I årene efter jeg blev færdiguddannet, var jeg skiftevis arbejdsløs, på barsel og kontraktansat hist og her. Da min mand og jeg begge blev tilbudt at blive højskolelærere på Brandbjerg Højskole i januar 2006, var jeg ret desperat efter noget fast at rive i. Brandbjerg blev min arbejdsmæssige redning og er siden blevet et slags livsværk.
Jeg arbejder til daglig med seksuel dannelse gennem mit fag ”Køn, krop og seksualitet”. Det er en slags overbygning på den traditionelle seksualundervisning og passer til kompleksiteten i det senmoderne liv. Vi er fx formelt set frie til at udtrykke vores seksualitet, men vi er samtidig bundet af en masse normer og forventninger gennem såkaldte seksuelle scripts.
#MeToo og sexisme fylder i omverdenen, og derfor bør det selvfølgelig også fylde på højskolerne.
Mette Øyås Madsen
For mig handler den seksuelle dannelse helt kort om at tilegne sig viden, sprog og handlemåder inden for temaerne køn, krop og seksualitet til gavn for en selv og andre. Faget rummer et stort forandringspotentiale, og der er meget på spil. Vi arbejder bl.a. med kropsidentitet, kønssocialisering, queerness, sensualitet, flirt, seksuel identitet, lyst, fantasier, onani, porno, samtykke, grænser og håndtering af afvisninger.
Læs også: Pikante procenter fra højskoleværelserne
#MeToo og sexismedebatten minder mig om, at den seksuelle dannelse er aktuel som aldrig før. Det er selvfølgelig noget, vi beskæftiger os med i mit fag. Opgaven er ikke kun at præcisere behovet for ligestilling og rettigheder, dykke ned i enkeltsager eller fordømme krænkerne, men at undersøge, hvilken kultur der ligger til grund for sexisme og overgreb. Herunder også hvilke hverdagskulturelle og strukturelle ændringer der skal til for at undgå overgreb og krænkelsessexisme i fremtiden. Eleverne skal forstå mekanismerne, ligesom de skal forstå, hvilken rolle de selv kan spille i disse ændringer.
Min oplevelse er, at #MeToo og den del af sexismedebatten, der handler om krænkelser, godt kan gøre eleverne lidt bange for at flirte. Den del skal vi selvfølgelig også forholde os til og finde holdbare løsninger på.
#MeToo og sexisme fylder i omverdenen, og derfor bør det selvfølgelig også fylde på højskolerne. Jeg tænker, at det kan føre en masse godt med sig, hvis vi tør tage fat om det, og hvis vi evner at håndtere det klogt. I højskolebevægelsen tror jeg altid, at vi har tænkt om os selv, at vi er særligt socialt kompetente, fordi vi arbejder med mennesker og dannelse, men der er jo også magtrelationer på højskolerne. De er måske ikke så tydelige som mellem Sofie Linde og DR-kanonen, men de er der. Vi lærere og øvrige ansatte er ansvarlige for at rammesætte elevernes højskoleophold. Forestil jer lige, hvor utrygt det ville være, hvis jeg som underviser i køn, krop og seksualitet gik og tog lidt på eleverne til festerne eller ligefrem knaldede rundt med en elev.
Læs også: "Vi behøver ikke vide alt"
Medierne har endnu ikke kastet sig over højskolerne, men vi har helt sikkert vores arbejde at gøre. Vi skal påvirke debatten og kulturen udadtil, og så skal vi gøre en indsats indadtil. Vi bør både kigge på ligestillingsaspektet og på krænkelsesaspektet, og vi kunne passende starte med at kigge relationsstrukturerne efter i sømmene: Er forholdet mellem elev-elev, ansat-elev og ansat-ansat som det bør være, og hvilket beredskab har vi, når skaden er sket?
Forestil jer lige, hvor utrygt det ville være, hvis jeg som underviser i køn, krop og seksualitet gik og tog lidt på eleverne til festerne eller ligefrem knaldede rundt med en elev.
Mette Øyås Madsen
Det ville i det hele taget klæde højskolerne at komme med kvalificerede bud på, hvordan vi skal leve sammen i disse landskaber. Rundt på højskolerne er vi flere, der arbejder med disse problematikker i faglige sammenhænge, og endnu flere, der også har blik for vigtigheden af at løse dem. I højskolernes værktøjskasse finder vi derudover solid erfaring med at se nuancerne i de relationer, vi har til hinanden, ved at arbejde med kulturændringer og sidst men ikke mindst håndtere bøvl og kriser som en del af hverdagslivet i kostskoleformen. Vi skal ikke vente på noget, men smøge ærmerne op.