Af Jonas Borsøe Christensen, lærer på Silkeborg Højskole og bestyrelsesmedlem i FFD
Der er en virkelig fin udsigt her fra vogn 91, plads 43. Udsigt til det danske landskab, som højskolesangbogens poesi forsøger at indramme, udsigt til det himmelhvælv, som ofte metaforisk bliver betegnelsen for vores bevidsthed, indsigt og udsyn – og udsigt til noget ganske andet, nemlig forbedrede arbejdsvilkår på de danske folkehøjskoler.
Det er i hvert fald min klare fornemmelse efter i september at have deltaget i en række dialogmøder i højskoleforeningen.
Efter tre dagsmøder forskellige steder i landet har ansatte fra omkring 50 forskellige danske folkehøjskoler lyttet til, talt om og tænkt over det arbejde, som højskolelærerne bestrider.
På møderne er lærernes ansættelsesvilkår blevet gennemgået, og der har været mulighed for at stille spørgsmål. Altså til de vilkår, som er bestemt af vores ansættelsesbekendtgørelse, og som alle højskoler til enhver tid er forpligtigede til at overholde. Andet vil være ulovligt.
Når det handler om højskolelærernes arbejdsvilkår, er sagen en ganske anden. Arbejdsvilkårene handler om de rammer, som vores skoler opstiller for, at lærerne kan udføre deres arbejde – rammer, som er beskrevet i lærernes ansættelseskontrakter.
LÆS OGSÅ: Sæsonafslutningen på ”Giv os i dag vort daglige bøvl” er ude
Arbejdsvilkår handler om arbejdsmiljø, fysiske og psykiske rammer, råd, sparring og så videre. Ansættelsesvilkårene er ens for alle højskolelærere, uanset om man er fastansat, åremålsansat, kvoteansat eller timelærer, mens arbejdsvilkårene varierer utroligt meget fra skole til skole – fuldstændig ligesom højskolernes kulturer, rammer, størrelser, økonomier, medarbejdere, værdigrundlag m.m. gør det.
Det er min oplevelse, at dialogmøderne i september har været givtige for deltagerne. Altså for alle de forstandere, viceforstandere, forretningsførere og lærere, som har taget turen til enten Hadsten, Engelsholm eller Johan Borups højskoler og derved har hørt om emnerne og bidraget til samtaler og refleksioner.
Mens mange med ledelsesansvar har deltaget, har antallet af lærere været mere begrænset. 12 lærere til mødet i Hadsten, 30 i Engelsholm og otte på Borups giver 50 højskolelærere, som var repræsenteret til højskoleforeningens dialogmøder om et emne, der direkte vedrører vores daglige gerning.
Jeg håber, I vil tilgive min frimodighed, når jeg tillader mig at være ærgerlig over den manglende tilslutning. I min optik er gode arbejdsvilkår fuldstændig essentielt for højskolelærernes muligheder for at skabe “god højskole”. Der skal være et godt arbejdsmiljø med tillid og tiltro, gode fysiske rammer og ikke mindst klare og gennemskuelige rammer for vores arbejdstid, opgaver og forventninger.
Det får vi ikke uden en åben, ærlig og kontinuerlig dialog mellem ledelsen og lærerne på skolerne, og denne dialog har netop været omdrejningspunktet på de nævnte møder.
Vi er trods alt cirka 750 fastansatte højskolelærere, som – både med og uden overenskomst – må gå dialogens slagne vej for at optegne landskabet.
Jonas Borsøe Christensen
Jeg har på møderne oplevet en meget stor åbenhed, oprigtighed og villighed til samtale og samarbejde – og det ville jeg ønske, at mange flere lærere havde set og følt. Det er min klare overbevisning, at disse møder har forkortet afstanden mellem lærerværelserne og kontorerne, og at de deltagende lærere og ledelser har fået mere mod på og inspiration til samtale.
Mulighederne for samtale og samarbejde er naturligvis ikke betinget af deltagelse ved et dialogmøde, og jeg tror på, at arbejdsvilkår vil være på plakaten på mange folkehøjskoler i den kommende tid.
Men tænk et signal det ville sende til forstanderne rundt omkring, hvis flere hundrede lærere var mødt op! Måske et naivt håb, men vi er trods alt cirka 750 fastansatte højskolelærere, som – både med og uden overenskomst – må gå dialogens slagne vej for at optegne landskabet.
Uanset om vi skal lave en lokalaftale i forbindelse med en overenskomst eller en lokal aftale uden overenskomst, så skal vi lave den i tæt samarbejde mellem lærere og ledelse – og her var dialogmøderne i september et virkelig godt afsæt.
Dette arbejde er modsat min togrejse hverken afsluttet eller har en bestemt endestation, men det betyder ikke, at vi skal blive hjemme.