ELSE MATHIASSEN
62 ÅR, TIDLIGERE FORSTANDER PÅ VESTJYLLANDS HØJSKOLE
Blot 20 ud af 70 forstandere er kvinder. Er det et problem?
”Når man ved, at Grundtvigs tankegang i høj grad var inspireret af kvinderne i hans liv, og når man ved, at han i høj grad gik op i det kvindelige hos både mand og kvinde, så ja. Når højskolerne i høj grad underviser inden for de felter, vi typisk kalder kvindelige, og når langt de fleste af højskolernes elever er kvinder, er det paradoksalt, at der med få undtagelser kun er mandlige forstandere. Dertil kun få kvindelige viceforstandere, så vidt jeg kan skønne. Så ja, det er et problem.
Højskolebevægelsen har brug for den dynamik, som diversitet giver i det hele taget. Og de mange elever har brug for kvindelige rollemodeller. De kvindelige elever skal kunne se, at man som kvinde kan være leder. Netop på en højskole kan de møde ledelsen, som ingen andre steder og netop blive inspireret til at gå vejen selv. De mandlige elever skal kunne opleve, at kvindelig ledelse er naturligt, så de kan tage den erfaring med sig videre i livet.”
Bør der foretages positiv særbehandling af kvindelige ansøgere fremover?
”Kvoter virker. Og debat virker. Da højskolerne er små selvstændige enheder, kan jeg ikke se, at kvoter er mulige, men den demokratiske debat og samtale er netop mulig i højskolen. Når mænd vælger mænd, når medarbejderrepræsentanter vælger mænd, og når bestyrelserne vælger mænd, er det udtryk for vanetænkning og dovenskab. Selvfølgelig vil enhver påstå, at de har valgt den bedste, men det kræver arbejde at se igennem sin egen vanetænkning. Selv opdagede jeg for nylig, at jeg havde lavet et kursusforløb med lutter hvide mennesker og fik rettet en lille bitte smule op på det takket være den seneste debat om racediskrimination.”
Ser man aktivt bort fra vanetænkning, vil man se uden om køn og dermed få flere kvindelige forstandere
Else Mathiassen
Bør Højskoleforeningen opfordre højskolerne til at have fokus på ansættelse af kvindelige forstandere fremover?
”Ja. Ligestilling skal på dagsorden igen og igen. Her i Højskolebladet, på generalforsamlinger, medarbejdermøder og forstandermøder. Når der er møder i ministeriet for nye forstandere, skal der ikke kun være oplæg fra mandlige forstandere. Ligeså burde der holdes kurser og seminarer for bestyrelser i ansættelser om det hele taget, og her kunne der komme det vigtige fokus på, hvordan vi umiddelbart tænker. Samtalen om hvordan man kommer ind bag ansøgerens facade.
Mænd er bare bedre til at sælge sig selv, og indtil kvinderne lærer at prale lidt eller i det mindste ikke putte med kvalifikationerne, får skolerne mest gavn af at gå i dybden med ansøgeren. Min overbevisning er, at ser man aktivt bort fra vanetænkning, vil man se uden om køn og dermed få flere kvindelige forstandere.”
VIBEKE HUNDBORG
67 ÅR, TIDLIGERE FORSTANDER PÅ NØRGAARDS HØJSKOLE
Blot 20 ud af 70 forstandere er kvinder. Er det et problem?
”Jeg tænker, at det er en udfordring, at kun 20 forstandere er kvinder. Hver gang, man mødes i FFD til forstandertræf, kan den mandlige dominans godt være overvældende. Jeg har aldrig selv følt mig dårligt behandlet eller overset, men bare det, at antallet er så forskelligt, betyder jo, at der er flere mænd, der kommer på talerstolen, at der er flere mænd til at udtale sig, når vi er i grupper og i plenum. Fortsæt selv rækken. Altså vil de mandlige værdier tit være de dominerende, da de kommer mere til udtryk.”