Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Alle Folketingets partier samler i denne tid al deres opmærksomhed om de modne voksne danskere. Og det kan man godt forstå. For danske vælgere over 60 år udgør 34% af vælgerskaren. De, der er på min alder, 52 år, og ældre, kan alene samle flertal uden om resten af befolkningen.
Vi er de mange. Vi er dem, kampen mellem blå og rød afgøres af. Vi er – med mit eget udtryk – “den største bøf på savannen”.
Partiernes politiske fokus retter sig derfor mod bevarelse af “velfærdsstaten”, gode pensionsforhold, normeringer i ældresektoren, at de unge loyalt vælger “velfærdsuddannelserne” til (helst ikke i storbyerne), at behandlingsgarantier på sygehuse overholdes osv. Listen er lang. For nu skal Arne takkes for indsatsen.
LÆS OGSÅ: Lisbeth Trinskjær: "Vi skal have bedre blik for, hvornår vores egne privilegier blænder os"
I mellemtiden går den kostbare tid. Arbejdet med alt det komplekse får meget lidt politisk opmærksomhed og prioritet. Det, der ikke findes enkle svar på. Den lange bane. Det, som vil afgøre fremtiden.
Den tid, vi har, før udviklingen knækker, før temperaturstigningernes konsekvenser er irreversible, og vi har gjort uoprettelig skade på unges fremtid – på klodens fremtid – rinder ud. Hurtigere end ventet. Al lid sættes til ”hockey-staven”.
I mellemtiden gør unge, hvad de kan. De bliver vegetarer, fleksitarer og veganere. De køber genbrugstøj, cykler og gør, hvad de kan, for at reducere madspild og skrald.
Nogle af dem fravælger endda at få børn. For ikke at belaste klodens ressourcer. Du og jeg ved godt, at alle disse fravalg har en meget lille effekt på klimakrisens enorme proportioner. Faktisk vil de forslå som en skrædder i helvede.
Det ved unge også godt. Men det er det, de har magt over. Deres eget liv.
Danske unge er dem, der ved mest om demokrati. Men de er også dem, der har mindst tillid til deres egen mulighed for at øve indflydelse på demokratiet.
Lisbeth Trinskjær
Fra en stor europæisk undersøgelse ved vi, at danske unge er dem, der ved mest om demokrati. Men de er også dem, der har mindst tillid til deres egen mulighed for at øve indflydelse på demokratiet. Og jeg kan godt forstå dem.
De er “den mindste bøf på savannen”. Dem under 30 år udgør sølle 19% af vælgerskaren i Danmark. Partierne er ikke ret optaget af dem. Og dermed heller ikke af fremtiden.
Det er NU, alle de modne voksne, der ikke stod på Kreta i den første spæde genåbning – med vores rullekufferter og to skud Pfizer-vaccine i armen og klagede til TV-Avisen over, at ferieparadisets restauranter var lukkede, mens alle unge sad isolerede hjemme og ventede på fysisk undervisning, fællesskab og frihed – det er NU, vi der ved, at folkestyret hviler på skuldrene af et frit og oplyst folk, som tager medansvar for helheden – det er NU, den største bøf på savannen skal give unge noget at holde håbet i. Give dem grund til at tro på demokratiet.
Det er NU, vi må stille os på fremtidens side. Sammen med de unge – med kravet til os selv om at sikre dem og kloden en bæredygtig fremtid. Imens tid er.