Indstillet i 2018: Jesper Øland

INDSTILLET TIL HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS Jesper Øland turde udfordre højskolens traditioner og insisterer samtidig på at bevare højskolens ånd, krop og sjæl.

Foto: Roskilde Festival Højskole

Begrundelse

Jesper Elkjær Øland bør netop i år modtage denne pris for ihærdigt, vedvarende og trofast arbejde over mange år for en højskoleform, der rækker ud og gentænker sig selv i nye konstellationer og samarbejder. Jesper turde udfordre højskolens traditioner og insisterer samtidig på at bevare højskolens ånd, krop og sjæl. 

De sidste ti år har Jesper båret troen og håbet og arbejdet for at kunne rejse en helt ny højskole, der bygger på det bedste fra den danske højskoletradition kombineret med Roskilde Festivals værdier inden for frivillighed, projektledelse og kulturproduktion. Den hedder Roskilde Festival Højskole og åbner januar 2019. 

Dette kræver mod, vision og fremsynethed samt fødderne godt plantet i højskolemulden. 

Indstillet af

Charlotte Dahlberg, medlem af skolekredsen på Roskilde Festival Højskole siden 2009.

 

Øvrige kandidater til Højskolepædagogisk Pris

Hent flere