Af Jesper Himmelstrup, journalist
Højskolelærerne er stadig den eneste statslige faggruppe i Danmark, som ikke er dækket af en overenskomst – og som dermed ikke er en del af den danske model.
Men det skal der laves om på, hvis det står til den del af højskolelærerne, der har meldt sig ind i Frie Skolers Lærerforening. Og det kan kun gå for langsomt, mener Sigrid Dahl, der er forkvinde i foreningens højskoleudvalg og har undervist på Krogerup Højskole i mere end ti år.
”Jeg synes, at vi som højskolelærere skal have indflydelse på vores arbejdsvilkår. Vi taler jo en masse om demokratisk dannelse på højskolerne, men når vi så samtidig ikke har indflydelse på vores eget arbejde, er der noget, der er helt forkert. Jeg tror grundlæggende, at man får de bedste vilkår, når det sker på baggrund af forhandlinger mellem arbejdsgiver og arbejdstager,” siger hun.
Siden 2015 har Sigrid Dahl været forkvinde i Højskolernes Lærerforening, der dengang var organiseret i Dansk Magisterforening (DM).
LÆS OGSÅ Debat: De frie skolers frihed er under pres
Men da højskolelærerforeningen ikke rigtig fornemmede nogen fremdrift i DM, søgte den i maj 2020 om optagelse i Frie Skoles Lærerforening. Og det har på alle måder været den rigtige beslutning, fortæller Sigrid Dahl.
”Det har været lidt lige som at komme hjem. Der er ikke særlig mange andre fagforeninger, der kender til højskoler. Samtidig er der et fagligt fællesskab med de andre lærere fra det frie skoleområde, fx når vi snakker studieture, samvær, morgensamlinger eller aftenvagter. Det giver rigtig god mening at være i Frie Skolers Lærerforening.”
I skrivende stund har 181 højskolelærere meldt sig ind i Frie Skolers Lærerforening. Dermed er højskolelærerne ret præcist halvvejs i mål mod det forjættede tal på 373 medlemmer, som der ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal til, for at mere end halvdelen af lærerne på de danske folkehøjskoler vinder retten til at tegne overenskomst.
Lokale aftaler vs. overenskomst
Hvis højskolelærerne bliver mange nok i Frie Skolers Lærerforening og får en overenskomst, får lærerne fremover aftalte forhold om deres løn- og arbejdstidsforhold. I så fald bliver der gjort op med 178 års højskoleansættelse – og det er ikke nødvendigvis vejen frem, siger formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Lisbeth Trinskjær.
”Svagheden vil være, at modparten så ikke længere er arbejdsgiverne. Modparten vil være staten. Det synes jeg er vigtigt at være opmærksom på. Staten har ingen stærk interesse i fx at sikre et højt lønniveau for højskolelærere. Det er ikke vores erfaring indtil videre,” siger hun.
Lisbeth Trinskjær så hellere, at højskolerne selv fik lavet nogle aftaler.
”Jeg mener personligt, at vi ville have rigtig meget glæde af lokale aftaler. At vi overordnet får nogle aftaler med hinanden om, hvordan man kan støtte lønudviklingen og arbejdsvilkårene – og at vi så lokalt på hver skole implementerer det i nogle aftaler mellem de ansatte og skolens ledelse. Det vil sikre den mest gunstige udvikling,” siger Lisbeth Trinskjær, der frygter for meget ”normalisering på højskoleområdet.”
Svagheden vil være, at modparten så ikke længere er arbejdsgiverne. Modparten vil være staten. Det synes jeg er vigtigt at være opmærksom på.
Lisbeth Trinskjær, formand for FFD
Men overenskomsten er på ingen måde lig med ikke-frihed, forklarer Sigrid Dahl.
”Overenskomsten bliver fundamentet. Men man er altid velkommen til at lave en lokalaftale på baggrund af en forhandling. Det kan være fordelagtigt, for så har højskolelærerne pludselig noget at skulle have sagt. Så er man med til at lave arbejdsvilkårene i stedet for blot at få dem dikteret,” siger hun og fortsætter:
”Højskolerne har ikke selv sikret et højt lønniveau for lærerne. På 15 år er vi faldet i løn, så vi nu er lavere lønnet end både grundskole- og efterskolelærere. Det viser, at det kun er gennem overenskomstforhandlinger, at man kan sikre et vedholdende fokus på lønudvikling. Derudover kan man kun lave lokalaftaler, hvis man har en overenskomst. De lokale aftaler, som FFD taler om, afhænger af forstanderens velvilje,” lyder det fra Sigrid Dahl.
FFD’s charter om løn- og ansættelsesforhold
Som det står beskrevet i højskolelovens §6, stk. 6, så skal ”den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.”
Det betyder, at en højskolelærers ansættelse altid vil være bundet op på den til enhver tid siddende forstander. Og selv om dette muligvis kan give masser af frihed både for forstander og den enkelte medarbejder på den enkelte højskole, så er det en sandhed med modifikationer, mener Sigrid Dahl.
”Friheden afhænger fuldstændig af, hvilken forstander der er. For den hviler på et skrøbeligt fundament, hvis der kommer økonomiske problemer eller en ny forstander. Så friheden er hele tiden bundet op på, at man har forståelse for hinanden lokalt, og det er ikke sikkert, at det altid vil være sådan,” understreger hun.
LÆS OGSÅ Arbejdsmarkedsforsker: En overenskomst gør ikke højskolelærerne til lønslaver
Det synspunkt kan FFD-formand Lisbeth Trinskjær godt nikke genkendende til.
”Svagheden er bare stadig, at modparten i en FSL-overenskomst er staten. Så jeg er ikke overbevist om, at overenskomsten løser særligt meget,” siger hun.
