Af Andreas Harbsmeier
Vi vidste det jo egentlig godt. Højskolesangbogen er hjerteblod for mange. Alligevel var det lidt overraskende, at så mange – ja, sågar statsministeren og justitsministeren – havde meget stærke holdninger til lige præcis den danske sangskat. Debatten om Højskolesangbogen nåede et foreløbigt ufrivilligt højdepunkt med sagen om ”Den danske sang er en ung blond pige” i december.
Debat om Den danske sang
Hvis nogen af uransagelige årsager skulle have misset debatten – eller måske allerede have glemt den igen – hermed en kort opsummering. En kvindelig underviser med anden etnisk baggrund end dansk, som man siger, følte sig ikke inkluderet, da undervisere på Handelshøjskolen i København (CBS) for godt 2 år siden sang ”Den danske sang er en ung blond pige” fra Højskolesangbogen ved et internt møde. Det gav hun udtryk for, hvorefter viceinstitutlederen undskyldte over for kvinden og fortalte til Kristeligt Dagblad, at han havde vanskeligt ved at forestille sig, at sangen ville blive sunget igen.
Læs mere om debatten om Den danske sang er en ung blond pige
Det skulle han nok ikke have sagt. I hvert fald var reaktionerne ret markante, må man sige. Nu må det stoppe. Krænkelseskulturen er gået for vidt, lød det. Kvinden selv forblev anonym, men modstanden mod hende og CBS’s håndtering af ”sagen” var massiv.
Hvis man synger den, gør man den til en protestsang. Så synger man den på trods. Man vil vise, at man ikke er politisk korrekt. Hvis man ikke synger den, har man givet efter ganske på samme måde, som hvis man ikke vil genoptrykke Muhammed-tegningerne. Man kan altså hverken synge den eller ikke synge den.
Hans Hauge
Hans Hauge: sangen nu er så godt som ødelagt
Faktisk så massiv, at sangen nu er så godt som ødelagt, mente forfatter og tidligere universitetslektor Hans Hauge i starten af januar en kronik i Kristeligt Dagblad. Debatten i sig selv har gjort, at ”Den danske sang” har ændret betydning, skrev han. ”Hvis man synger den, gør man den til en protestsang. Så synger man den på trods. Man vil vise, at man ikke er politisk korrekt. Hvis man ikke synger den, har man givet efter ganske på samme måde, som hvis man ikke vil genoptrykke Muhammed-tegningerne. Man kan altså hverken synge den eller ikke synge den.”
Læs LEDER: Er der en tekst til stede?
Mathias Hammer er uenig
Mathias Hammer, pianist, P2-vært og medlem af det redaktionsudvalg, der bestemmer hvilke sange, der skal være med i den kommende udgave af Højskolesangbogen, er ikke enig i den konklusion. Ved et nyligt afholdt fællessangsarrangement i DR’s koncerthus sad Hammer ved flygelet og indledte – som han havde gjort mange gange før – med ”Den danske sang…”. Det udløste grin og spontant bifald over en bred kam.
”For det første: Den sang kan ikke ødelægges. For det andet: Jeg tror, det er med den her debat som med mange andre. De opstår hurtigt, men de forsvinder også igen. Den næste tid vil sangen minde os om debatten, men med tiden vil debatten gå i selv igen og blive en fodnote i sangens historie.” siger Hammer.
Han ser heller ingen grund til at ændre på formuleringen på ryggen af Højskolesangbogen, hvor netop ”Den danske sang” er citeret: ”Så syng da Danmark, lad hjertet tale.”
Læs også Jørgen Carlsen: ”Der skal være ballade om Højskolesangbogen”
Den historiske læsning
Et tilbagevendende synspunkt i debatten var, at sangen selvfølgelig skulle tolkes ud fra den sammenhæng, den er skrevet i – og ikke ud fra en nutidig kontekst. Ellers ville den ikke give nogen mening. Skulle man forstå sangen rigtigt, var det altså et spørgsmål om at kunne sin historie. At vide, at Kai Hofmann skrev teksten i en periode, 1920’erne, hvor man var optaget af at skabe et nyt nationalt fællesskab. Og at den unge blonde pige blot var datidens metafor for skønhed.
”Man kan ikke synge en sang som kun har den brugsværdi i dag, at den får en til at tænke tilbage på gamle dage.”
