Af Sofie Buch Hoyer
”Højskolerne hjælper rigtig mange danskere på en dannelsesrejse, men de har brug for flere pendlerstationer. Der er flere mennesker, der skal kunne hoppe med på den dannelsesrejse – højskolerne skal være mere tilgængelige, end de er i dag.”
Sådan siger Danmarks kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, da han byder indenfor i sit lyse hjørnekontor i det indre København en sen fredag eftermiddag. På stueplan kan man høre hans departement, der er gået ombord i fredagsbaren. Selv byder kulturministeren på en Pepsi Max, som han henter fra et tilstødende kammer, mens Højskolebladets redaktør bliver så blændet af udsigten til Slotsholmskanalen, at hun ikke ænser Højskolesangbogen i magnumstørrelse, der ligger åben på ministerens hævesænkebord. Hvilken sang, der er slået op på, vender vi tilbage til.
For Jakob Engel-Schmidt er lige nødt til at uddybe, hvordan flere mennesker får fingrene i et pendlerkort til den dannelsesrejse, højskolerne kan tilbyde:
”Indtil videre debatterer jeg lystigt med Højskolernes formand, Lisbeth Trinskjær, på de sociale medier, og det er jo en fornøjelse. Men på et eller andet tidspunkt kommer vi til at have en voksensnak om, hvordan vi sørger for, at diversiteten på højskoler bliver større. Jeg skal ikke blande mig i, hvem der går på højskolerne én til én, men jeg kunne godt tænke mig, at højskolerne tog et ansvar for, at det ikke kun er dem med en gymnasial uddannelse og dem med ressourcestærke forældre, der kommer af sted,” siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:
”Højskolerne modtager jo en ordentlig spandfuld penge fra mig hvert år. Det kunne være, at man skulle lægge nogle af de midler i rammer, der er bundet af, at man også løfter det ansvar. Det er en tanke, jeg gerne vil tale med højskolerne om. Flere af mine forgængere har italesat udfordringen, og fra højskolernes side har man selv anerkendt, at det ikke helt er godt nok. Men der er ikke rigtig sket noget. Og som en mand, Thomas Blachman kalder for en skaldet revisor fra Odense – og jeg er hverken revisor eller fra Odense, men jeg er godt nok økonomisk uddannet – ved jeg, at penge som incitamentsstruktur ofte kan gøre noget. Og det kan det nok også på det her område.”
Moderaternes inspiration
Da Danmark i december fik en ny regering og kulturminister i skikkelse af Moderaternes Jakob Engel-Schmidt, var overraskelsen i kulturlivet til at føle på. Med sine tidligere jobs i Iværksætterforeningen, Dansk Industri, PA-bureauet Rud Pedersen og på handelsskolen Niels Brock – foruden en parlamentarisk karriere i Venstre med ordførerposter inden for mange ting, men ikke kultur – lå det måske ikke lige for, at den 39-årige Birkerød-dreng skulle sidde for bordenden af Julius Bomholts gamle ministerium.
”Når man var ung mand i Venstres folketingsgruppe og havde 40 kollegaer, var der ikke frit valg på alle hylder i forhold til de udvalgs- og ordførerskaber, man gerne ville arbejde med. Jeg har altid søgt om at komme i Kulturudvalget. Men der har tidligere altid været folk, der stod foran mig i den politiske kø til at arbejde både på kulturområdet og med det politiske område i forhold til højskolerne,” siger han.
LÆS OGSÅ Ane Halsboe-Jørgensen: "Dannelse er ikke kun et middel til uddannelse – det har en kæmpe værdi i sig selv"
Jakob Engel-Schmidt fortæller ivrigt, hvordan han har været på besøg på flere højskoler, særligt Krogerup Højskole og Grundtvigs Højskole på grund af sin opvækst i Nordsjælland, men også Danmarks ældste højskole i Rødding, hvor han har debatteret flittigt som Venstre-mand. Adspurgt til hvilken forbindelse han dengang havde til Højskole-Venstre, svarer kulturministeren:
”Jeg har sjældent identificeret mig med ismer eller delmængder. I dag er jeg meget stolt af at være moderat. Jeg har været med til at arbejde for partiet, mens det bare var en tanke. Nu håber jeg ikke, at man på højskolerne læser det her forkert, men Moderaterne er jo opstået ud fra ud fra en tanke, der er meget sammenlignelig med den måde, man taler sammen og bliver klogere på i Højskoledanmark,” siger han.
”Fælles for de tre højskoler, jeg mest er kommet på, er, at jeg oplever et rum, hvor der er plads til de store og nære tanker. Der er plads til samtaler, som angriber udfordringerne fra en helt anden vinkel, og hvor man ikke slår sig på ord, men hvor ordene er med til at skabe en større grad af forståelse.”
Det er noget af det fineste, Højskoledanmark kan, pointerer Jakob Engel-Schmidt.
