Bench boys: Historien om håndværksfagene i vækst

Publiceret 22-10-2020

REPORTAGE Tre elever på Egå Ungdoms-Højskole bygger bænke af genbrugsmaterialer. Det er et eksempel på, hvordan fag, der forener hjernen og håndens arbejde, er hotte på højskolerne. Ifølge forfatter Lars Olsen markerer tendensen et samfundsskifte, der begyndte allerede for ti år siden.

Af Peter Nordholm Andersen (tekst og foto)

Agge Østergaard banker forsigtigt med hammeren bag på et stemmejern. Koncentreret fastholder han blikket og stemmejernets skarpe kant på en buet forhøjning, som klingen på en rundsav har efterladt i træplanken foran ham. En savefejl, han småbankende udjævner.

“Jeg skal hugge kanten af, så det bliver rart at sidde på vores bænk,” siger 16-årige Agge Østergaard og forklarer, at det sjovt for ham at få tankerne væk og se, at der er fremgang i det, han arbejder med.

Godt nok føles træet dejligt blødt og rundt, og overfladen dufter af frisk træolie. Men ud over hakket i træet, som han udjævner med stemmejernet, står andre problemer i kø.

“Det er den forkerte olie, vi har brugt,” konstaterer Agge Østergaard. Der er kommet synlige ringe i overfladen. De skal slibes væk.

Sammen med Gustav Bentsen og Zeno Janssen – der også er elever på Egå Ungdoms-Højskole (EUH) nord for Aarhus – har Agge Østergaard sine hænder og koncentration parkeret i et projekt, der er med til at tegne en ny tendens på flere højskoler.

En tendens, der mikser hjernens og håndens arbejde. Og ofte er grønne begreber som genbrug og bæredygtighed en rød tråd i de håndværksfag som design og maker, der dukker op på skolernes skemaer.

Elevernes selvtillid får en makeover

De tre højskoleelever i Egå er i gang med faget Manibus, som i alt 22 ud af skolens 90 elever aktivt har valgt til. Manibus er latin og betyder “med hænderne”, forklarer Bille Findahl. Sammen med skolens pedel Steven er hun lærer på faget, der kører to gange om ugen over otte uger i sensommeren og sidst på foråret.

“Jeg ville gerne lave et tværfagligt fag, og så kom jeg til at snakke med Steven: Hvad sker der, når eleverne bygger deres egne møbler? Det interesserer mig, at vi og eleverne er sammen om ting, man kan se gro. Hvad opstår der i lærer-elev-forholdet, når jeg ser dem mestre værktøjslære? Hvad sker der, når du er i flow med dit håndværk? Vupti! Så fik vi banket et fag sammen,” smiler Bille Findahl, der har en faglig baggrund som psykomotorisk terapeut.

Som lærer oplever hun, at flere og flere unge har svært ved at sidde stille i timerne. En del af eleverne på ungdomshøjskolen kommer med lavt selvværd og har måske haft nogle ærgerlige erfaringer fra gymnasiet.

“Nu fortæller de sig selv, at de ikke kan så meget. Hos mange af dem hvirvler de eksistentielle tanker rundt i hovedet,” siger Bille Findahl.

Jeg skal hugge kanten af, så det bliver rart at sidde på vores bænk

Agge Østergaard, elev på Egå Ungdoms-Højskole

Selv om eleverne kun møder hende og Steven otte gange i valgfaget, er det ikke kun møbler, men ofte også elevernes selvtillid, der får en makeover.

“Nogle elever spørger mig, om de overhovedet skal vælge faget, fordi de ikke rigtig kan det der med værktøj. Og så er det vidunderligt efter det ret korte forløb at høre de samme elever sige, at nu kan de hjælpe med at sætte hylder op derhjemme. Tænk at kunne motivere dem til at udvikle færdigheder og skabe noget meningsfuldt sammen,” siger Bille Findahl.

Hun forklarer, at elever tidligere har lavet “sænk farten”-skilte, der står i landsbyen omkring højskolen, ligesom Gammel Egås længste bænk på ti meter er bygget af elever på et udsigtsspot i udkanten af skolens område. På den måde kan hundeluftere og spadserede medborgere få nytte af elevernes kreative knofedt.

Genbrugsplanker bliver til nye møbler

Mens 16-årige Gustav Bentsen rigger en trekantet vinkelsliber til i Manibus-faget, fortæller han, hvordan idéen om at lave bænke opstod.

Lige efter sommerferien blev der ryddet et pilekrat nær højskolens køkkenhave, og her har eleverne på efterårsholdet opført shelters, som de kan sove i.

Læs også: Joy Mogensen vil genforene fagbevægelsen og højskolerne

“Mens vi byggede dem, fandt jeg en stak planker. Så spurgte jeg Zeno: Skal vi ikke lave en bænk?”

Zeno Janssen, der er 18 år gammel, er en af skolens mange udenlandske elever. Han er fra Belgien. Selv om han taler engelsk, nikker han genkendende til Gustavs danske genfortælling.

