Af Sofie Buch Hoyer
Statsminister Mette Frederiksen gæstede her til eftermiddag Vallekilde Højskole for med egne øjne at opleve, hvordan genåbningen er gået for højskoler, og hvordan danske unge trives under pandemien.
“Det er en fornøjelse at være her,” fortæller hun, da hun efter rundvisningen, som pressen var forment adgang til af smittehensyn, kommer gående ud på gårdspladsen med en udgave af den nye højskolesangbog i hånden:
“Nu er Vallekilde jo en af de stærke og stolte gamle højskoler. Så det var et meget naturligt valg at komme her,” siger hun og tager imod spørgsmål fra Højskolebladet.
Hvad tænker du, at højskolerne kan i en tid med pandemier, som vi skal til at vænne os til?
“Jeg har lige været rundt og tale med flere af højskolens linjer, og et tema alle steder har været: Unge og sårbarhed. Hvilket ikke kommer bag på mig, fordi vi har at gøre med en ungdomsgeneration, der oplever en anden og stærkere sårbarhed, end vi har set tidligere. I virkeligheden giver de unge og højskolen selv svaret på en stor del af den sårbarhed – nemlig behovet for, at man er en del af et fællesskab. Hvor der er noget værdi, og det er der på en højskole. Så højskolens natur er vigtig i sig selv i forhold til både almen dannelse og i særdeleshed i forhold til fællesskaberne.”
To af højskolernes hovedsigter er demokratisk dannelse og folkelig oplysning. Hvordan tolker du de begreber i en tid, hvor du og din regering bliver kritiseret for i stigende grad at centralisere magten?
“For det første synes jeg, at kritikken er skudt langt over målet. Nu har jeg lige mødtes herinde med mange af de unge, som gerne vil være journalister. Noget af det, vi snakkede om, er, hvordan vi sikrer, at der er et rum for den demokratiske samtale. Og der er ikke nogen af os, der har et fuldstændig fikst og færdigt svar på det. Det, vi har behov for, er jo også et demokratisk rum på tværs af mennesker, der ikke ligner os selv og ikke er i samme livssituation. Og det er jo blevet sværere i et samfund, der bliver mere og mere opdelt. Men det er klart, at højskolerne spiller jo også her en vigtig rolle. Men det kan ikke stå alene. Mange af de unge, jeg har talt med herinde, ligner også hinanden. Så vi er allesammen udfordret af en tid, som kræver nogle nye svar.”
Så hvordan mener du, at højskolerne kan være med til at give unge en tro på og en selvtillid til at agere i demokratiet og være med til at forandre samfundet til det bedre?
“Det tror jeg simpelthen, at højskolen gør i forvejen. Det er højskolens natur, at man har en fælles ramme. Hvor der er tid til refleksion, og hvor der er tid til eftertanke. Der var en af eleverne, der spurgte mig: Hvordan ser Danmark ud efter krisen? Der er der jo heller ikke nogen, der har et svar på. Det kræver i hvert fald noget ekstra fælles refleksion, når man både er i en krise og skal ud af en krise. Dér mener jeg, at højskolerne kan spille en rigtig vigtig rolle.”
Var det vigtigt for dig, at højskolerne blev en del af den tidlige genåbning her i anden bølge?
“Generelt kan man sige, at næsten hver gang vi har en ny genåbning, er der noget til børn og unge og uddannelse og kultur – og der er noget til erhvervsliv og arbejdspladser. Vi forsøger hele tiden at gå på to ben. Og det synes jeg grundlæggende er den rigtige måde at gøre det på.”
Så var det vigtigt for dig, at højskolerne fik lov til at genåbne tidligt i denne omgang?
“Højskolerne er ikke vigtigere for mig end erhvervsskolerne. Og erhvervsskolerne er ikke vigtigere end folkeskolen, ligesom folkeskolen er ikke vigtigere end gymnasierne. Jeg ser hele vores uddannelsesverden – med alle de mange facetter, den har – under ét, og så er der nogle skoler, der er anderledes end andre. Fx har man på erhvervsskolerne meget praktisk undervisning. Dér har man endnu mere behov for at komme tilbage, og højskolerne er for mange af de unge én gang i livet, man får den oplevelse. Så der er nogle forskellige hensyn, vi prøver at tage ind i vores overvejelser. Og det er dejligt at se, at det fungerer her. Mest af alt er deres smil utrolig dejlige at se. De synes virkelig, det er fedt at være her.”
I øjenhøjde med de unge
To af de unge, der var med til at vise Mette Frederiksen rundt på Vallekilde Højskole, er Sune Stab Kristensen og Anna Ulrikke Kristoffersen, der begge er undervisningsassistenter på linjen for event og lederskab.
De fortæller, hvordan højskoleelevernes spørgsmål til statsministeren under besøget både handlede om mink og de danske børn i Syrien – men særligt unges psykiske helbred.
“Det lyder underligt at sige om et menneske, men hun var virkelig menneskelig og i øjenhøjde med os unge,” siger Sune Stab Kristensen, lige da statsminister-Audi’en er trillet af sted med kurs tilbage mod København.
“Jeg kunne mærke, at hun var til stede. At hun reelt havde lyst til at høre om unge og højskoler. I stedet for at det var et PR-show, der blev kørt,” siger han og tilføjer, at Mette Frederiksen blev hængende inde på højskolen 20 minutter længere end planlagt.
Anna Ulrikke Kristoffersen fortæller videre:
“Da nogle af eleverne spurgte hende, om unge kan få kompensation for psykologsamtaler under pandemien, sagde hun, at det er vigtigt, at Danmark bliver mere fællesskabsorienteret. At psykologer ikke kan hjælpe på alt. Men at dét at danne et fællesskab mellem en masse mennesker også kan hjælpe. Det var dejligt at høre.”
Forstander på Vallekilde Højskole, Torben Smidt Hansen, var da også tilfreds med dagens besøg:
“Jeg er sådan set bare glad for, at statsministeren har højskolerne inde på radaren. Det er det vigtigste for mig. At hun både viser en interesse for unge og deres velvære – og hvordan vi tackler genåbningen set med deres øjne. Og at hun tænker på højskolerne som en del af det program, hun har lyst til at være årvågen på. Det er rigtig godt.”