Af Jesper Himmelstrup, journalist
Højskoleloven siger det klart i kapitel 2, §3, stk. 2: ”Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig.”
Derfor har man i Kulturministeriet været ekstra opmærksomme på ansøgninger fra nye højskoler, der er oprettet i tæt samarbejde med andre aktører. Det fortæller Jesper Moesbøl, der både har været højskoleforstander og arbejdet som uddannelseskonsulent i Undervisningsministeriet (som folkehøjskolerne tidligere har hørt under, red.) og Kulturministeriet i årene 1998-2017.
”Det kan godt være problematisk, når en bestemt kreds ønsker at oprette en højskole. Det er en problematik, som ministeriet normalt har været meget opmærksom på. Vi var fx opmærksomme på det i forbindelse med oprettelsen af Roskilde Festival Højskole, fordi vi var usikre på, om skolen ville være uafhængig af festivalen,” fortæller han.
LÆS OGSÅ Jens Horstmann: ”Skal højskolen afspejle sine egne værdier, eller skal den afspejle nogle andres?”
Udover at en højskole skal være uafhængig, er der intet forgjort i at lave nogle vedtægter, hvor nogle folk fra en bestemt kreds kommer ind i bestyrelsen, forklarer Jesper Moesbøl. Men når højskoleloven tilskriver, at ”flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling eller repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer”, kan det medføre, at mere end halvdelen af bestyrelsens medlemmer kommer fra den kreds, der stod bag skolens oprettelse, understreger han.
Tilsyn handler om tillid
Mange højskoler er i tidernes løb blevet oprettet med en bestemt kreds eller en bestemt holdning som afsæt, hvilket også afspejler sig i skolernes hverdag. Udover Roskilde Festival Højskole findes der mange andre eksempler – blandt andet Oasehøjskolen, Silkeborg Højskole, Luthersk Missionsk Højskole, LO’s arbejderhøjskoler og ikke mindst Tvind-skolerne.
”Det er der ikke noget odiøst i, men for at sikre, at bestyrelsen alene varetager skolens interesser, lavede man efter Tvind-sagerne de skærpede bestemmelser om skolens uafhængighed,” siger Jesper Moesbøl.
LÆS OGSÅ Svend Brodersen: ”Der er ikke taget hensyn til slottets brand i forhold til at beskrive værdier for højskolen”
Derfor er det også en hårfin balance, når Slots- og Kulturstyrelsen, der ligger under Kulturministeriet, skal tjekke, om en højskole agerer frit og uafhængigt i forhold til baglandet.
”Mange af de ting, der foregår i højskoleverdenen, hviler på tillid til, at skolerne gør det, de skal, for der findes meget få kontrolinstanser. Hvis så der er nogen, der ikke gør det, er det staten, der har bevisbyrden, og den kan nogle gange være svær at løfte. Derfor er det langt bedre med dialog, så skolen justerer kursen,” forklarer den tidligere embedsmand.
Mange af de ting, der foregår i højskoleverdenen, hviler på tillid til, at skolerne gør det, de skal, for der findes meget få kontrolinstanser.
Jesper Moesbøl
Jesper Moesbøl understreger, at han ikke kender til de konkrete forhold i tilfældet Gram Højskole – men han ser umiddelbart ikke de store problemer i, at højskolen lægger sig tæt op ad et kendt brand som Gram Slot.
”Det er bestyrelsens valg. Men det er klart, at hvis man skriver, at man vil lægge sig op ad et andet brand, hvad sker der så, hvis det andet brand ændrer sig om tre år? Skal skolen så følge med? Så kan der opstå tvivl om, hvorvidt skolen er fri og uafhængig. Derfor er det bedre, hvis skolen tydeligt i sit værdigrundlag beskriver de værdier, som den deler med den kreds, der har oprettet højskolen,” siger Jesper Moesbøl.