Længe leve mikroeventyret

Publiceret 25-09-2023

LEDER "Et mikroeventyr kan være flygtigt og parentetisk, men også brænde sig fast i sjælen som et magisk rejseminde. Mikroeventyret findes i hverdagen – hvis vi kigger godt efter," skriver Højskolebladets redaktør i det nye nummer.

Foto: Joachim Adrian

Af Sofie Buch Hoyer, ansvarshavende redaktør på Højskolebladet

Eventyr kommer i grader. For nogle er det at drage med tætpakket rygsæk og Turen går til… om på den anden side af jordkloden for at møde nye mennesker og fremmede kulturer. For andre er det at gå på opdagelse i de indre egne – et landskab fuld af dybe hemmeligheder, frygt og pragt.

For et par år siden lærte en kæreste mig ordet ”mikroeventyr”. Det er et ord, jeg er kommet til at holde gevaldigt af. Måske fordi det for mig indgyder længsel og udlængsel i samme nu.

Et mikroeventyr kan foregå på egen hånd eller i et fællesskab. Det kan finde sted lige uden for trappetrinet eller på den nærmeste bakketop. Et mikroeventyr kan være flygtigt og parentetisk, men også brænde sig fast i sjælen som et magisk rejseminde.

Mikroeventyret findes i hverdagen – hvis vi kigger godt efter.

Det gør madanmelder og podcastvært Lærke Kløvedal. Hun er datter af søfareren Troels Kløvedal og har arvet hans sanselighed, men ikke hans eventyrlyst, fortæller hun i et stort interview med Højskolebladet. Med tiden har hun fundet ro i sit eget lille sneglehus på Amager og accepteret, at hendes rejser finder sted i det helt nære.

Nogle ville nok kalde Færøerne for frilufternes eventyrland. I en reportage fra Idrætshøjskolen på Suðuroy bliver vi som læsere taget med ud på de vilde vover sammen med de nye elever i et intenst mudderløb. Men i mødet med den store natur møder man også sig selv, forklarer den unge elev Rūna Jensen.

På Mors har den tidligere embedsmand Nicolai Westmark fundet nok signalstreger på mobilen til at kunne fortælle omverdenen, hvorfor arbejdet på Slotsholmen i København gjorde ham ensom – og hvordan han nu forsøger at slå rødder og finde hjem i højskolen.

Og så spørger en højskolelærer, der kalder sig Eventyreren, brevkassen om, hvordan han mestrer balancen mellem at passe sit job og tage på store udenlandsture. Redaktør Katrine Friis og gæsteredaktør Jon Lindberg fra Alene i vildmarken tager imod spørgsmålet med åbne sind og varme hjerter. Læs deres svar sidst i bladet.

Et mikroeventyr kan foregå på egen hånd eller i et fællesskab. Det kan finde sted lige uden for trappetrinet eller på den nærmeste bakketop.

Sofie Buch Hoyer

Lad os hylde alle graderne af eventyr – men måske særligt mikroeventyret, der venter på os lige om hjørnet, når vi allermindst venter det?