Malene Fenger-Grøndahl, journalist, foto: Scanpix
Kim Larsen mindet på højskolerne
Mandag den 1. oktober blev der sunget Kim Larsen-sange på adskillige højskoler landet over. Det er sådan set ikke så usædvanligt, for den folkekære sanger har fire sange med i højskolesangbogen, og også andre af hans sange bliver jævnligt blevet sunget på højskolerne. Men denne mandag var antallet af Kim Larsen-sange særligt højt, og der blev sunget med en større intensitet end vanligt. Det var dagen efter, at gavflaben, gadedrengen og Gasolin-forsangeren var død, og på en række skoler blev den planlagte morgensamling erstattet af Kim Larsen-mindestunder.
På Den Rytmiske Højskole i Vig blev der sunget ”De smukke unge mennesker” ved morgensamlingen, og senere på dagen blev den planlagte undervisning erstattet af en ”Kim Larsen Memorial”, hvor eleverne blev opfordret til at reflektere over, hvilke værdier Kim Larsen udtrykte i sine sange. En elev-trio meldte sig som Kim Larsen Memorial Band og spillede ”Langebro” og ”Papirsklip”. Dagen efter blev der holdt mindeaften, hvor elever og folk fra omegnen samledes om lejrbålet med snobrød, skumfiduser og guitarer og jammede og sang Kim Larsen-klassikere.
Askov Højskole var Larsens højskole
Også på Askov Højskole blev sangerens død markeret ved morgensamlingen 1. oktober, og musiklærer Kristian la Cour fortalte om Kim Larsen og hans tilknytning til skolen. Tilbage i vinteren 1964-65, da Kim Larsen var 19 år, opholdt han sig nemlig nogle måneder på Askov Højskole – hvor hans forældre havde mødt hinanden flere årtier tidligere. Hans mor var desuden hele livet optaget af højskolepædagogikken og kom også i sine sidste leveår på ugekurser på Askov.
Læs også Højskolepædagogik er ikke raketvidenskab
Højskoleopholdet blev skelsættende
Kim Larsens eget ophold på Askov blev skelsættende. For selv om han, som Kristian la Cour har udtrykt det, ”med garanti var blevet noget ved musikken uanset hvad,” var han måske ikke blevet det på helt samme måde, hvis han ikke havde tilbragt en vinter der.
”Den dybeste grund til, at jeg sidder her i dag, er, at det halve år, jeg var her, det skylder jeg meget. Jeg havde mange fantastiske lærere…,” sagde Kim Larsen under en solokoncert på Askov Højskole i april 2003. Her dukkede han op med sin guitar og tryllebandt eleverne – med fortællinger, sang, anekdoter og oplæsning af en Johannes V. Jensen-novelle.
”Bagefter fortalte han mig, at han havde været vildt nervøs og vandret op og ned af vejen herude og samlet mod, inden han kom,” fortæller Ulla Henningsen, tidligere mangeårig lærer på Askov. Allerede da Kim Larsen var elev, var hun tilknyttet skolen, fordi hun var blevet kæreste med stedets filosofilærer og senere forstander Hans Henningsen.
”Lærerne huskede Kim Larsen tydeligt, for han var meget diskussionslysten,” fortæller Ulla Henningsen.
Kim Larsens mor, Eva Flyvholm, kom ofte på det kursus i kunst og litteratur, som Ulla Henningsen har stået for i en årrække, og det var under et af disse kurser, at Kim Larsen i 2003 indvilgede i at stille op med en soloptræden.
Den dybeste grund til, at jeg sidder her i dag, er, at det halve år, jeg var her, det skylder jeg meget. Jeg havde mange fantastiske lærere.
Kim Larsen om sit ophold på Askov Højskole
Niels Højlund fik særlig betydning
Under sin optræden fortalte Kim Larsen om den betydning, især mødet med Niels Højlund havde haft for ham: ”Han var en hård nød, det kan jeg godt fortælle de damer og herrer. Hans timer var diskussionstimer… alting blev debatteret, ned til mindste pebernød. Hvis man sagde et eller andet om Gud eller Jesus, så sagde han ’Hvor ved du det fra? Har du læst Bibelen?’ Det havde man jo ikke. Så sagde han ’så gå hjem og læs den’. Så op på biblioteket og så låne bibelen og sidde og svede i tre ugers tid over den. Eller ’Koranen, har du læst den?’ Eller Kapitalen af Marx. Man havde jo ikke læst en pind, vel, man kom jo bare med halve vinde.”
Læs også Niels Højlund: En from og frygtløs højskolemand
De halve vinde blev imidlertid skiftet ud med mere velbegrundede argumenter, og under opholdet lærte Kim Larsen både Bibelen, Koranen og Kapitalen at kende og blev introduceret til Kingos salmer og Klaus Rifbjergs litteratur.
Optaget af det religiøse
Det religiøse og filosofiske felt optog Kim Larsen, og han fortalte under koncerten på Askov, hvordan en historie, som Niels Højlund havde fortalt – om et middelalderligt nonnekloster, hvor nonerne trods overgreb fra hærgende landsknægte trofast blev ved at arbejde på at afskrive den hellige bog - havde betaget og inspireret ham. Og så spillede og sang han nummeret ”Marianne” fra Kim Larsen & Kjukkens LP 7-9-13, der netop var udkommet:
Marianne skriver i Bibelen
så mange mystiske ord,
som hun ikke forstår
Millioner forsvinder i vrimlen
falder op, falder ned, falder væk og forgår
Men de ord, som hun modtog fra himlen
De står skrevet med blæk
og for evigt de består.
