Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening
Der er nye unge stemmer i den 19. udgave af Højskolesangbogen, som kommer, inden året er omme. Nye, unge og erfarne stemmer.Præcis som det skal være.
En af de dem tilhører Carl Emil Petersen, som med sangen ”Mit land” får debut i Højskolesangbogen. Det ved vi nu, hvor sangbogsudvalget har lindet en anelse på låget.
Samtidig barsler Demokratikommissionen med en analyse af demokratiets tilstand hertillands, som viser, at vi har grund til at være meget opmærksomme, hvis vi gerne vil holde vores demokrati sundt og stærkt. Kun 4% af danskerne er medlem af et politisk parti, og det gør ikke partierne til den stærke platform for et politisk engagement, vi har brug for til at sikre folkestyrets fundament.
Men med til fundamentet hører også et civilsamfund, som favner. Og også her er der plads til forbedring. Vi har brug for, at flere deltager i civilsamfundets eget demokrati, og måske endnu vigtigere, vi har brug for, at borgerens rolle i og ansvar for det store demokrati styrkes.
Den gode nyhed er, at unge interesserer sig ganske meget for politik, for samfund og for demokrati. Den dårlige nyhed er, at deres demokratiske selvtillid ikke er i top.
Lisbeth Trinskjær
Fake news, click bait og et stærkt forandret mediebillede har sin pris. Vores tillid til medierne og til de folkevalgte styrtdykker, og den demokratiske samtale krakelerer. Men der er også lys at finde i demokratiets tilstand. Et lys vi skal blive bedre til at lade skinne. For den gode nyhed er, at unge interesserer sig ganske meget for politik, for samfund og for demokrati. Den dårlige nyhed er, at deres demokratiske selvtillid ikke er i top. ”Jeg ved ikke nok” er deres egen vurdering. Men måske skal en del af årsagen hertil hentes i lige præcis Carl Emils ”Frit Land”?
”Tusinde af øjne, de har meninger om alt
Og alle sammen tror, at deres TV taler sandt
Jeg ska’ prøve på at se den lysende idé
Men stregen den må trækkes i det sand”
”Tilgi’ mine øjne - de ser kun fra næsen ned
Hvordan ska’ jeg ku’ bære hele kloden på mit skød?
Hele verdens smerte kommer ikke mine ved
Frit land, frit land, mit sted”
Måske kommer den manglende demokratiske selvtillid fra en idé om, at vi skal vide alt, før vi kan blande os i debatten? Måske kommer den af alt det, vi ved, at vi ikke ved? Måske er ansvaret for hele klodens fremtid for tungt et ansvar at bære alene? Måske kender vi det alle sammen godt?
Der er grund til at være vågen i disse år. Og der er meget lys at hente i unges markant øgede deltagelse i det seneste EU-parlamentsvalg, som vi i højskolerne prøvede sammen at styrke – med initiativet Young Europe is voting. Der er lys at hente i de mange unge, der i denne tid søger til højskolerne, ikke for at optimere sig selv, men for at finde mod og for at finde vej. Men vi må aldrig stille os tilfredse. Vi må ikke miste ambitionen om at række endnu længere ud, få endnu flere med og styrke flere menneskers demokratiske selvtillid. For demokrati virker ikke, hvis det kun er for de få. Demokrati er kun givet, så længe det favner de mange.