”Det er ikke for at prøve at kapitalisere på det, højskolerne kan, men ud fra den inspiration, man kan hente i højskolebevægelsen, startede vi i Moderaterne et samtaleforum, der inkluderede mere end 25.000 danskere. Så jeg identificerer mig i høj grad med den måde, højskolerne arbejder på,” siger han.
Kulturpasset og højskolerne
I de fleste af de interviews, Jakob Engel-Schmidt har givet i løbet af sine snart tre måneder som kulturminister, bliver idéen om et kulturpas nævnt. Det er et led i en større regeringsplan om, at kunst og kultur skal bidrage til at løse nogle af tidens store kriser, herunder mistrivsel og sårbarhed blandt unge.
Inden længe skal kulturpasset lanceres, fortæller kulturministeren, og det skal især komme nogle de 45.000 danske unge, der hverken har arbejde eller uddannelse, til gavn.
”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at kulturpasset har været en kæmpe succes alle de steder, det er blevet indført. Det, jeg har bedt ministeriet om, er at samle erfaringer fra hele Europa. Hvad har været godt, og hvad har været skidt? Vi har en målsætning i Danmark om, at passet skal hjælpe nogle af dem, der har det sværest i vores samfund, og min ambition er at brede det ud til en hel generation på længere sigt, så alle, der fylder 16, får et kulturpas. Men nu starter vi med at eksperimentere med det. Og vil højskolerne spille en konstruktiv rolle dér? Så er de mere end velkomne,” siger Jakob Engel-Schmidt.
Fælles for de tre højskoler, jeg mest er kommet på, er, at jeg oplever et rum, hvor der er plads til de store og nære tanker. Der er plads til samtaler, som angriber udfordringerne fra en helt anden vinkel
Jakob Engel-Schmidt
Kulturpasset er i den form, Moderaterne oprindelig lancerede det, på 2.000 kr. Pengene kan bruges i forskellige dele af det danske kulturliv – på musik, scenekunst, film, museumsbesøg og andre kulturoplevelser. Det betyder, at man nok ikke kommer ret langt med at betale et helt højskoleophold for kulturpasset, siger Jakob Engel-Schmidt.
”Men hvis højskolerne kommer og siger til mig: Vi har lavet et forløb, det koster en tusindkroneseddel, vi kan tilbyde en uges ophold til de unge i den her gruppe, og vi kommer til at gøre A, B, C og D – og rækker ud til kulturaktører og serverer en samlet pakke – så vil jeg da være en meget glad mand,” siger han og fortsætter:
”I det hele taget er jeg glad for at modtage velkvalificerede indspil fra kulturlivet. Højskolerne har både ressourcerne, den nødvendige viden og den landsdækkende tilstedeværelse til at kunne gøre det. Nu ved jeg godt, at du og jeg næsten sidder og taler politik på en måde, som ikke er interview-orienteret. Men hvis højskolerne vil tænkes ind i kulturpasset, er jeg klar til at lytte.”
Økonomiske modeller
Jakob Engel-Schmidt understreger, at dialogmøder, gruppearbejde og direkte inddragelse er vejen frem mod en ny og mere ambitiøs kulturpolitik i Danmark. Tidligere på dagen holdt han møde med interessenterne i dansk tv- og filmproduktion, ugen før gjaldt det musiklivets parter, og den følgende mandag får han 150 mennesker fra museumsverdenen på besøg i ministeriet.
”Jeg tror, det har overrasket nogle, hvor meget jeg rent faktisk lytter. Jeg er jo sådan en, der taler utrolig meget. Men når det kommer til ting, som har at gøre med vores dannelse, kunst og kulturliv, er det vigtigt at lytte, før man handler. Og så er det rigtigt, at vi som regering har en ambition om et nyt medieforlig, museumslovgivning, musikhandlingsplan, kulturpas og mange andre ting – og det skal nok komme. Men det er en god idé at tage temperaturen på det hele og inddrage parterne, før man begynder at lovgive,” siger Jakob Engel-Schmidt.
LÆS OGSÅ: Joy Mogensen vil genforene fagbevægelsen og højskolerne
Det gælder også i forhold til højskolerne og den såkaldte voksensnak, han agter at tage som kulturminister.
”Højskolerne kan rigtig meget i vores samfund. Men de skal også arbejde med at følge med i vores samfund. For når man har et ansvar for ånden og dannelsen, er det vigtigt, at man inkluderer hele samfundet. Politisk kan man jo lave handleplaner, men man kan også gå ind økonomisk og sige, at det kommer til at betyde noget, hvor god man er til at få hele samfundet med. Det kunne være, man skulle lave nogle modeller, der rent strukturelt er med til at gøre det nemmere for alle i vores samfund at besøge vores højskoler,” siger Jakob Engel-Schmidt.
Lad os tage et par eksempler på tiltag, der ifølge højskolerne selv kan være med til at øge den diversitet, kulturministeren efterspørger. Vil han for eksempel være med til økonomisk at sikre, at folk med svendebrev nemmere kan komme på højskole?