Sangene kunne, mener Mathias Hammer, jo heller ikke fungere i dag, hvis de blot var historiske dokumenter. Hvis de ikke havde noget at sige os i dag. Så den sammenhæng, de bliver sunget i, har lige så stor betydning.
Sagen minder Hammer om, når han tager Pippi Langstrømpe ned fra reolen til godnat-læsning for børnene og kan læse, at Pippis far var – ”negerkonge”.
”Det er ikke et ord, vi bruger i dag. Sådan er det også, når vi vurderer, om sange skal med i Højskolesangbogen: Vi nødt til at kombinere det historiske med det nutidige. Omgangstone og enkelte ord kan blive uforståelige og nedladende i dag,” siger han.
Ligesådan ser det ud med Shu-bi-duas Danmarks-sang. Mathias Hammer fremhæver den som et godt eksempel på en sang, som tiden måske – og kun måske – er løbet fra. Den blev skrevet i 1978 og indeholder de uforglemmelige linjer: ”Der findes andre mennesker end dem, der er danske / De bor i huler og slås hele dagen / Det har vi lige godt aldrig nogensinde gjort / De varme lande er noget lort!”
”Sangen har jo en ironisk karakter,” forklarer Hammer, ”men forstår man det i dag? Er det sjovt i dag? Og er det sjovt om 10-15 år? Sangbogen skal måske bestå i flere årtier, og vi må hele tiden vurdere, om sangene har holdbarhed.” Skal den blive, eller skal den ud?
”I den ene sang efter den anden bliver Gud lovprist. I dag er det sådan, at kristendommen støder flere og flere mennesker. Spørgsmålet er så: Skal det have konsekvenser for sangvalget? Og det korte svar er selvfølgelig nej, det skal det ikke.”
Mathias Hammer
”Det er svært at sætte på formel, hvornår en sang er passende, det må vurderes fra sang til sang. Det er vanskeligt at generalisere, når det skal sættes en grænse, for sproget og omgangstonen ændrer sig jo konstant.”
Den danske sang er en ung blond pige forbliver i sangbogen
Selv om ingen egentlig gav udtryk for den modsatte holdning, lå det mange på sinde slå fast, at ”Den danske sang” i hvert fald skulle forblive i Højskolesangbogen.
Det kan Mathias Hammer nu officielt bekræfte at den gør.
”Det er vores opgave at fastholde en historie – og bakke op om, at Højskolesangbogen er medskaber af en historisk bevidsthed. Vi skal ikke være censur, for vi kan ikke ændre på fortiden.”
Hvilken kontekst?
Men en ting er at tage stilling til, hvad der skal med i Højskolesangbogen. Noget andet er at tage stilling til, hvilken sang der er passende at synge i en bestemt situation.
Ville Mathias Hammer undlade at sætte ”Den danske sang er en ung blond pige” på programmet – og vi taler her hypotetisk – når den tidligere amerikanske præsidentfrue Michelle Obama gæster Danmark senere på året?
”Det er et sjovt spørgsmål. For det første betragter jeg Michelle Obama som et dybt begavet menneske, der er rundet af indsigt og historisk bevidsthed. Så det kunne man sagtens, uden at det ville være upassende. Men hvis man står og synger den med hende, er der sikkert nogen, der ville mene, at lige der ville man nok vælge en anden sang.”
Mathias Hammer tager den forestillede situation et skridt videre.
”Hvis en præsident fra et muslimsk land var på besøg, ville jeg nok ikke indlede med at synge ”O kristelighed”. Og skulle jeg lave morgensang med en gruppe erhvervsledere, kunne jeg jo i princippet godt synge ”Jens Vejmand” – sindbilledet i den danske sangskat på arbejderklasse, fattigdom og hårdt arbejde – men jeg ville nok alligevel vælge en anden i den sammenhæng,” siger han.
Enhver god sang har jo et stærkt budskab og beskriver noget meget klart. Og hver gang man har et stærkt budskab, risikerer man, at nogen synes det modsatte.
Mathias Hammer
Det kan synes indlysende, at nogle sange passer bedre til visse lejligheder end andre. Og mange af sangene indeholder holdningstilkendegivelser og budskaber, som alle selvfølgelig ikke kan bakke op om. Som Matthias Hammer formulerer det:
”Enhver god sang har jo et stærkt budskab og beskriver noget meget klart. Og hver gang man har et stærkt budskab, risikerer man, at nogen synes det modsatte.