Om Kim Larsens sange og melodier vil bestå for evigt, er ikke givet. Men at hans tekstunivers bærer præg af højskoletraditionen, er der næppe tvivl om.
”Kim Larsens værk havde rod i Højskolesangbogen. Han har selv sagt, hvor meget hans mors højskolebaggrund betød for hans sange. En ting til forbinder ham med den grundtvigianske grundbog. Også i det Larsenske værk er teksterne vigtigere end melodierne,” skrev litteraturforsker og -kritiker Thomas Bredsdorff i Politiken kort efter Kim Larsens død og uddybede: ”Sangen om hospitalsskibet ’Jutlandia’ er et helt lille højskoleforedrag om en af danmarkshistoriens vigtige begivenheder.”
Larsen i Højskolesangbogen
Indtil videre er fire Kim Larsen-sange optaget i Højskolesangbogen, nemlig ”De smukke unge mennesker”, ”Om lidt bli’r her stille”, ”Når nu min verden bliver kold og forladt” og Gasolins ”Masser af succes”. Især de to første synges ofte, men i fremtiden vil det måske blive andre Larsen-sange, der vinder indpas ved morgensamlinger og lejrbål, forudser Anne Odgård Eyermann, komponist og korleder, tidligere musiklærer på Silkeborg Højskole samt nuværende medlem af det udvalg, der skal vælge sange til næste udgave af Højskolesangbogen.
”Hans sange er, sammen med andre, med til at forbinde højskolerne med det øvrige samfund. For nogle kan højskolerne ligne lukkede bobler, hvor der synges sange, som kun højskolefolk forstår, og i et tonesprog, som hører traditionel højskolesang til. Med Kim Larsens sange flytter hele folkets afholdte tekst- og toneunivers ind i højskolen og også omvendt.”
Anne Odgård Eyermann, medlem af redaktionsudvalget for den nye Højskolesangbog
Læs også "Der skal være ballade om Højskolesangbogen"
”Vi er ikke så langt endnu, at vi ved, om der kommer flere eller færre sange af Kim Larsen med, og det kan vise sig, at det er andre sange, som er mere relevante nu end dem, der hidtil har været med,” siger hun og tilføjer, at en sang som ”Masser af succes” måske kan blive mere brugt fremover, fordi den taler ind i den præstationskultur, som mange unge søger højskolen for at få et pusterum fra.
Hun vurderer, at Kim Larsens sange især har den positive funktion, at de kan åbne Højskolesangbogen for mennesker, som ellers ikke har kendskab til højskolen og den sangtradition, der knytter sig dertil.
”Hans sange er, sammen med andre, med til at forbinde højskolerne med det øvrige samfund. For nogle kan højskolerne ligne lukkede bobler, hvor der synges sange, som kun højskolefolk forstår, og i et tonesprog, som hører traditionel højskolesang til. Med Kim Larsens sange flytter hele folkets afholdte tekst- og toneunivers ind i højskolen og også omvendt: Højskolesangen bliver noget, flere danskere, kan føle sig hjemme i. Desuden har han været med til at udbrede højskolesange som ”Det er i dag et vejr” og ”Der truer os i tiden”,” siger Anne Odgård Eyermann.
”Den store styrke i hans virke er, at han har kunnet samle Danmark på tværs af generationsskel og sociale skel. Unge, gamle, jyder, københavnere, alle kan mindst en Kim Larsen-sang udenad, og det er en kæmpe styrke. Hans tekster har virkelig ånd, og selv de enkle tekster er der ofte dybde i, og de kan forstås på mange niveauer. Han synger om fællesskab og kærlighed, om ånd og frihed, og derfor kan hans sange passe ind mange steder i Højskolesangbogen,” siger Anne Odgård Eyermann.
Hun påpeger dog, at ikke alle Kim Larsens sange egner sig til fællessang.
”Den styrke, de havde, når han selv sang dem, er ikke altid til stede, når de bruges som fællessang. Det skal vi være opmærksomme på, når vi vælger sange til Højskolesangbogen,” siger hun.
Marianne Søgård, der er sangskriver og musiklærer på Silkeborg Højskole, mener også, at Kim Larsens tekstunivers afspejler hans højskolebaggrund og taler lige ind i den grundtvigske tradition.
”En sang som 'Papirsklip', hvor vi synger ”livet er langt, lykken er kort, salig er den, som tør give det bort”, viser meget flot, hvordan han skriver kristne temaer ind i sine tekster og kan få hele Danmark til at synge et ord som ’salig’, som vi ellers stort set ikke bruger,” siger hun.
”Eller tag Kloden drejer stille rundt, som vi hørte i korundervisningen her på skolen i anledning af Kim Larsens død. Der står ”på kommoden ligger Soya og Karen Blixen”. Det viser, at han var folkelig, men også dannet og belæst. På den måde var han en rigtig højskolemand,” siger Marianne Søgård.
Ulla Henningsen er enig: ”Han ville vist gerne fremstå lidt som en arbejderdreng a la Erik Clausen, men i virkeligheden var han jo fra et hjem med klaver, eller rettere fra et højskolehjem.”