”Nu ville det nemme svar være ja. Og det er sandsynligvis også ja, men jeg har gjort det til et princip her i Kulturministeriet, at når der er noget, jeg ikke ved, så i stedet for at svare ja eller nej er svaret, at det er jeg nødt til at blive klogere på, før jeg svarer. Jeg synes, idéen lyder sympatisk, men jeg er nødt til at dykke ned i problemstillingen.”
Jeg tror, det har overrasket nogle, hvor meget jeg rent faktisk lytter. Jeg er jo sådan en, der taler utrolig meget. Men når det kommer til ting, som har at gøre med vores dannelse, kunst og kulturliv, er det vigtigt at lytte, før man handler.
Jakob Engel-Schmidt
Hvad med folk, der brænder ud på jobbet – kunne det i kulturministerens optik være en mulighed at sende dem på højskole i stedet for aktivering og A-kasse?
”Det, vi har aftalt i regeringen, er, at vi vil lade arbejdsmarkedets parter – altså A-kasserne, jobformidlere i det private og også kommunerne – spille en ny rolle i forhold til at hjælpe folk tilbage i beskæftigelse. Og hvis højskolerne kan hjælpe med det, er jeg ikke afvisende. Men der er nok lidt længere vej i forhold til det med svendebrevene eller kulturpasset for den sags skyld.”
Endelig er der spørgsmålet om flygtninge på højskole. Da den syriske borgerkrig var på sit højeste i midten af 2010’erne, sendte flere kommuner en lang række flygtninge af sted på højskole. I dag er de økonomiske rammevilkår ændret, hvilket betyder, at stort set ingen flygtninge er at finde på højskolerne længere. Så er kulturministeren villig til at gøre det gunstigere for kommunerne at sende flere flygtninge – herunder nogle af de mange ukrainere, der er kommet til Danmark i løbet af det seneste år – på højskole?
”Jeg vil gerne tale med de danske kommuner om, hvorvidt det kunne give mening. Jeg vil ikke afvise idéen, og jeg vil heller ikke love noget. Men jeg vil sige, at det er en god og spændende mulighed. Og jeg ved, at højskolerne spillede en gevaldigt stor og meget succesfuld rolle på nogle områder, når det kom til de syriske flygtninge. Det ser jeg ingen grund til, at man ikke kan gentage.”
En kulturminister med reel magt
Interviewet lægger an til landing, da Jakob Engel-Schmidt vender blikket mod den blå højskolesangbog, der ligger slået op på hans skrivebord mellem tykke rapporter, notater og post-its. En anden og mindre højskolesangbog ligger og soler sig ovre i vindueskarmen.
”Jeg er lidt skuffet over, at du ikke bemærkede dem. Du kan da se, jeg har to!” siger han drilsk og løfter sløret for den sang, der ligger åben på skrivebordet: Nr. 218 – Giv os lyset tilbage med tekst af Per Krøis Kjærgaard og melodi af Rasmus Skov Borring.
”’Kloden har mange forskellige slags – alle må leve og dø…’ Det er en sang, der handler om optimisme, samvær og dét at være med til at skabe glæde og give livet retning og håb. Den handler om, at de ting, man virkelig opfatter som vigtige og gerne vil forandre, kan man gøre i fællesskab med andre.”
Kulturministerens favorit fra Højskolesangbogen er dog en anden, forklarer han.
”I Danmark er jeg født er min yndlingssang. Fordi den er så utrolig smuk, og jeg er en mand, der har lidt lettere til tårer end gennemsnittet. Sangen rører mig hver gang, og havde vi ikke en fremragende nationalsang i forvejen, ville den være en god kandidat,” siger Jakob Engel-Schmidt.
LÆS OGSÅ: Højskolerne tilbage til kulturministeriet
På dørtærsklen tager kulturministeren imod det sidste spørgsmål: Ikke siden konservative Brian Mikkelsen var kulturminister i 00’erne, har der været en minister på området med så stor reel magt i regeringen, i og med Jakob Engel-Schmidt sidder med i regeringens koordinationsudvalg og i økonomiudvalget, hvor tunge politiske beslutninger bliver truffet. Så hvordan vil man om fire år kunne se, at Danmark har fået en kulturminister, der har fået indsigt og beføjelser, som rækker ud over hans ressortområde?
”Kulturområdet kommer fremover til at fylde noget for trivslen og for undervisningen i Danmark. Der bliver sunget morgensang på de fleste folkeskoler og privatskoler. Jeg tror, kulturbudgettet kommer til at være lidt federe, end det er i dag. Og så har vi fået skrevet en ny kulturpolitik, der inkluderer et kulturpas, og som har sat en ny strategisk retning for de danske kulturerhverv, hvor flere end 120.000 mennesker er beskæftiget,” siger Jakob Engel-Schmidt.
”På højskoleområdet er der flere mennesker, der har fået et pendlerkort. Og højskolerne har også været nødt til at omstille sig til den virkelighed. Men det bliver jo i dialog med højskolerne. Jeg kommer ikke og trækker noget ned over hovedet på folk. Vi skal have en voksensnak om, hvordan vi gør.”