Selv om Malene Friis Andersen i forskningsprojektet ikke har beskæftiget sig specifikt med højskolelærere, genkender hun de problemstillinger, de står med, fra andre brancher. Hun hæfter sig ved, at særligt højskolerne er vigtige i øjeblikket for at skabe et rum til de unge, hvor de kan være et andet sted end “i en verden i krise”.
“Højskolelærerne har en supervigtig funktion i at skabe en mere normaliseret ungdom under de ekstraordinære omstændigheder. Det er virkelig en kompleks og vanskelig situation,” siger hun.
Gå på kompromis
Når Thea Storm Henriksen underviser i løb, havkajak og friluftsliv på Vejle Idrætshøjskole, foregår det selvsagt udendørs. Derfor oplever hun ikke de store faglige udfordringer under corona.
Men der er alligevel visse mellemløsninger. Som opvarmning til løb plejede hun at lave parøvelser, hvor eleverne har tæt kontakt, og hvor der opstår nye gruppedynamikker. Når hun sætter eleverne sammen i coronatid, bliver det inden for de afgrænsede familiegrupper, de tilhører.
“Vi bliver nødt til at gå på kompromis. Til gengæld opstår der nye måder at tænke undervisning på,” siger Thea Storm Henriksen.
Den store udfordring under corona er for hende selve organiseringen på højskolen. Her bruger lærerne ekstra meget tid på at holde møder, planlægge, revurdere og evaluere.
Lige nu er det svært at planlægge langt frem i tiden, når retningslinjerne ændrer sig, og vi ofte ender i situationer, hvor vi er på bagkant og må arbejde hurtigt.
Thea Storm Henriksen, lærer på Vejle Idrætshøjskole
“Siden vi begyndte igen efter sommerferien, har næsten alle vores lærermøder trukket ud. Vi har bl.a. lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om, hvorvidt vi skal stramme op på coronareglerne. Og så skal vi have udarbejdet et eller andet på baggrund af det – og så igen holde møde om det. Corona fylder hele tiden,” siger hun.
Og det er langt fra kun underviserne, der bliver udfordret af de restriktioner, der løbende ændres. I højskolekøkkenerne skal der mange steder laves portionsanretninger, hvor der før var buffet. Rengøringspersonalet skal også gøre rent flere gange, og rundt omkring på skolerne sætter pedeller og teknisk personale løbende anmærkninger og skilte op, der minder alle om, at de skal huske at holde afstand.
Teater med afstand
Afstand mellem mennesker, afspritning og fysisk afgrænsning rimer ikke ligefrem på teater. På den nyligt opstartede Højskolen Mors underviser italienske Pierangelo Pompa to mindre hold i teater. Her er det “meget usandsynligt”, at efterårsholdet kan vise en forestilling frem for et publikum til december.
“Hvad skal jeg så gøre? Skal jeg engagere et hold til et teaterprojekt, som ikke får sin naturlige og nødvendige slutning, nemlig mødet med tilskuerne?,” siger han.
I teatret arbejder man med at bryde grænser ned og komme tættere på hinanden.
“Men hvordan skal vi lykkes med det, når vi skal gøre præcis det modsatte? Alt, hvad vi gør nu, handler jo om at forstærke grænserne imellem os,” siger Pierangelo Pompa.
Han fortæller, hvordan teatret – også uden corona – handler om at transformere de problemer og begrænsninger, vi har, til nye muligheder.
Selv om vi holder afstand, er det vigtigt, at stemningen ikke bliver tung. Eller for moralsk. Vi prøver at skabe nogle tekniske rammer, som fungerer i forhold til afstand, og så skal vi glemme det! For ellers kan vi ikke være kreative og frie i forhold til hinanden.
Pierangelo Pompa, lærer på Højskolen Mors
Pierangelo Pompa forsøger at tematisere de fysiske grænser og stiller eleverne på Højskolen Mors spørgsmål såsom: Hvad betyder afstand i teatralsk forstand? Hvordan forholder vi os til hinanden, når vi skal holde afstand? Hvordan snakker vi til hinanden?