Desværre skulle en anden gruppe bruge plankerne. Sammen med Bille og Steven gik Manibus-eleverne på jagt rundt omkring for at finde alternativer. På skolen går man ind for genbrug. De var dog lige ved at give op og købe nyt træ hjem, men oppe på et loft fandt pedellen Steven så de planker, som de tre elever nu bearbejder.

Der skal laves i alt to lange bænke og én kort, og bænkene skal stå ved shelterpladsens bålsted.

Nogle elever spørger mig, om de overhovedet skal vælge faget, fordi de ikke rigtig kan det der med værktøj. Og så er det vidunderligt efter det ret korte forløb at høre de samme elever sige, at nu kan de hjælpe med at sætte hylder op derhjemme.

Bille Findahl, lærer på Egå Ungdoms-Højskole

Gustav sætter en slange til en stor støvsuger og begynder slibearbejdet. Han går i forvejen op i at lave kunst, men har aldrig prøvet kræfter med større ting af træ såsom bænke, der skal bruges af andre.

Gustav og Zeno har også filosofi sammen på Egå Ungdoms-Højskole. Og Agge har Gustav kunst sammen med, forklarer han om baggrunden for deres frisktømrede relation. Mens han står og fortæller, får han pludselig en tanke, som han er nødt til at dele.

“Hey!”

Agge og Zeno kigger op.

“Her til morgen har jeg fundet på et navn til os: Vi skal kalde os ‘Bench Boys’!”

Drengene smiler, griner kort og genoptager straks det koncentrerede arbejde.

Danmark som videns- og produktionssamfund

Lars Olsen er forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør. Han har løbende slået til lyd for fornyet respekt for håndens arbejde. Det har der været behov for, mener han.

“I løbet af 1990’erne opstod der en kollektiv forståelse hos politikere og andre meningsdannere om, at vi skulle være et videnssamfund. Alle skulle gå efter de videregående uddannelser, og det satte håndværksuddannelserne under pres,” siger han.

De unge går i stor stil stadig efter gymnasierne, og status er stadig knyttet til de boglige uddannelser.

Lars Olsen, forfatter og foredragsholder

I løbet af de sidste 5-10 år har Lars Olsen dog set en modbevægelse.

“Nu taler politikerne om Danmark som et videns- OG et produktionssamfund. Men de unge går i stor stil stadig efter gymnasierne, og status er stadig knyttet til de boglige uddannelser. Politikernes nye visioner er ikke slået igennem ude i samfundet,” siger Lars Olsen, der har skrevet flere bøger om dansk uddannelsespolitik.

Som et eksempel på det faglige arbejdes comeback i samfundet peger Lars Olsen på “DM i Skills”, der siden 2011 har ladet unge fra erhvervsuddannelserne dyste om at blive landets bedste inden for forskellige håndværksfag.

“Det er et stærkt initiativ, der forbinder praksis og teori, og som samler tusindvis af unge. Det viser mig to ting: Den ene er, at selvforståelsen og stoltheden over de faglige uddannelser er ved at blive genoplivet. Den anden er, at de helt unge – folkeskoleeleverne – også begynder at synes, at det er spændende,” siger han.

Kan beton genbruges?

På Roskilde Festival Højskole (RoFH) oplever designlærer Nikolaj de Hansen en stor søgning til skolens såkaldte maker-fag. Det er undervisning, der kombinerer hjerne- og håndarbejde i højskolens værksted “Wood Lab”.

Nikolaj de Hansen har både en baggrund i den akademiske verden som bachelor i statskundskab, ligesom han er uddannet arkitekt og selvlært møbelsnedker. Nøgleordene for hans undervisning er gennemtænkt design og funktionalitet.

“Jeg vil rigtig gerne give eleverne den attitude, at de brækker problemerne ned og løser dem ét for ét. De skal kunne analysere og have en forståelse for materialerne. Men på et tidspunkt skal eleverne ikke længere måle eller reflektere, men kaste sig ud i tingene og skære i materialet. Bliver det skævt, så må vi løse det. På den måde er det meget forpligtende for os at udmønte tingene, når de luftige tanker bliver helt konkrete,” siger Nikolaj de Hansen.

I de små to år, hvor han har undervist på RoFH, har Nikolaj de Hansen haft en ligelig fordeling mellem kønnene på sine fag. Nogle af eleverne er motiverede, fordi de overvejer at læse på et ingeniør- eller arkitektstudie, mens andre gerne vil lære at klare praktiske ting selv.

“Det er fantastisk at arbejde med nogle elever, der kommer frivilligt. I hvert forløb har jeg naturligvis en lærerrolle, ikke mindst når jeg skal forberede dagens arbejde, men jeg ser det også som et samarbejde. Vi er et crew, når vi eksperimenterer i værkstedet,” siger Nikolaj de Hansen.

På et tidspunkt skal eleverne ikke længere måle eller reflektere, men kaste sig ud i tingene og skære i materialet. Bliver det skævt, så må vi løse det. På den måde er det meget forpligtende for os at udmønte tingene, når de luftige tanker bliver helt konkrete.

