Forstanderjobbet er komplekst, krævende og for kvinder

Publiceret 07-12-2020

INTERVIEW Fire tidligere forstanderinder har dannet en lille klub, hvor de mødes til både kortspil, mad og faglige diskussioner. De er ikke i tvivl om, at kvindelige forstandere er en gevinst for højskolerne.

Fra venstre: Vibeke Hundborg, Mette Gadegaard, Rikke Forchhammer, Else Mathiassen.

Af Mona Samir Sørensen

Kvindelige forstandere er en styrke for højskolen. Det understreger fire eksforstanderinder, som sammenfatter deres styrke således:

”Vi har som forstandere haft en intuitiv, holistisk og helhedsorienteret ledelsesstil, hvor vi har lagt vægt på inklusion, medbestemmelse og ikke været topstyrende. I den formelle rolle, som vi tog på os, var der plads til at vise vores begejstring og glæde. Vi har haft et kvindeligt sprog med en poetisk, blød og kreativ indgang. Vi har forsøgt ikke at tage æren for andres succes, og vi har som helhed været nøjsomme på egne vegne. Derudover er vi lige så forskellige som alle andre.”

Læs også: Nye initiativer skal få flere kvinder til tops på højskolerne

De fire kvinder håber, at der fremover vil være fokus på at få ansat kvinder i chefstolen i højskoleverdenen – gerne med en målrettet indsats fra FFD, fremgår det af de følgende fire interviews.

ELSE MATHIASSEN
62 ÅR, TIDLIGERE FORSTANDER PÅ VESTJYLLANDS HØJSKOLE

Blot 20 ud af 70 forstandere er kvinder. Er det et problem?

”Når man ved, at Grundtvigs tankegang i høj grad var inspireret af kvinderne i hans liv, og når man ved, at han i høj grad gik op i det kvindelige hos både mand og kvinde, så ja. Når højskolerne i høj grad underviser inden for de felter, vi typisk kalder kvindelige, og når langt de fleste af højskolernes elever er kvinder, er det paradoksalt, at der med få undtagelser kun er mandlige forstandere. Dertil kun få kvindelige viceforstandere, så vidt jeg kan skønne. Så ja, det er et problem.

Højskolebevægelsen har brug for den dynamik, som diversitet giver i det hele taget. Og de mange elever har brug for kvindelige rollemodeller. De kvindelige elever skal kunne se, at man som kvinde kan være leder. Netop på en højskole kan de møde ledelsen, som ingen andre steder og netop blive inspireret til at gå vejen selv. De mandlige elever skal kunne opleve, at kvindelig ledelse er naturligt, så de kan tage den erfaring med sig videre i livet.”

Bør der foretages positiv særbehandling af kvindelige ansøgere fremover?

”Kvoter virker. Og debat virker. Da højskolerne er små selvstændige enheder, kan jeg ikke se, at kvoter er mulige, men den demokratiske debat og samtale er netop mulig i højskolen. Når mænd vælger mænd, når medarbejderrepræsentanter vælger mænd, og når bestyrelserne vælger mænd, er det udtryk for vanetænkning og dovenskab. Selvfølgelig vil enhver påstå, at de har valgt den bedste, men det kræver arbejde at se igennem sin egen vanetænkning. Selv opdagede jeg for nylig, at jeg havde lavet et kursusforløb med lutter hvide mennesker og fik rettet en lille bitte smule op på det takket være den seneste debat om racediskrimination.”

Ser man aktivt bort fra vanetænkning, vil man se uden om køn og dermed få flere kvindelige forstandere

Else Mathiassen

Bør Højskoleforeningen opfordre højskolerne til at have fokus på ansættelse af kvindelige forstandere fremover?

”Ja. Ligestilling skal på dagsorden igen og igen. Her i Højskolebladet, på generalforsamlinger, medarbejdermøder og forstandermøder. Når der er møder i ministeriet for nye forstandere, skal der ikke kun være oplæg fra mandlige forstandere. Ligeså burde der holdes kurser og seminarer for bestyrelser i ansættelser om det hele taget, og her kunne der komme det vigtige fokus på, hvordan vi umiddelbart tænker. Samtalen om hvordan man kommer ind bag ansøgerens facade.

Mænd er bare bedre til at sælge sig selv, og indtil kvinderne lærer at prale lidt eller i det mindste ikke putte med kvalifikationerne, får skolerne mest gavn af at gå i dybden med ansøgeren. Min overbevisning er, at ser man aktivt bort fra vanetænkning, vil man se uden om køn og dermed få flere kvindelige forstandere.”

VIBEKE HUNDBORG
67 ÅR, TIDLIGERE FORSTANDER PÅ NØRGAARDS HØJSKOLE

Blot 20 ud af 70 forstandere er kvinder. Er det et problem?

”Jeg tænker, at det er en udfordring, at kun 20 forstandere er kvinder. Hver gang, man mødes i FFD til forstandertræf, kan den mandlige dominans godt være overvældende. Jeg har aldrig selv følt mig dårligt behandlet eller overset, men bare det, at antallet er så forskelligt, betyder jo, at der er flere mænd, der kommer på talerstolen, at der er flere mænd til at udtale sig, når vi er i grupper og i plenum. Fortsæt selv rækken. Altså vil de mandlige værdier tit være de dominerende, da de kommer mere til udtryk.”

Bør der foretages positiv særbehandling af kvindelige ansøgere fremover?

