Derfor har vi som højskolelærere et ansvar for at skabe et sprog omkring seksualitet, normer og grænser med vores elever, så laboratoriet bliver trygt at navigere i, og at eksperimenterne bliver båret af reel lyst frem for pres og forventninger.
Vi har som højskolebevægelse et ansvar for at skabe en sund kultur på vores skoler. En kultur, hvor vi tager det asymmetriske magtforhold mellem lærere og elever alvorligt
Katrine Friis
På Oure Højskole har vi for anden gang i år afholdt en temadag om køn, seksualitet, grænser og normer. Her bliver eleverne bl.a. præsenteret for nogle dilemmaer, som de skal tage stilling til. I et af dilemmaerne møder de Knud – en introvert type, der er forelsket i en pige, som vist også kan lide ham. Vi kan kalde hende Anna. Til en introfest ender de med at tage hjem sammen, efter de har danset og kysset hele natten, men ikke snakket så meget sammen.
Da de kommer hjem til Knud, trækker Anna sig lidt, men Knud har drukket temmelig meget, og han overser hendes signaler, som indikerer, at hun ikke har lyst til sex. De ender med at have virkelig dårlig sex, og bagefter opdager Knud, at Anna har tårer i øjnene. Herefter går hun hjem, uden at de snakker om, hvad der skete mellem dem.
Ifølge den nye samtykkelovgivning har Knud begået et overgreb – uden selv at ville det. Hvis Knud og Anna havde kunnet tale om, hvor langt de hver især ønskede at gå, hvor deres grænser var, og hvad de godt kunne lide, kunne det være, at deres relation havde udviklet sig. De kunne have opbygget en intimitet, hvor det var trygt at eksperimentere og lære sig selv og hinanden at kende og dermed udvikle sig sammen. Men nu er relationen ødelagt, og i værste fald ender Anna med at anmelde Knud for voldtægt.
Asymmetrisk magtforhold på højskole
Som højskoler har vi et ansvar for at tale med vores elever om seksualitet, normer og grænser. Så de får et fælles sprog, hvor det ikke er tabu at sige nej, og hvor man kun siger ja, når man føler sig tryg. Ved at stille de svære spørgsmål kan vi være med til at give dem det sprog. Ikke kun til en temadag, men ved i hverdagen at insistere på at tale om det, der er svært. Vi må ikke lade dem i stikken.
Højskolen er vores elevers hjem, og det er som oftest inden for hjemmets fire vægge, at vi har det allermest intimt. Netop derfor skal den seksuelle dannelse være en del af højskolen.
Læs også: "Vi behøver ikke vide alt"
Når man er højskolelærer, går man på arbejde med hele sin person. Vores elever kender os godt. De kender vores familier, vores fortid og vores holdninger. De kender os på en god dag – og på en dårlig. Vi kan ikke skjule os. Og det er både det fantastiske og det hårde ved vores job. Vi bliver lyttet til og kigget på, og derfor skal vi skal huske på de magtdynamikker, som hurtigt kan ødelægge vores troværdighed og i værste fald elevernes ophold. Vores ytringer og handlinger betyder altså noget for, hvilke samtaler vi kan have med eleverne.
For 15 år siden var jeg, om ikke forelsket, så i hvert fald fascineret af en af mine højskolelærere. Og det gav høj status at have sex med en lærer. Sådan er det ikke på alle højskoler i dag, men på alle højskoler er der hvert semester elever, som forelsker sig i en lærer. I de tilfælde er det lærerens ansvar at bevare sin integritet og sikre en sund relation.
Højskolen har været begyndelsen på mange smukke, langvarige kærlighedsforhold, som er startet, mens den ene part var lærer og den anden var elev. Det er ikke disse forhold, jeg taler om her. Jeg taler om det hurtige knald til en fest. Den asymmetriske magtrelation forsvinder ikke på bunden af en flaske. Netop fordi eleverne kender os som hele mennesker, og fordi vi til tider træder ud af lærerrollen i relationen med eleven, har vi et endnu større ansvar for at sikre, at grænser bliver overholdt.
Vi bliver lyttet til og kigget på, og derfor skal vi skal huske på de magtdynamikker, som hurtigt kan ødelægge vores troværdighed og i værste fald elevernes ophold. Vores ytringer og handlinger betyder altså noget for, hvilke samtaler vi kan have med eleverne.
Katrine Friis
Vi har som højskolebevægelse et ansvar for at skabe en sund kultur på vores skoler. En kultur, hvor vi tager det asymmetriske magtforhold mellem lærere og elever alvorligt og husker på, at vi kun kan tage de svære samtaler med vores elever, hvis vi selv har rent mel i posen.
Ved at insistere på de svære samtaler kan vi til gengæld facilitere et rum, hvor eleverne føler sig trygge til at forløse det potentiale, som den nye samtykkelov også indeholder: Nemlig at de unge, fordi de kan tale sammen og udtrykke deres behov og følelser, får stærkere intime relationer og i sidste ende bedre sex. Som Søren Brostrøm sagde det, da Danmark åbnede igen efter corona: ”Sex er godt, sex er sundt.”