Af Jesper Himmelstrup, journalist
Hvor ofte støder I på problemer og udfordringer, når nye højskoler skal godkendes?
”Der kan opstå spændinger og afklaringer i forbindelse med opstarten og dannelse af en ny højskole, ligesom det kan være tilfældet på de etablerede højskoler. Når vi godkender en ny højskole, er det vigtigt at understrege, at en højskole er en privat selvejende institution, som skal være uafhængig. Det står i højskoleloven, og den lov er gældende. Tilsvarende står der i standardvedtægterne for højskolerne, at hvis et bestyrelsesmedlem på en højskole på nogen måde har en personlig eller økonomisk interesse, så er vedkommende inhabil.”
Hvad gør I, når I støder på ansøgninger fra højskoler med stærke aktører eller særlige interesser i baglandet?
”Historisk set har der jo været tilfælde, hvor nogle aktører gerne ville være inde over højskolerne i større eller mindre udstrækning, og der kan man lidt firkantet sige: En højskole er en højskole er en højskole.”
LÆS OGSÅ: Kulturministeriet er opmærksomt på tætte samarbejder
Er det ikke svært at lave tilsyn på en højskole på baggrund af et værdigrundlag?
”Alt afhængig af hvordan værdigrundlaget er formuleret, så jo. Men der er en udstrakt frihed på skolerne, så længe de overholder, at de er private, selvejende institutioner. De skal være uafhængige. Hvis der er store økonomiske eller personlige interesser, kommer det for dagen, og så sker der noget.”
Det beror vel meget på tolkning af ord?
”Det afhænger af praksis. Jeg tror, der er mange højskoler, der skriver, at de er inspireret af en person eller lignende, men det betyder ikke, at de er afhængige af, hvad den pågældende person historisk har sagt eller siger til dem. Så det afhænger af praksis.”
Det er ikke på kant med loven at lægge sig op ad et brand?
”Ikke umiddelbart. Men det afhænger af praksis, og om skolen har fuld selvbestemmelse. Dér er loven ubøjelig.”
Vi følger alle højskoler, og skolerne skal overholde loven. Det er bydende nødvendigt, og det er det, vi opererer ud fra
Jeppe Lau Nielsen
Hvis en højskole bliver godkendt på ét værdigrundlag og så senere kommer og præsenterer et nyt – hvad gør I så?
”Det er til enhver tid bestyrelsens opgave at overholde loven på en højskole. Hvis ikke den gør det, har det jo konsekvenser. Når vi har godkendt ét værdigrundlag, og skolen opererer ud fra det, er det bestyrelsens ansvar at overholde de gængse regler i forbindelse med loven. Hvis skolen på et senere tidspunkt ønsker et andet værdigrundlag, er dette helt op til bestyrelsen/skolekredsen at fastsætte dette ud fra de gældende regler.”
Hvad skal man være særlig opmærksom på, når man opretter en ny højskole?
”Når højskoler konstrueres og bygges op, er der en proces for enhver ny højskole, hvor de skal finde ud af, hvad deres tilgang til højskolen skal være. Historisk set er der altid nogle tanker, der gøres omkring en højskoles virke og sted – og så er der en praksis, der kommer til at melde sig, når højskolen går i gang. Det er altid en spændende overgang fra idé til praksis, når nye skoler starter. Men tilsvarende er det en nødvendighed, at der her sikres nogle retningslinjer for, at skolen er en privat og selvejende institution. Og jeg tror altid, det er godt for en bestyrelse at skrive et code of conduct, der handler om, hvordan man går til et bestyrelsesarbejde.”
LÆS OGSÅ Svend Brodersen: ”Der er ikke taget hensyn til slottets brand i forhold til at beskrive værdier for højskolen”
Har I ekstra fokus på Gram Højskole lige nu?
”Vi følger alle højskoler, og skolerne skal overholde loven. Det er bydende nødvendigt, og det er det, vi opererer ud fra. Det firkantede krav er 24 årselever inden for det første leveår, for at en højskole kan opnå statstilskud. Og så skal alle højskoler overholde loven – blandt andet omkring indholdsplaner og undervisning af bred almen karakter.”