Hun så i stedet hellere, at flere skoler tilsluttede sig det charter om løn- og ansættelsesforhold, som FFD lavede i 2016, og som blandt andet betyder, at undervisningstimetallet for en fuldtidslærer ikke må overstige 500 pr. år, og at undervisning og samvær i praksis er ligestillede elementer.
”Jeg har kraftigt appelleret til nye forstandere om, at de skal gå hjem og finde ud af, om deres højskole har tilsluttet sig charteret. Hvis ikke de er med, synes jeg, de skal komme med en god forklaring. Det er jo en måde at være med til at understøtte kvaliteten på, og det er også med til at sikre lærernes stilling,” siger Lisbeth Trinskjær.
En arbejdstid, der løber løbsk
I øjeblikket har 53 højskoler skrevet under på FFD’s charter. Dermed mangler lidt over en fjerdedel af skolerne at tilslutte sig.
”Jeg synes ikke, det er tilfredsstillende. Så jeg håber, at flere skoler vil tilmelde sig. Og så kunne man måske forestille sig nogle skoler, der ville lave et charter nr. 2, hvor flere ting kan blive aftalt og reguleret – fx i forhold til lønudvikling eller sikring af andre ting,” siger Lisbeth Trinskjær.
Men charteret løser ikke det grundlæggende problem for højskolelærerne, mener Sigrid Dahl.
”Charteret var et resultat af, at Folketinget i 2016 lavede en tvungen lønstigning til højskolelærerne og samtidig satte undervisningstimetallet frit. Det fik forstanderne til at kræve flere undervisningstimer for den lønstigning, som de nu var pålagt,” siger hun.
Højskolerne har ikke selv sikret et højt lønniveau for lærerne. På 15 år er vi faldet i løn, så vi nu er lavere lønnet end både grundskole- og efterskolelærere.
Sigrid Dahl, forperson i højskoleudvalget i FSL
Fordi charteret er frivilligt for de enkelte højskoler, løfter det ikke bunden og sikrer lige vilkår for alle højskolelærere, mener Sigrid Dahl. For charteret er ikke nogen hjælp for de lærere, der arbejder på skoler, hvor vilkårene er dårlige. Og hvis krisen kradser, kan skolerne vælge at fratræde charteret. På den måde er det kun en skrøbelig beskyttelse af lærernes arbejdsvilkår, siger hun.
”Charteret adresserer ikke det grundlæggende problem, som er en arbejdstid, der løber løbsk. Når man kun tæller undervisningstimetallet, giver det ikke et billede af den fulde arbejdstid, da de fleste skoler ikke tæller den tid, der bruges på forberedelse, samvær og møder. Derudover er undervisningstimetallet svært at opgive præcist, og det varierer meget fra skole til skole, hvor mange undervisningstimer man fx får for en studietur eller et sommerkursus. Så de 500 timer, man forpligter sig på at holde sig under, afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden. Den eneste måde, man kan holde styr på arbejdstiden og sikre en ligelig vægtning mellem undervisning og samvær, er ved at opgøre og tælle al arbejdstid,” siger Sigrid Dahl.
Er det dårligt at være lønmodtager?
Lisbeth Trinskjær understreger, at FFD på ingen måde har noget imod, at højskolelærerne organiserer sig i en fagforening.
”Vi deler et ønske om, at det skal være bæredygtigt og attraktivt at leve og arbejde i højskolebevægelsen. Det er vi enige om. Men FFD er ikke – og vil heller ikke reduceres til at være – en arbejdsgiverorganisation,” siger hun.
Derfor har højskolelærernes arbejdssituation også været vendt på både forstandermøder og på lærerkonferencen i efteråret.
”Der er nogle opmærksomhedspunkter i lærernes arbejdssituation, som vi skal have drøftet. Det synes vi i FFD’s bestyrelse, og det ved jeg, at mange forstandere er enige i. Nogle ting kan man regulere på den enkelte skole, og noget skal vi gøre som skoleform. Men vi behøver ikke vente på en overenskomst,” siger Lisbeth Trinskjær.
LÆS OGSÅ Frie Skolers Lærerforening: Målet er højere løn og en overenskomst i 2024
Hun peger desuden på, at skoleformen er født med et paradoks: At højskolefolk på den ene side har masser af frihed og fleksibilitet – og på den anden side har en fornemmelse af at være på arbejde hele tiden.
”Jeg har det ofte sådan, at hvis jeg ser en film, læser en god bog eller noget interessant i avisen, så har jeg sådan et spor kørende: ”Det kunne også blive en god morgensamling eller et eksempel til undervisning” … Og så er spørgsmålet: Er jeg så på arbejde? Jeg ved godt, der er nogen, som siger, at det bare er et lønarbejde at arbejde på en højskole – men jeg tror mere, det er et virke. Fordi vi har eleverne og undervisningen med i vores tanker hele tiden. Det tror jeg ikke, man bare kan slukke for,” siger Lisbeth Trinskjær.
Men den udlægning er lidt for blåøjet, mener Sigrid Dahl. For man kan som højskolelærer sagtens elske sit job, selv om man også gerne vil have brød på bordet.
”Vi højskolefolk er ikke så særlige, som vi går rundt og tror. Også selv om vi får en idé til en morgensamling under bruseren. Det gør andre lærere og faggrupper også, og der kan man godt holde styr på arbejdstiden alligevel. Det er det samme som at snakke om, at vi ikke vil være lønmodtagere. Hvorfor er det dårligt at være lønmodtager? Jeg synes, det er fjollet. Vi er lønmodtagere med verdens bedste job, og vi er dybt engagerede, hårdtarbejdende og kompetente. Men der er da meget få af os, der ville være højskolelærere, hvis vi ikke fik en krone for det. Så selvfølgelig er vi da lønmodtagere,” siger hun.