Lad os tage et eksempel, der er mange af i Højskolesangbogen. I den ene sang efter den anden bliver Gud lovprist. I dag er det sådan, at kristendommen støder flere og flere mennesker. Spørgsmålet er så: Skal det have konsekvenser for sangvalget? Og det korte svar er selvfølgelig nej, det skal det ikke. Kristendommen og kirken er ufravigelige punkter i den danske sangtradition, uanset hvad ateister måtte mene.”
Når Højskolesangbogen skal sættes sammen, har udvalget heldigvis 600 sange at gøre godt med. Af dem skal de ca. 150 være nye, siger Mathias Hammer. Det betyder også, at en masse ryger ud.
”Højskolesangbogen er et udtryk for sin tid. Derfor står vi i udvalget også i en virkelighed, hvor vi ift. tone og omgangsform skal tage vores forholdsregler.”
Men også hensyn til, hvilke emner der berøres.
”Vi lever i en tid med klima-udfordringer. Det vil vi gerne adressere. Der er i dag store spændinger mellem folkeslag og religioner, og det vil vi også gerne have med. Og vi lever i en tid, hvor familiemønstrene er nogle helt andre end tidligere – kan vi få regnbuefamilier, delebørn og homoseksuelle med? Det er også en tid, hvor ligestilling står centralt.”
Alt det vil Hammer gerne have med, men ikke for enhver pris.
”Personligt synes jeg ikke, at sange, der har et meget moraliserende budskab, som er åbenlyst venstre- eller højredrejet, hører hjemme i Højskolesangbogen. Vi lever i en meget politiseret tid, hvor værdidebatten er eksploderet, og alt bliver tolket ind i en politisk sammenhæng. Jeg vil gerne have, at Højskolesangbogen har en mere poetisk tone – sangene skal ikke være salgstaler for et givent værdisæt.”
I øjeblikket er sangbogsudvalget i færd med at gennemlæse og -lytte de mere end 3000 sange, der er blevet foreslået via Højskolesangbogens hjemmeside. Det giver et billede af, hvad folk er optaget af.
”Utrolig mange af de foreslåede sange fortæller i stærke vendinger om det politiske Danmark. De fortæller om højrefløjens mangel på empati. Hvis man kan lave en sang, der emmer af empati, så fint, men hvis man bruger den til at dunke andre oven i hovedet med, så hører den til et andet sted end i Højskolesangbogen,” siger Mathias Hammer, fuldt bevidst om, at sangbogen allerede indeholder fx arbejdersange – tag blot ”Når jeg ser et rødt flag smælde” – som er med af historiske årsager.
”Jeg er overvældet og glad over, hvor meget passion og hvor mange følelser, der er involveret i sangbogen. Det er virkelig hjerteblod for mange. At ændre i den svarer lidt til at ville ændre juleaften.”
Mathias Hammer
Udvalget arbejder ud fra en forestilling om, at der er en majoritet af sange i den danske sangskat, der er klassikere. Sange, der så at sige ikke kan slides op. Og så kommer der nye ind – og andre nye forsvinder igen.
”Det er helt naturligt, at nye sange er inde i en periode – og så er det naturligt, at de ryger ud igen. Det er jo altid et sats at tage helt nyt materiale ind. Vi har lyst til at rykke ved grænserne – men har ikke noget bevidst ønske om at forarge i valget af sange. Langt over halvdelen af de forslag, vi har fået, er smaddergode sange i traditionen fire fjerdedele og dejlige, rare tekster. Men ”Septembers himmel er så blå” er allerede skrevet og findes allerede i bogen. Vi behøver ikke have ti mere af den. Det kunne være sjovt at få sange med, der peger på noget andet.”
Om debatten om ”Den danske sang” har gavnet eller skadet Højskolesangbogen?
”Dårlig omtale er bedre end ingen samtale, som man siger. Men den har vist noget om betydningen af sangskatten, og jeg er overvældet og glad over, hvor meget passion og hvor mange følelser, der er involveret i sangbogen. Det er virkelige hjerteblod for mange. At ændre i den svarer lidt til at ville ændre juleaften.”