Af Sofie Buch Hoyer, ansvarshavende redaktør på Højskolebladet
I 1938 udgav den norske forfatter og krigskorrespondent Nordahl Grieg et værk, der synes skræmmende aktuelt. Samtidsromanen Ung må verden ennu være skildrer Sovjetunionen under Stalin og Spanien under Franco – og undervejs undersøger bogen, hvad der sker, når mennesker ”føler uvilje ved urett og som ikke kjemper for det, som er rett”. Passiv humanisme opstår, når man undlader at kæmpe for det, man tror på, lyder budskabet.
Nordahl Griegs skarpeste skyts blev uden tvivl hans pen, mens han i mellemkrigstiden rejste rundt og rapporterede om verdens politiske sammenstød. I disse dage og uger synges hans smukke fredshymne Kringsatt av fiender på mange af landets højskoler – som respons på Ruslands rædselsfulde invasion i Ukraine.
Lad os hjælpe vores ukrainske medmennesker som samlet højskolebevægelse. Lad os kaste vores kræfter og ressourcer ind, så det onde vil tabe.
Sofie Buch Hoyer
Fredstiden er forbi i vores del af verden. Der er krig blot 1.700 kilometer herfra. Billederne af kampene østpå får mange af hverdagens gøremål – inklusive produktionen af dette blad – til at føles uendeligt ligegyldige. Jeg forsøger at gøre mit arbejde som redaktør, men jeg sidder meget af tiden klistret til tv-skærmen for at begribe krigens omfang og ondskab. Hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben?
På flere højskoler pibler der allerede civile initiativer frem til gavn for den ukrainske befolkning: Hvordan kan man fundraise penge til nødhjælp? Hvad kan man undvære af tøj og andre fornødenheder fra kælderen? Hvilke tidligere højskoleelever i Ukraine kan man kontakte og støtte lokalt? Er der tomme værelser, som kan tages i brug til ukrainske flygtninge?
Idéerne hober sig op, og spørgsmålet er naturligvis, hvad højskolerne kan og må gøre rent juridisk for at hjælpe. Og hvordan Danmark og Europa vil håndtere de flygtningestrømme, der søger i dækning hos os. Vi ved endnu ikke, hvor mange ukrainere der kommer hertil, men vi ved, at befolkningen har brug for en politisk og humanistisk håndsrækning.
LÆS OGSÅ: Højskolens grundhumanisme
Lad os som højskoler praktisere den form for aktiv humanisme, vi er kendt for og allerede udøver lokalt. Lad os hjælpe vores ukrainske medmennesker som samlet højskolebevægelse. Lad os kaste vores kræfter og ressourcer ind, så det onde vil tabe.