Af Theis Scherfig, underviser i Bæredygtig Livsførelse på Uldum Højskole
Skribent, foredragsholder og konsulent Lone Belling giver i bogen Bæredygtighed - Fra moralsk pegefinger til etisk kompas et omfattende og højaktuelt bud på, hvordan vi kan forstå bæredygtighed. Gennem bæredygtig dannelse og udvikling af et etisk kompas vil hun gøre op med den grådige, selviske og destruktive livsførelse, vi som superforbrugere er blevet lullet ind i. Ved tale til både hjertet og hjernen beskæftiger bogen sig både med værdier som kærlighed og taknemmelighed og fakta og naturvidenskab. Bogen tilbyder en bred indføring i bæredygtighed, der har potentiale til at gøre os mere ansvarlige over for jorden, dyrene, planterne, naturen og andre mennesker.
Bogens er delt op i to. En mere teoretisk og en mere praktisk del. Første del giver blandt andet indblik i psykologiske, sociale, politiske og etiske aspekter i bæredygtighed. Denne del indeholder også fortællinger fra rollemodeller og ildsjæle.
I bogens anden del er der fokus på borgere og aktivister, producenter og iværksættere, undervisere, ledere og medarbejdere. Her fokuseres på forbrugsmønstre, aktivisme, forbundethed til naturen, alternative og bæredygtige fællesskaber samt hvordan en by omstiller sig i en bæredygtig retning.
Hvert kapitel i bogen indeholder en værktøjskasse der giver forskellige forslag til hvad læseren konkret, kan gøre for at tage næste skridt mod at udvikle et etisk kompas.
”Vi vil alle være en del af flokken og selvom bæredygtig omstilling først og fremmest er et politisk ansvar, kan et socialt tipping point være det, der gør den afgørende forskel for menneskets og naturens overlevelse.”
En bog, der kan udvikle et etisk kompas og skabe bæredygtig dannelse, er et modigt og ambitiøst projekt. Selvom indre omstilling næppe er noget, man kan læse sig til, så lykkes Belling på mange måder med sin bog.
Sammen med Connie Hedegaard, der står for forordet, overbeviser Belling fra start om, at vi kan og skal udvikle et etisk kompas for at komme klimaforandringerne, udtømning af jordens ressourcer og biodiversitetskrisen til livs. Både for vores omgivelsers og vores egen skyld. Alle de beslutninger der relaterer sig til bæredygtighed, kan nemlig skabe stress og klimaskam. Derfor må vi forstå, hvorfor vi ikke gør, det vi vil, hvad der skal til for at ændre vores vaner og hvordan vi kan vende skam til gejst. Vi vil alle være en del af flokken og selvom bæredygtig omstilling først og fremmest er et politisk ansvar, kan et socialt tipping point være det, der gør den afgørende forskel for menneskets og naturens overlevelse.
Bogen beskæftiger sig altså både med de svære udfordringer og de tiltrængte løsninger: jordens tilstand, den indre og ydre omstilling og de alternativer, vi skal kigge mod. Bogen er, som Belling beskriver, skrevet i brændpunktet mellem afmagt og håb.
Bæredygtig dannelse og udvikling af etisk kompas
Løbende gennem bogen udfoldes et dannelsesbegreb, der er godt funderet i K.E. Løstrups citat ”den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd”. Behovet for indre og ydre omstilling er et gennemgående tema, og Belling fremskriver vigtigheden i, at vi som mennesker opdager forbundethed til både naturen og hinanden.
Hun ønsker at supplere den almene og essentielle dannelse med hjertets og den naturvidenskabelige dannelse. I spændingsfeltet mellem disse fire dannelsesaspekter placerer hun bæredygtig dannelse. En interessant måde at gentænke højskolens dannelsesansvar til blandt andet at beskæftige sig med vores forbundethed til naturen.
"Indre omstilling må som udgangspunkt skabes frivilligt. Derfor er det vigtigt, at vi som undervisere bliver på egen banehalvdel og ikke formaner eleverne om, hvad de skal gøre og ikke skal gøre."