”Når der sker nyansættelser i højskolen, synes jeg stadig, at man skal tage den bedste ansøger. Men hvis der er to ansøgere i det sidste felt, vil det være godt, at bestyrelsen valgte kvinden. Da jeg stoppede på Nørgaards Højskole, var ansættelsesudvalget på forhånd enig om selvfølgelig at vælge den bedst kvalificerede ansøger, men foretrække en kvinde, hvis de stod lige. Det blev en kvinde.

Læs også: Tag med Margrethe Vestager til danskeksamen i hendes egen nye højskolesang

Det væsentlige er, at der er en kvinde med i selve ledelsen på højskolen for at bevare de kvindelige værdier. Også fordi de fleste højskoler har flere mandlige end kvindelige højskolelærere. Jeg selv havde to meget dygtige mandlige sparringspartnere, og vi havde virkelig gode og spændende møder omkring højskolen, skolens udvikling, eleverne, personalet, løn, økonomi, investeringer, grøn profil, kost, energi, nybyggeri ... om alting. Men som kvinde havde jeg helt tydeligt mennesket i centrum. Personale og personalepleje stod altid højt på min liste i forhold til alle emner. Og det var tit en afgørende forskel.”

Bør Højskoleforeningen opfordre højskolerne til at have fokus på ansættelse af kvindelige forstandere fremover?

”Lige nu har vi to stærke kvinder i FFD. Lisbeth Trinskjær som formand og Elsebeth Gerner Nielsen som generalsekretær. Man kunne opfordre disse to til at få lavet et ledelseskursus for kvindelige højskolelærere.”

METTE GADEGAARD
59 ÅR, TIDLIGERE FORSTANDER PÅ DEN SKANDINAVISKE DESIGNHØJSKOLE

Blot 20 ud af 70 forstandere er kvinder. Er det et problem?

”Det kommer an på, hvor vi ser det fra. Jeg tror egentlig, at det er lige meget for eleverne. De skal ’blot’ mærke, at der er en leder, som sørger for et trygt elevmiljø, og at de får højskole for alle pengene. Men det er ærgerligt for bevægelsen. Jeg oplever, at mænd ofte ser forstanderstillingen som en prestigestilling: At de skal være fyrtårne. På den måde bliver forventningen til og billedet på, hvordan man er forstander, meget præget af kønnet. Det kan afholde kvinder fra at søge en forstanderstilling. Egentlig burde forstanderkorpset afspejle samfundets sammensætning som i alle andre situationer, så der er identifikationsmuligheder for alle.”

Bør der foretages positiv særbehandling af kvindelige ansøgere fremover?

”Nej, man bør altid ansætte efter kompetencer. Men man kan skal være opmærksom på, at man kan være farvet af det stereotype mande-forstander-billede.”

Jeg oplever, at mænd ofte ser forstanderstillingen som en prestigestilling: At de skal være fyrtårne.

Mette Gadegaard

Bør Højskoleforeningen opfordre højskolerne til at have fokus på ansættelse af kvindelige forstandere fremover?

”Nej, men Højskoleforeningen bør lige så ofte vælge kvindelige repræsentanter i de historier, portrætter og eksempler, de henviser til i det offentlige billede og i kommunikation, som de vælger mænd. Fx i Højskolebladet eller når der skal debatteres og udtales et eller andet. Højskoleforeningen sidder i sagens natur på en stor magt i forhold til det offentlige billede af højskolerne. Der vælges ofte mænd fra traditionsrige og almene højskoler til at vise det billede. Det er ærgerligt.”

RIKKE FORCHHAMMER
63 ÅR, TIDLIGERE FORSTANDER PÅ KROGERUP HØJSKOLE

Blot 20 ud af 70 forstandere er kvinder. Er det et problem?

”Jeg ved ikke, hvorfor der er færre kvinder, for de kan gøre arbejdet lige så godt. Men det kræver, at de har et supergodt bagland og en familie, der bakker op og virkelig støtter sagen. Selv er jeg rigtig glad for, at jeg ikke overtog forstanderjobbet, da jeg havde små børn, for det er et skidehårdt job. Man arbejder rigtig meget, for man driver jo en kæmpevirksomhed med mange medarbejdere, samtidig med at man bor på højskolen, så arbejde og fritid smelter sammen.

Når jeg tænker over det, har jeg nok været mere mor-agtig over for både elever og lærere og lagt stor vægt på, at deres familieliv hang sammen. Men det er bestemt ikke alle kvindelige forstandere, der vægter det. Personligt er jeg ikke så optaget af køn. Det afgørende er, at man er en god og empatisk forstander, og det er der rigtig mange mandlige forstandere, der er. Jeg har ikke et stærkt kønspolitisk syn på livet. Jeg tror på gode folk, der har den rigtige indstilling, empati og har hjertet på rette sted.”

Bør der foretages positiv særbehandling af kvindelige ansøgere fremover?

”Nej, jeg er imod positiv særbehandling. Jeg synes, at enhver person skal bedømmes ud fra vedkommendes evner og personlighed.”

Bør Højskoleforeningen opfordre højskolerne til at have fokus på ansættelse af kvindelige forstandere fremover?

”Man kan godt opfordre til at have øje på kvindelige kandidater, som man blidt skubber til at ansøge en forstanderstilling. Men kvinden, der ansøger, skal være lige så kvalificeret som en mand.”