OBS. Hør denne artikel læst højt i lydlinket øverst i historien "Fondsmillioner strømmer til højskolerne"
Af Esben Christensen
Jesper Øland er forhenværende forstander for Roskilde Festival Højskole og arbejdede i et årti med at etablere og åbne højskolen. I de første seks år handlede hans arbejde om at skaffe fondsmidler til byggeri, inventar og indledende drift af den nye skole. Det lykkedes som bekendt, og højskolen findes i dag på Musicon i Roskilde, blandt andet fordi Jesper Øland rejste omkring 170 millioner kroner fra forskellige fonde.
LÆS OGSÅ: Roskilde Festival Højskole bliver en realitet
Selv om projektet er endt som en succeshistorie, fortæller han, at den sværeste opgave bestod i at overbevise fondene om, at højskolen var værd at investere i. Det talte ord var langt fra nok, og han oplevede i de første tre-fire år af etableringsfasen, at højskolerne var i en slags “bad standing” hos fondene, blandt andet på grund af tidligere fejlslagne højskoleprojekter.
“Vi højskolemennesker besidder en forholdsvis stor grad af selvtillid, når det kommer til at beskrive skoleformens fortræffeligheder, men det kan være svært at oversætte til fondssprog. Det, vi oplever inde i boblen, er et slags hjertesprog, og ofte forudsætter vi, at det er et sprog, som alle besidder og forstår – så hvorfor føre vidnesbyrd med tal og undersøgelser, der berettiger ens eksistensgrundlag? Men her bør man starte, hvis man skal have store penge ud af fondene,” siger Jesper Øland.
Sæt jer ind i fonden
De fleste fonde er optaget af udvikling og såkaldt impact – og vil i højere grad end tidligere sikre, at deres midler går til bæredygtige projekter. Flere af dem vil tilmed gerne have et vist ejerskab og en vis medindflydelse, har Jesper Øland erfaret.
“Som højskole skal man turde præsentere sine regnskaber, beskrive hvor og hvordan man påvirker – og hvilken betydning den påvirkning har. Hvor er højskolen til gavn for lokalsamfundet og samfundet som helhed, og underbygges det af statistik? Det er en gammelkendt og stadig svær øvelse for højskolerne,” siger Jesper Øland og vender tilbage til forberedelserne forud for en fondsansøgning.
Der skal ofte vedvarende foreberedelse og tilpasning til. Særligt hvis det handler om store beløb og de store fonde
Jesper Øland
“Højskolerne skal være bedre til at forberede sig og modne deres projekter. De skal turde gribe knoglen og ringe og forventningsafstemme med fondene, før de sender deres ansøgning afsted, og så skal de være meget bedre til at oversætte sig selv til den specifikke fond” siger han og fortsætter:
“Man må som forstander ikke foranlediges til at tro, at man kan klare en ansøgning på en halv eller hel dag. Der skal ofte vedvarende foreberedelse og tilpasning til. Særligt hvis det handler om store beløb og de store fonde, hvor det er 50 eller 100 millioner kroner, man søger. Her kan det være ret afgørende at vide, hvem man skriver til, hvem der sidder i fondens sekretariat og bestyrelse, og at man har indgående kendskab til fondens formål, strategi og vision,” siger Jesper Øland.