Nikolaj de Hansen, lærer på Roskilde Festival Højskole

Der bliver masser af eksperimenter i det forløb, som eleverne på hans hovedfag netop har kastet sig ud i. De skal lave udemøbler af genbrugsbeton til hele det kvarter, som højskolen er en del af. Faget vil udforske, om beton kan genbruges. Set i en klimakontekst er det et vigtigt spørgsmål, fordi fremstillingen af beton har et meget kraftigt CO2-aftryk.

Undervejs i forløbet vil Nikolaj de Hansen invitere gæstelærere ind, blandt andet en ekspert i betonstøbning og en bæredygtighedskonsulent, mens en kunstner vil undervise i indfarvning og taktilitet, så betonmøblerne i sidste ende kan få kulør og fremtoning.

“Det bliver en balance mellem at få viden og at prøve tingene af. Vi skal bære rundt på materialerne, smide dem i støbeforme og se, hvad der sker. Vi skal sikkert også støbe forkert, og så må vi spørge os selv: Hvad gik galt?” siger Nikolaj de Hansen.

Højskolerne og fagbevægelsen

Kulturminister Joy Mogensen (S) foreslog i det seneste nummer af Højskolebladet, at højskolerne bliver genforenet med fagbevægelsen for at bringe håndens arbejde mere i spil i samfundet. Hun er blandt andet villig til at se på nye kursusstrukturer, så folk i job kan komme på højskole i kortere perioder, ligesom hun ser muligheder i, at kurser og møder i fagbevægelsen igen kan blive afholdt på nogle af landets højskoler.

Forfatter Lars Olsen mener, at det er en spændende idé. Han ser især et potentiale i at tage udgangspunkt i fagbevægelsernes ungdomsafdelinger, hvor folk er jævnaldrende med højskoleeleverne.

Læs også: Kristian Jensen: "Højskolerne er politisk intetsigende. Og det er farligt"

“Tag for eksempel elektrikerne. I den branche venter der jo masser af nye opgaver med de kommende års klimaomstilling og stigende digitalisering. Højskolerne kan spille en vigtig rolle i at lave forløb, der kombinerer fagligt indhold med bredere samfundsspørgsmål. Den slags håndværkslinjer kunne også være en vej ud af rollen som en skolebevægelse for 4.g’ere, så der igen kommer flere folk med håndværksbaggrund ind på højskolerne,” pointerer Lars Olsen.

Nikolaj de Hansen fra Roskilde Festival Højskole har også modtaget Joy Mogensens forslag med interesse. Han savner dog konkrete bud på, hvordan det så skal ske. Under alle omstændigheder ser han helt klart håndværksfagene som en del af højskolernes fremtid.

“Men det er et springende punkt, om de enkelte skoler er villige til at prioritere det i fagudbuddet,” siger han.

Følelsen af frihed

Bench Boys er ved at være færdige med formiddagens slibearbejde på Egå Ungdoms-Højskole. De begynder at pakke sammen ved deres selvgjorte arbejdsplads. Agge Østergaard er ganske vist grebet af deres bænkeprojekt, men ikke så meget, at han en dag ser en håndværksuddannelse foran sig.

“Men det her giver mig en form for selvstændighed. Når jeg en dag flytter hjemmefra, så ved jeg, at jeg kan lave et bord.”

Det føles ikke som skole, men bare noget, man laver. Det føles som frihed

Gustav Bentsen, elev på Egå Ungdoms-Højskole

Gustav Bentsen synes, at det er sjovt at lave ting af træ – især “når man har med gode mennesker at gøre”. Han forklarer, at bænkplankerne skal sættes fast på nogle store træstubbe ved bålpladsen foran shelterne. “Og så står de der for evigt,” slår Gustav fast.

Hvis Bench Boys ikke når så langt i løbet af de ret få Manibus-timer, de har tilbage, gør det ikke så meget. For så gør de det gerne i fritiden, understreger Gustav.

“Det føles ikke som skole, men bare noget, man laver. Det føles som frihed.”

"Maker" hitter på SoMe

Janne Bavnhøj er social media manager i Højskolernes Hus. Hun holder et vågent øje med højskolernes online-kanaler og de søgeord, der knytter sig til højskolerne. En klar tendens ifølge hende er, at fag og ord relateret til håndens arbejde er blevet populære. Ofte i kombination med bæredygtighed og klimahandling.

“Flere og flere unge bruger de ord, der knytter sig til håndværk, når de søger på nettet. Tidligere var det håndværksfag som keramik, men nu går det mere over i ord som maker og at bygge shelters,” siger hun.

Janne Bavnhøj forklarer, at ordet maker stammer fra Roskilde Festivals Orange Makerspace, hvor festivaldeltagerne kan lave kreativt genbyg af møbler.

“Vi drillede ellers Roskilde Festival Højskole, da de satte netop det ord på et fag, men jeg må sige, at det er slået igennem. Det er blevet et ord, de unge vil have og søger på. Jeg kan også se på det, som skolerne selv kommunikerer, at højskoler som Askov og Silkeborg er kommet med på maker-vognen.”