Af Jesper Himmelstrup, journalist
Hvad synes I om, at højskolelærerne nu er blevet en del af Frie Skolers Lærerforening?
”Højskolelærerne passer rigtig godt ind i vores frihedsunivers, så de hører naturligt til i familien. Mange af lærerne har meget til fælles med resten af vores gruppe – ikke mindst efterskolerne. Så vi synes faktisk, at det giver rigtig god mening, at de er hos os.”
Nu har højskolelærerne haft mulighed for at være medlem af foreningen i knap halvandet år. Hvilke sager støder I typisk på?
”Der er efterhånden en del sager, der dukker op, når folk melder sig ind. En af udfordringerne er, at man ikke gør arbejdstiden op. Det kan nogle godt leve med i en periode, men det er jo skidt, at man aldrig ved, hvornår man har fri. Og det der med at vide, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri, det betyder meget for risikoen for at blive stresset. Jeg kan også godt se friheden i det, men arbejdsmiljømæssigt er det en udfordring.”
LÆS OGSÅ: Højskolelærerne er halvvejs i mål med en overenskomst
Hvad er din og foreningens vigtigste opgave for højskolelærerne?
”Det er at få lavet en overenskomst for lærerne, fordi vi er af den opfattelse, at der bør være aftalte forhold om lærernes løn- og arbejdstid. Der er mange højskolelærere, der ikke er klar over, at de er blandt de allersidste på statens område, som ikke har en overenskomst – men som udelukkende er reguleret af lovgivningen fra Kulturministeriet. Grundlæggende er det problematisk, fordi lovgiverne har fuldstændig kontrol med, hvad arbejdsvilkårene for lærerne skal være – samtidig med, at de har kontrol med, hvad vilkårene for højskolerne skal være. Så der mangler noget armslængde.”
Hvad synes du om, at højskolelærerne som de eneste statsansatte i Danmark ikke har en overenskomst?
”Det er helt urimeligt. Det er et grundvilkår i Danmark, at man har mulighed for at arbejde under en overenskomst, og at man kan organisere sig og få indflydelse på sine arbejdsvilkår. Det her handler ikke om, at skolerne gør det dårligt. Det handler om, at lærerne ikke står særlig stærkt i forhold til deres løn- og arbejdsforhold. Og så er der hele spørgsmålet om tillidsrepræsentanten. Sådan en har man ikke mulighed for at have, når man ikke har en overenskomst. Man risikerer at komme til at stå meget alene som højskolelærer, fordi det kan være svært at få nogen til at repræsentere sig.”
I øjeblikket har 181 højskolelærere meldt sig ind i foreningen. Hvad gør I for at nå op på de 373, der skal til, for at I kan forhandle en overenskomst for dem?
”Vi har startet en turné og har indtil nu besøgt 30 højskoler, men corona har gjort, at vi har været nødt til at sætte den på stand-by. Vi kan se, at der er en 1:1-sammenhæng mellem, om vi har været på en højskole, og om folk så melder sig ind. Men det er ikke sådan, at alle dem, vi møder, sidder og jubler over udsigten til, at der er nogen, der vil lave en overenskomst for dem. Der er rigtig mange, som synes, det kunne være en god idé – men der er også en usikkerhed om, hvorvidt de overhovedet kan lave højskole, som de gerne vil, hvis de får en overenskomst.”
Der er mange højskolelærere, der ikke er klar over, at de er blandt de allersidste på statens område, som ikke har en overenskomst – men som udelukkende er reguleret af lovgivningen fra Kulturministeriet.
Monica Lendal Jørgensen, formand for Frie Skolers Lærerforening
Har I ambition om, at højskolelærerne skal være med, når der skal forhandles overenskomst igen i 2024?
”Ja. Det kunne være rigtig rart, hvis højskolelærerne kunne få en overenskomst, når vi samtidig skal forhandle overenskomst for grund- og efterskolelærerne”.
Hvad kommer det til at betyde for højskolelærernes løn, hvis de får en overenskomst?
”Når man ikke har en tillidsrepræsentant, så foregår der ofte individuelle forhandlinger. Det betyder altså, at det står meget sløjt til med lønningerne. Det er helt uacceptabelt, at højskolelærerne skal være ringere lønnet end både grundskole- og efterskolelærere. Men vi kan ikke gå ud og forhandle løn for lærerne, sådan som systemet er lige nu. Det vil vi kunne i det øjeblik, at der er en overenskomst. Og så vil det være et krav, at ledelsen én gang om året skal forhandle løn med tillidsrepræsentanten.”
Når man nævner overenskomst for højskolefolk, kan man godt blive mødt af kritikpunkter som ”tælletyranni”, ”lønmodtagermentalitet” og ”angreb på den frie skoleform”. Hvad vil du sige til dem?
”Jeg synes, de skal kigge på efterskolerne. De har stået med fuldstændig den samme problemstilling. Den proces har man været igennem, og i dag er det svært at påstå, at efterskolerne ikke kan indrette sig, stort set som de har lyst til, selv om der er nogle krav til lærernes vilkår.”
LÆS OGSÅ Arbejdsmarkedsforsker: En overenskomst gør ikke højskolelærerne til lønslaver
Mange højskolefolk vil mene, at deres arbejde er et kald. Fjerner man ikke kaldstanken helt, hvis man pludselig skal til at tegne overenskomst?
”Jo, det vil der givetvis være en del forstandere, der synes. Men der vil også være forstandere, der synes, at det egentlig kunne være meget rart med en tillidsrepræsentant. Det kan godt være, det er en frihedsdiskussion, men det er også bare en diskussion mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Og der sidder altså også nogle forstandere rundt omkring med meget stor magt. Men det er jo ikke et enten-eller, når det handler om kald og ordentlige arbejdsforhold. Det ville jo være fantastisk, hvis alle kunne holde til at være højskolelærere et helt arbejdsliv. Men der er nogle udfordringer ved det. Det har vi også set på efterskolerne tidligere, hvor gennemsnitsalderen for lærere typisk var lavere end andre steder. Rigtig mange oplever, at når de får børn osv., så bliver det svært. Der er jo ikke nogen, der har interesse i, at det skal være svært at være højskolelærer.”
Så set fra din stol skal højskolerne som arbejdspladser ”se at komme ind i 2022”?
”Ja. Jeg tror også, man ser spøgelser nogle steder. Der er ikke tale om, at man skal have et stempelkort som højskolelærer. Man kommer ikke ind i et tælletyranni. FFD har lavet et charter, som mange har skrevet under på. Det er godt, det findes – det er bare ikke godt nok. Den dag, en skole kommer i økonomiske problemer og har brug for at lave om på timetælling, er man nemlig ikke forpligtet til noget som helst. En overenskomst vil ligne noget af det fra charteret. Det bliver samtidig ikke bare noget, skolerne kan løbe fra.”
Er du optimistisk?
”Ja, jeg tror på, vi kan få en overenskomst, og jeg er sikker på, at højskolelærerne også kan blive en del af fællesskabet.”