Af Jesper Himmelstrup, journalist
Når højskolelærerne er den sidste gruppe af statsansatte, der ikke har en overenskomst, kan det umiddelbart lyde eksotisk. Men det kan også være forbundet med en hel del udfordringer, siger Flemming Ibsen, der er professor emeritus i løn- og arbejdsforhold på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.
”Hvis du er under en overenskomst, giver det en sikkerhed på mange punkter. Det gælder både aflønning, pensionsopsparing, ferie og arbejdstid. Så overenskomsten giver både en sikkerhed og en forhandlingsret. Og du får ovenikøbet lov at stemme om det, når der er overenskomstforhandlinger. Så hvis du er med på overenskomsten, får du de goder og muligheder, som den danske model giver dig,” siger han.
LÆS OGSÅ: Højskolelærerne er halvvejs i mål med en overenskomst
I dag er det sådan, at det i princippet er op til den enkelte højskolelærer at forhandle løn og arbejdstid med sin respektive forstander, hvilket på mange måder kan give stor frihed og fleksibilitet. Derfor skurrer begreber som overenskomst og forhandlingsret også i mange højskolefolks ører.
”Hvis man er tilfreds med det nuværende system og sine lønvilkår, så er der intet i vejen med det. Grundlæggende handler det om, hvorvidt man er tilfreds med det, man har lige nu,” siger Flemming Ibsen.
Alligevel tror han, at højskolelærerne vil være hjulpet godt på vej med en overenskomst, når det handler om løn- og arbejdsforhold.
”Overenskomsten giver større sikkerhed, for dér kører man efter et regelsæt – også hvad arbejdstid angår. Man får aftalt nogle ting, og de aftaler, der ligger, kan ikke bare brydes efterfølgende – det skal forhandles med de ansatte. Og så kan man måske stadig beholde retten til at forhandle lokalt,” siger arbejdsmarkedsforskeren.
Ingen afkald på kaldet
Flemming Ibsen mener heller ikke, at højskolelærerne giver afkald på kaldstanken, blot fordi de vælger at tegne overenskomst.
”Man kan jo sagtens brænde for sit job – samtidig med at man har nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er der ingen modsætning i. Der er en særlig ånd på højskolerne, og den skal man da bevare. Men man skal jo også have noget at leve af og derfor også noget jobsikkerhed, så man ikke bare kan skalte og valte med arbejdskraften,” siger han.
I dag er højskolelærere typisk organiseret i mange forskellige faggrupper som fx musikere, filmfolk, magistre, fotografer og journalister. Og det kan være en udfordring for kollektivet, siger han.
”Det er jo et valg, højskolelærerne skal træffe. Er deres identitet hos en anden organisation, eller skal man samle det i en fælles identitet og lave en højskolelærerforening? Hvis det er meget heterogent, og man løber rundt på arbejdspladsen som høns uden hoveder i hver sin retning, så bliver det svært,” siger Flemming Ibsen.
Det er jo et valg, højskolelærerne skal træffe. Er deres identitet hos en anden organisation, eller skal man samle det i en fælles identitet og lave en højskolelærerforening?
Flemming Ibsen, professor emeritus
Men hvis der er ønske om en overenskomst blandt højskolelærerne, tyder noget på, at nogen ikke er tilfredse, påpeger han. Derfor mener han, at der er plads til forbedring – i samarbejde med arbejdsgiverne.
”I forhold til at forbedre løn- og arbejdsvilkårene vil jeg mene, man får en god forhandlingsposition med en overenskomst – og så er man ikke bare overladt til arbejdsgivernes forgodtbefindende. Derudover får man en tillidsrepræsentant, og man har en organisation i ryggen og en aftaletekst, som forstanderne også er dækket af. Det er dér, gevinsterne ligger, og det er jo hele pointen i den danske model: At arbejdsgiverne ikke bare kan skalte og valte,” siger Flemming Ibsen.
Han køber ikke fortællingen om, at dét at tegne overenskomst for højskolelærerne skulle lede til ”tælletyranni”, ”lønmodtagermentalitet” og ”angreb på den frie skoleform”.
”Det er noget vrøvl. De løn- og arbejdsvilkår, man har, vil jo smitte af på foreningen og den fagforeningsstrategi, man lægger. Jeg har aldrig oplevet, at dét at få en overenskomst betyder, at man bliver lønslave og mister sin identitet,” siger han.