Theis Scherfig, underviser i Bæredygtig Livsførelse på Uldum Højskole
Der ligger et på højskolerne kendt paradoks i at ville hjælpe elever til at udvikle deres eget etiske kompas eller blive dannede selvstændige mennesker. Specielt bæredygtig dannelse er paradoksalt, fordi vi helst meget hurtigt skal skabe en indre omstilling, som ydre omgivelser skriger efter. Der er mange elever, der ikke frivilligt vælger at beskæftige sig med bæredygtighed, hvilket er forståeligt. Det kan være hårdt at beskæftige sig med dommedagsscenarier og skulle konfronteres med sine destruktive, indgroede og tryghedsskabende vaner. I bogens femte kapitel, der handler om at skabe sit eget etiske kompas, bliver det tydeligt, at det at beskæftige sig med bæredygtighed og indre omstilling, også gavner også os selv som individer. Selvom det måske er et ærgerligt udgangspunkt, så er det sandsynligvis netop dette egennyttige udgangspunkt, der er nøglen til bæredygtig dannelse hos mange mennesker.
For mange ville det nemlig være gavnligt at få ”givet” en opskrift, udviklet et etisk kompas, der giver en klar fornemmelse af, hvad der er etisk rigtig at gøre i de mange valg og situationer, hverdagen byder på. Det er sådan et, som de rollemodeller der optræder i bogen, skulle have udviklet. Trods risikoen for at disse fremstår elitære, så fungerer deres personlige portrætter og historier virkelig godt, både som inspiration og til at italesætte de udfordringer, der ligger i bæredygtighed og bæredygtig livsførelse.
Det kræver, at vi taler med vores elever om, hvorfor det kan være svært at beskæftige sig med bæredygtighed og sin egen livsførelse. Det er stadig et paradoks, for indre omstilling må som udgangspunkt skabes frivilligt. Derfor er det vigtigt, at vi som undervisere bliver på egen banehalvdel og ikke formaner eleverne om, hvad de skal gøre og ikke skal gøre.
Brug bogen som inspiration
Bellings bog kan både bruges som et fyldigt opslagsværk eller som en grundbog for undervisere, der er nye inden for emnet bæredygtighed. De første kapitler er gode til at give en grundliggende viden om bæredygtighed og dannelse. Mellemspillene er gode til at fortælle historier om mennesker, der gør en forskel – oplagt til en morgensamling. Kapitlet om at skabe sit eget etiske kompas kan danne grundlag for at lave øvelser med eleverne, som kan udvikle deres etiske kompas.
Sammen med alle de mennesker, hun har interviewet, skaber Belling inspiration ved at kaste en stor håndfuld frø af historier og viden og refleksionsspørgsmål op. Mon ikke en del af dem begynder at spire og vokse hos læseren.
Anmelderens bud på øvelser for en højskolelærer
Jeg har tilladt mig at videreudvikle lidt på nogle af de øvelser der kan udledes fra bogen for her at komme med bud på, hvordan du som højskolelærer kan arbejde med bæredygtig dannelse eller kultivering af et etiske kompas i praksis.
Kom tæt på naturen og opdag forbundetheden mellem os og naturens kredsløb
Gå ud i naturen og mød den, ikke som en scene, men som et noget I er forbundet med. Vandet, luften, jorden, maden, tøjet. Hvor kommer det fra – hvilke processorer er det gennem? Besøg vandværk, fabrikker, bondegårde og den vilde natur. Plant træer og buske med eleverne, og øg biodiversiteten. Skab refleksion over, hvordan vores liv er dybt indlejret i naturens kredsløb. Skab forundring og taknemmelighed for alt, naturen giver os.
At træne opmærksomhed og empati gennem forskellige øvelser
Lav øvelser i at mærke indad; åndedræt, krop, tilstedeværelse. Bare et minut eller to til at starte med. Herfra kan øvelsen tages videre til at tænke på nogen, man gerne vil hjælpe, eller nogen som har brug for omsorg.
Besøg bæredygtige alternativer og fællesskaber
Belling kommer med eksempler som Øhave, Permatopia, Logik & Co., Svanholm, Dyssekilde og Hertha. Brug evt. hjemmesiden okosamfund.dk og find et fællesskab tæt på højskolen.
Oplev at leve med mindre
To af mine elever pakkede, inspireret af minimalisme, en masse af deres ting væk for en uge for herefter at opfordre hele højskolen til at gøre det samme ved en morgensamling.
Lav projekter/aktivisme med dine elever
Som højskoler er en privilegeret ramme, skab et projekt som giver mening og en følelse af at kunne handle.
Demokratisk dannelse
Bland jer i den nærmeste kommune og kom med ideer til, hvordan de kan blive mere bæredygtige. Besøg klima- og energiråd – forstå hvordan de arbejder, og giv så dine ideer og meninger til kende.
Den antropologiske tilgang
Vær nysgerrige og bevidste om egen forforståelse og lyt oprigtigt til andre, gerne dem som lever anderledes end jer selv.