Af Sofie Buch Hoyer og Joachim Adrian (foto)
Det var en meget misundelig kulturminister, der mandag eftermiddag trådte ud på terrassen på Grundtvigs Højskole i sit grå jakkesæt, mens højskolens 120 elever sad i t-shirts og med solbriller på under dagens hede fællesmøde.
”Ej, hvor herligt,” udbrød han, da højskolens forstander lettere undskyldende pegede rundt på weekendens efterladenskaber i haven og fortalte om den festival, eleverne havde stablet på benene med scene, bar og telte opstillet på skolens udearealer.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt er vokset op i Birkerød som søn af en pottemager og korrespondent og har aldrig selv gået på højskole. Til gengæld har han som politiker gæstet flere højskoler til debatmøder, og han lagdeunder mandagens besøg i Hillerød ikke skjul på sin begejstring for højskolerne – men også sine politiske ambitioner på området:
”Højskolerne er en kæmpe vindersag for samfundet, og dét at være på højskole er jo en fed oplevelse. Men jeg ville jeg ønske, at en bredere gruppe af befolkningen kom på højskole,” sagde han til eleverne.
Kiggede man rundt, lignede eleverne umiddelbart hinanden: Mange er kvinder og etnisk danske, og de fleste er i starten af 20’erne og kommer ifølge højskolens egne undersøgelser fra relativt velstillede hjem, ligesom flertallet har færdiggjort gymnasiet.
LÆS OGSÅ: Kulturministeren vil have højskolerne til at tage et større socialt ansvar gennem økonomiske incitamenter
Højskoleeleven Anders tog ordet efter ministerens indledende tale og kommenterede den manglende diversitet:
”Jeg er nysgerrig. For nu går vi her på højskolen, og jeg tror generelt, at vi er blevet opmærksomme på, at elevsammensætningen i forhold til økonomisk baggrund og etnicitet ikke er så stor.”
”Ja, vi kunne allesammen deltage i en Morten Korch-film, ikk’?” indskød Jakob Engel-Schmidt med et grin, som elevflokken besvarede.
”Så hvad kan man specifikt gøre for at fremme diversiteten og mangfoldigheden på højskolerne?” spurgte Anders.
”Jeg tror på stipendier, jeg tror på bredere oplysning, og jeg tror på at spørge folk, der vælger højskolerne fra, hvorfor de har gjort det: Er det, fordi de ikke har været informeret om muligheden, er det, fordi de ikke har penge til det, eller er det, fordi ens venner ikke er taget på højskole? Der er nogle kulturelle og sociale barrierer, og jeg vil godt sætte penge af til at undersøge det,” sagde Jakob Engel-Schmidt og fortsatte:
”Jeg tror også, vi har nogle fonde herhjemme, der kunne finde på at være med til at støtte udviklingen, hvis vi gør det på den rigtige måde. Nu er jeg alt for gammel til at lægge arbejdet på hylden i et halvt år og tage på højskole, selv om det ville være fedt, men jeg tænker, at oplevelsen af at gå på højskole bliver lidt bedre, hvis man møder mennesker fra alle dele af samfundet.”
Voksensnak med FFD’s repræsentanter
Inden Jakob Engel-Schmidt gæstede elevernes ugentlige fællesmøde, holdt han et 20 minutters møde med de to chefer i Folkehøjskolernes Forening i Danmark: Bestyrelsesformand Lisbeth Trinskjær og generalsekretær Betina Egede Jensen.
Det foregik i den gamle Begtrups Stue på skolen, hvor også forstanderen og bestyrelsesformanden på Grundtvigs Højskole deltog.
Når højskolerne fylder så utrolig meget i vores historie, også på et menneskeligt og åndeligt plan, er det noget, der både er vigtigt at holde fast i og udvikle.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M)
Tidligere på året gav kulturministeren over for Højskolebladet udtryk for, at han så frem til at tale med højskolerne om emner som elevmangfoldighed:
”På et eller andet tidspunkt kommer vi til at have en voksensnak om, hvordan vi sørger for, at diversiteten på højskoler bliver større. Jeg skal ikke blande mig i, hvem der går på højskolerne én til én, men jeg kunne godt tænke mig, at højskolerne tog et ansvar for, at det ikke kun er dem med en gymnasial uddannelse og dem med ressourcestærke forældre, der kommer af sted,” lød det fra Jakob Engel-Schmidt i starten af marts.
Efter mødet på Grundtvigs Højskole med FFD’s repræsentanter satte han over for Højskolebladets redaktør ord på, om det var den voksensnak, han havde håbet på:
”Det var i hvert fald en meget positiv samtale. Vi har jo skrevet i regeringsgrundlaget, at vi både vil indføre et kulturpas, og at vi vil eksperimentere med borgerpligt. Og hvad er bedre og mere oplagt end at tale med højskolerne om de to ting?”
”Vi fik også snakket om, hvordan højskolerne kan blive mere tilgængelige for dem, der ikke går her i dag, så man ikke kommer herind og kun møder folk, der ligner en selv. Og når højskolerne fylder så utrolig meget i vores historie, også på et menneskeligt og åndeligt plan, er det noget, der både er vigtigt at holde fast i og udvikle. Og det fik vi også en god snak om.”
Inden Jakob Engel-Schmidt forlod Grundtvigs Højskole, bad han alle eleverne om en tjeneste på fællesmødet:
”Når I nu taler sammen på kryds og tværs, kunne I så ikke overveje, hvad det bedste argument for at tage på højskole er? Hvis I skulle overtale et menneske, der ikke går her i dag, til at gå på højskole, hvad ville I så sige? Og hvis I nu synes, der er nogle af svarene, der er ekstra gode, så send dem rigtig gerne forbi ministeriet,” sagde han og hoppede videre ud i det bragende sommervejr – i sin sorte ministerbil.