen,” siger Christian Schou, der også kan se et muligt skrækscenarie:
”Forslaget indebærer selvfølgelig også en risiko for, at der blot bliver flere højskoler om de samme kursister. I værste fald kan det betyde, at nogen må lukke.”
På Rude Strand er Arne Rolighed ikke et øjeblik i tvivl om, at det sagtens kan lade sig gøre at drive højskole alene på korte kurser under de nuværende tilskudsbetingelser. Han er ikke enig i, at der nødvendigvis skal tilføres yderligere midler. De har i øjeblikket fuldt kursusprogram uden statsligt tilskud – ligesom i øvrigt Tisvilde Højskole, der har fungeret uden om højskoleloven i 50 år og også er ejet af Danske Seniorer.
Men vil Rude Strand, hvis lovændringen vedtages og Rude Strand bliver tildelt en dispensation, sætte kursuspriserne ned, således at også mindre bemidlede seniorer
”Vi vil først og fremmest leve op til højskoleloven og bedrive højskole i den grundtvig-koldske ånd. Og så vil vi fokusere på de svageste seniorer, dem, der ikke kan betale så meget, og sørge for, at de også kan komme på højskole,” siger Arne Rolighed.
Godkendelsen af de tre nye skoler vil skabe en øget konkurrence, som jeg forventer, vil afspejle sig i priserne. Samlet set bør det give flere seniorer mulighed for at gå på højskole, end det er tilfældet i dag – uanset de omkostninger, som skolerne måtte have i opstartsfasen.”
Kulturminister Mette Bock
Kulturministeren forventer, at det med det nye initiativ vil gøre, at det bliver billigere for seniorer at komme på højskole.
”Når de tre nye seniorhøjskoler forhåbentligt bliver godkendt, vil de blive underlagt højskoleloven, som stiller krav til, at brugerbetalingen ikke må være væsentligt over gennemsnittet for de øvrige højskoler. Derudover er det hensigten, at skolerne skal modtage et supplerende grundtilskud, som kan komme kursisterne til gode. Godkendelsen af de tre nye skoler vil skabe en øget konkurrence, som jeg forventer, vil afspejle sig i priserne. Samlet set bør det give flere seniorer mulighed for at gå på højskole, end det er tilfældet i dag – uanset de omkostninger, som skolerne måtte have i opstartsfasen.”
Mette Bock har varslet, at Regeringen vil fremsætte lovforslaget i løbet af 2018, således at der fra 2020 vil kunne være fem seniorhøjskoler i landet.
Opdateret med svar fra kulturminister Mette Bock.