Tør vi tale om #MeToo?

Publiceret 22-10-2020

LEDER I højskolebevægelsen bryster vi os af at være særligt gode, når det gælder den fælles samtale om det skønne såvel som det svære. "Hvis det er sandt, så lad os erkende, at sexistisk adfærd og krænkelser også eksisterer i vores branche," skriver Højskolebladets redaktør.

Af Sofie Buch Hoyer, ansvarshavende redaktør på Højskolebladet

I slipstrømmen af Sofie Lindes og tusindvis af andre kvinders vidnesbyrd skyller #MeToo-bølgen nu ind over Danmark. Og sprænger digerne til debatter om sexisme, magtmisbrug og uligevægt i vores samfund. Samtaler, som ethvert civiliseret fællesskab bør have.

Det spås, at alle brancher før eller siden bliver nødt til at se sig selv efter i sømmene. Stille sig selv spørgsmålet: Sker det også hos os? 

I løbet af den seneste tid har jeg været i kontakt med en række højskolepersoner – både mænd og kvinder – som kan berette om sexistiske oplevelser i forskellige sammenhænge. Ingen af dem ønsker at tale højt om det. Fordi de frygter at blive stemplet som fintfølende eller hysteriske. 

Vi opfatter i højskolebevægelsen os selv som mestre i dialog. Ofte bryster vi os af at være særligt gode, når det gælder den fælles samtale om det skønne såvel som det svære.

Hvis det er sandt, så lad os erkende, at sexistisk adfærd og krænkelser også eksisterer i vores branche. Så vi sammen kan skabe et rum, hvor vi forholder os til denne dagsorden – som bevægelse, forening og ude på de enkelte højskoler. Tør vi? 

Jeg mener ikke, at enkeltsager skal udbasuneres her på forsiden, eller at hoveder skal rulle på Morten Østergaardsk vis. Jeg håber snarere, at vi bliver modige nok til at kaste et konstruktivt blik på den kultur og omgangstone, vi har med hinanden. Spørge os selv, hvordan vi opretholder et ligeværdigt og respektfuldt forhold til hinanden, uanset hvilket køn vi har, og hvor i højskoleverdenen vi har hjemme. Med plads til både flirt og fejl. Fordi vi er mennesker. Tør vi? 

Læs også: "#MeToo minder mig om, at den seksuelle dannelse er aktuel som aldrig før"

Som højskolelærer Mette Øyås fortæller i dette blad, er hendes fag i seksuel dannelse mere aktuelt end nogensinde før. Faget kredser ikke kun om behovet for ligestilling og rettigheder i dagens Danmark, men undersøger blandt andet også de strukturer, der ligger til grund for sexisme og overgreb i samfundet. 

En anden højskolelærer, Katrine Friis, skriver i en kronik, hvordan det gav høj status at have sex med lærerne, dengang hun selv var højskoleelev. Men at det afgørende i dag er, at det asymmetriske magtforhold mellem lærere og elever bliver taget alvorligt, hvis vi som bevægelse skal kunne snakke med elever om grænser og seksuel adfærd. 

I løbet af den seneste tid har jeg været i kontakt med en række højskolepersoner – både mænd og kvinder – som kan berette om sexistiske oplevelser i forskellige sammenhænge. Ingen af dem ønsker at tale højt om det.

Sofie Buch Hoyer

Og så bringer folketingspolitiker og tidligere Venstre-næstformand Kristian Jensen en efterlysning. Hvor er højskolebevægelsen henne i de store samfundsdebatter, spørger han. Det gælder i #MeToo, men også i diskussionerne om dansk ungdomskultur, kulturel mangfoldighed og nye coronafællesskaber. 

God læselyst!