Af Sofie Buch Hoyer, ansvarshavende redaktør på Højskolebladet
I 2016 researchede jeg mig frem til, at Den Transsibiriske Jernbane fyldte 100 samme år. Så jeg pakkede min rygsæk med de væsentligste fornødenheder – foruden pen, papir og en højskolesangbog, som jeg altid har med mig, når jeg er på langfart.
I en måned tøffede jeg tværs gennem klodens største land og talte med russere fra nær og fjern. Deriblandt den dengang 19-årige Putin-tilhænger Mark Kovalenko, der som aktiv ungdomspolitiker gik på barrikaderne i Sankt Petersborg for at indgyde andre unge russere national stolthed.
”Jeg kæmper for et selvstændigt Rusland, og ingen skal beordre os til at gøre noget, vi ikke har lyst til,” sagde han, da jeg interviewede ham til nærværende blad.
LÆS OGSÅ: På barrikaderne i Putins Rusland
Som en vesterlænding, der er født lige efter Murens fald, forsøgte jeg på min transsibiriske togtur at forstå den politiske splittelse og ideologiske afmagt, som har hersket i Rusland siden den kolde krigs afslutning, og som på det seneste er blevet omsat til grusomme krigshandlinger i udkanten af vores kontinent.
Millioner af ukrainere flygter lige nu til Europa – og til Danmark, hvor en lang række højskoler har stablet støtteinitiativer på benene i form af velkomstkomitéer, betalte højskoleophold og velgørenhedsauktioner. Mange af initiativerne er omtalt i dette nummer.
Men samtidig med at vi hjælper nødlidende ukrainere, er vi som højskoler og internationalt samfund nødt til at prøve at forstå, hvad der er på spil i krigen rent værdimæssigt.
Derfor undersøger en artikel i bladet, hvordan det russiske regime griber selve oplysningsopgaven an. Her fortæller den russiske idéhistoriker Mikhail Suslov, hvordan Putin tilbyder ideologisk opdragelse i et netværk af interaktive læringscentre målrettet unge mennesker.
”Men hvis man har været der én gang, kommer man nok ikke igen. Der er for meget propaganda, og man kan let mærke, at det er en speciel version af den russiske historie, som bliver givet videre,” siger han.
Udover temaet om højskolernes hjælpeinitiativer for Ukraine og Putins pædagogiske læringscentre rummer dette nummer af Højskolebladet et slagkraftigt debatindlæg, hvor højskolelærer Simon Langkjær oplister grundene til at få en overenskomst på højskoleområdet.
LÆS OGSÅ: Højskolernes nye generalsekretær: ”Dannelse for mig handler om at falde på plads som menneske – at få etableret sit værdimæssige kompas"
Man kan også møde FFD’s nye generalsekretær, Betina Egede Jensen, og så forklarer musiker og feminist Henrik Marstal, hvorfor Højskolesangbogen skal blive mere bevidst om, at det er en national-kristen sangbog, der kan virke vildt ekskluderende for nogle.
Hvad angår min togtur i Transsibirien, tænker jeg i denne tid på de mange forskellige russerne, jeg mødte på min vej. Nogle var Putin-tro, andre var bestemt ikke. Jeg spillede kort i toget med de lokale, skålede i vodka med dem, der tilbød det – og drøftede undervejs Vestens og Ruslands politiske forskelligheder. Og den højskolesangbog, jeg havde med mig på rejsen – den forærede jeg til en russer, som hjalp mig med at tolke de mange interviews. Det kan man da kalde historisk-poetisk propaganda!