Af Sofie Buch Hoyer
I foråret 2003 var du elev på arbejderhøjskolen (LO-skolen) i Helsingør. Hvad var det vigtigste, du tog med dig fra dit højskoleophold?
Det var værdien af fællesskabet – på tværs af, hvad man var rundet af. Og så var det et styrket samfundsengagement og en taknemmelighed over at have et frirum fra alt, hvad der hed karakterer og fremdrift – alt det formelle i uddannelsessystemet. Det var faktisk okay, at vi brugte tid på teater, musik, idræt, billedkunst og alt muligt, som ingen af os havde særlige evner indenfor.
Hvilke fag tændte dig mest på højskolen?
Der var et gennemgående spor om Balkan på mit semester, og det var Birthe Weiss’ (indenrigsminister i Nyrup-regeringen, red.) erfaring med både at have været minister under Balkan-krigen og have været dernede, mens krigen stod på, som jeg husker. Undervejs i forløbet beskæftigede vi os også med måden, vi modtog Balkan-flygtninge på i Danmark.
Jeg ønsker mig højskoler, som på én og samme tid er frirum fra det etablerede og styrker sammenhængskraften.
Ane Halsboe-Jørgensen
Desuden husker jeg særligt Karsten Fledelius’ historiske gennemgang af, hvordan vi som folk kan arve konflikter, og hvordan ting kan blusse op, hvis ikke vi passer på. Vi var også på udveksling i Balkan, og på et mere menneskeligt plan gjorde mødet med nogle af de unge, som havde arvet et had fra krigen, stort indtryk på mig. Hele det gennemgående tema om Balkan var vildt spændende og med til at forme min tid på højskolen.
Du er gået fra et videnskabsministerium til et dannelsesministerium. Hvad betyder det for måden, du går til opgaverne på?
Jeg synes, det er en kæmpe gave at have haft en kobling mellem de to. Fordi der er en enorm kraft i dannelse. Hele mit politiske engagement bunder i, at flere skal have mulighed for at få uddannelse. Jo længere tid jeg arbejder med det, jo mere bevidst bliver jeg om, at vejen til større lighed i uddannelse ikke kommer af, at vi gør alting gratis og åbner alle døre. Tærsklen kan stadig være for høj at gå hen over for nogle, og det handler også om nogle andre ting. Alle de andre ting er jo så det, der findes i cirklen rundt om – som er dannelse.
Hvad er dannelse for dig?
Dannelse er livsklogskab. Og det er i høj grad også noget med at kunne koderne. Det er social kapital på mange måder, hvilket jeg tror, vi har undervurderet. Der er stadig 20 procent af en ungdomsårgang, der ikke har en uddannelse, når de fylder 30. Hvad er det, de mangler for at kunne bruge den frie og lige adgang til uddannelse, som vi har i Danmark? Når vi siger, der er fri og lige adgang, er det i hvert fald gratis eller skattebetalt – men er det frit og lige, hvis ikke man har nogen ballast med hjemmefra, der gør, at man er i stand til at begå sig i det rum? Der er dannelse en afgørende faktor. Men dannelse er ikke kun et middel til uddannelse – det har en kæmpe værdi i sig selv, fordi det er dér, hvor vi skabes som hele mennesker. Med ånd, fællesskab og sammenhængskraft. Hvilket er en forudsætning for det gode liv og det hele liv i et stærkt samfund.
LÆS OGSÅ: Joy Mogensen vil genforene fagbevægelsen og højskolerne
Hvad er i din optik højskolernes opgave i dag? Hvordan bidrager højskolerne bedst til samfundet?
Jeg ønsker mig højskoler, som på én og samme tid er frirum fra det etablerede og styrker sammenhængskraften. Det med sammenhængskraften kræver, at vi møder hinanden på tværs, og der tror jeg, der er noget, vi skal have snakket videre om, så vi bliver endnu bedre til det. Men højskoler er også steder, hvor man kan skabe håb, handlekraft og fællesskab – og i det helt nære skabe et rum, hvor vi som mennesker lukker hinanden ind og får ægte relationer og venskaber. Det er der et underskud af, særligt i vores ungdomsgeneration i dag.
Har du nogle konkrete politiske planer på højskoleområdet?
Jeg har et blik på højskolerne som en utrolig vigtig kraft og som en del af svaret på nogle af de største spørgsmål i vores tid. Den samtale vil jeg rigtig gerne have sammen med alle, der arbejder i højskoleverdenen til daglig. Jeg har en overordnet stor respekt for, hvad det er, højskoler kan, og det vil jeg gerne være med til at styrke i højskolebevægelsen, men jeg vil også gerne, at den styrke kommer endnu mere ud i resten af samfundet.
Du fik en højskolesangbog i tiltrædelsesgave som minister. Har du en yndlingssang?
Ja, det er Jens Rosendals Du kom med alt det der var sang (HS nr. 480). Den handler om kærlighed som en kraft, hvor man føler, man lever og ægte er til som menneske. Den handler om at hvile i den, man er. Turde være sig selv. Og så handler den om, at livet er livet værd på trods af tvivl og stort besvær, og i virkeligheden er det et dobbeltbudskab: Ja, der ER tvivl og stort besvær – det er der for os alle sammen – men livet er stadig det værd.