Af Mette Skov Hansen, kommunikationsmedarbejder i FFD
Folkemødets spæde år var dets hovedscene forbeholdt partiledere. Det fik landets højskoler dog hurtigt lavet om på, da konceptet ”Et kvarters højskole” blev indført for ti år siden. På det kvarter skiftedes højskoler til at tage ”pulsen på samfund, individ og folkelighed, før hvert politisk parti går på talerstolen,” som det lød i programmet.
Tanken med de 15 minutters folkemøde-berømmelse var at bidrage med højskoleånd og fællessang, og i de tre år, konceptet eksisterede, bidrog forstandere, lærere og elever med lidt af hvert.
I 2014 talte en tidligere elev fra Grundtvigs Højskole fx om, hvordan mødet med højskolen havde hjulpet ham til at lægge et liv med bandekriminalitet bag sig. En anden højskole eksperimenterede med teater på scenen, hvor en forstander agerede høne. Og en tredje skole valgte at peppe fællessangen op med hjælp fra to dj’s.
LÆS OGSÅ: Højskolernes Folkekøkken vender tilbage til Folkemødet, og du kan komme med!
Rammerne dengang var forholdsvis frie, men højskolerne skulle gerne perspektivere til noget politisk og lede op til talen fra det parti, de varmede op for.
Det var også vigtigt, at de 15 minutter ikke blev brugt til at reklamere for højskolerne – hvilket dog ikke altid lykkedes lige godt.
Derudover var det muligvis ikke alle partier, der syntes, højskolerne levede op til kravet om ikke at holde stødende taler.
Mens der stod højskolefolk på scenen, sad andre i en sendevogn og sørgede for, at der var styr på lyd og storskærm. FFD’s nuværende seniorkonsulent Thor West sørgede fx for, at det hele blev filmet på storskærm.
I år har Højskolerne ikke længere sine 15 minutter på Hovedscenen. Til gengæld er de stærkt repræsenteret på Folkemødet med over 700 elever og en lang række skoler og arrangementer i Højskolernes Folkekøkken, på Ungdomshøjen og på andre scener. Ses vi?