“Selv om vi holder afstand, er det vigtigt, at stemningen ikke bliver tung. Eller for moralsk. Vi prøver at skabe nogle tekniske rammer, som fungerer i forhold til afstand, og så skal vi glemme det! For ellers kan vi ikke være kreative og frie i forhold til hinanden,” siger Pierangelo Pompa.
“Det er selvfølgelig ikke ideelt. Men vi adapterer.”
Skitur til foråret?
Thea Storm Henriksen fra Vejle Idrætshøjskole bankede for nyligt på døren til sin forstanders kontor for at høre, om hun skulle gå i gang med at bestille skituren til forårssemesteret 2021.
“Jeg har fået at vide, at vi bare skal køre efter planen. Vi kommer garanteret til at stå i januar, hvor der er syv uger til, vi skal afsted – og så ved vi stadig ikke noget. Og så skal vi måske lave en alternativ uge, som ikke var planen,” siger hun og fortsætter:
“Vi vil jo gerne lave god højskole for eleverne, og vi skal jo også have elever i huset. Men man kan også lave god højskole uden udlandsrejser. Lige nu er det svært at planlægge langt frem i tiden, når retningslinjerne ændrer sig, og vi ofte ender i situationer, hvor vi er på bagkant og må arbejde hurtigt,” siger Thea Storm Henriksen.
Læs også: Det er ganske uvist
Ifølge arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen er der ikke nogen ideel måde at løse sådan et dilemma på. Man kan kun gøre det “bedst muligt” under vilkårene.
“Ingen leder har prøvet det før, og ingen medarbejder har prøvet det før. Den her situation bør være et springbræt, hvor man åbent taler om det. ‘Hvordan oplever jeg det som lærer, hvis vi booker den her tur, og jeg ved, at jeg kommer til at stå med 30 elever, der bliver meget skuffede? Det gør mig bekymret og usikker. Har du så min ryg, leder?’,” siger Malene Friis Andersen.
Laboratorium for læring
De tre undervisere, som Højskolebladet har talt med om deres ændrede arbejdsvilkår under corona, har også blik for de konstruktive konsekvenser af corona. For eksempel hvordan der opstår demokratisk dannelse på højskolerne gennem coronarelaterede debatter, at de ser deres undervisning med friske øjne – og at en studietur med fiskeri i Øresund faktisk fungerer ganske udmærket.
Malene Friis Andersen mener, at det kan være godt at betragte situationen lige nu som et laboratorium for læring. Et laboratorium, hvor nogle forsøg lykkedes, mens andre måske springer i luften.
“Det kan gøre det lettere for ledere og medarbejdere netop at være i de her rum, hvor vi ikke ved med sikkerhed, hvad der vil virke. Og sige: ‘Hold kæft, hvor er det sejt, at den her flyver stadig er på vingerne! Selvfølgelig vil vi indimellem komme ind i tordenvejr, og vi vil komme til at opleve lufttryk i kabinen. Men vi er her. Og vi er sammen om det. Og vi anerkender og ser den indsats, I leverer her og nu’,” siger hun.
Læs også: Fem fortsætterelever fortæller: Sådan er det at være tilbage i efteråret
Mads Phillipsen fra Krogerup Højskole mener, at der begynder at komme en accept af, at man må slække på ambitionerne om at komme ud i verden. Coronarestriktionerne kan komme og gå, men det vigtigste er, at der fortsat er en nogenlunde normal hverdag på højskolen.
“Jeg tror, vores tilgang i foråret bliver anderledes. Vi må tage det for givet, at der er en masse, vi ikke kan, og så kan vi måske gå den anden vej og blive positivt overraskede og tænke: ‘Hey! Nu kan vi tage en weekendtur til Thyborøn’,” siger han.