Ei Zin May Phoo fortæller, at hun på sit højskoleophold i foråret 2016 mødte forskellige foreningsaktive og frivillige, og at hun deltog i Ungdommens Folkemøde og et kursus for unge arrangeret af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF). Det lærte hende noget om frivillighedskultur.
“Her i Myanmar er frivilligt arbejde en forberedelse til et rigtigt arbejde. Det er usandsynligt, at man er frivillig, når man har opnået en højere stilling. Og hvis man er ældre eller har en højere stilling og er frivillig, er det som talsmand eller moderator. I Danmark oplevede jeg, at mennesker var frivillige i alle aldre. Selv en universitetsprofessor kunne være lejrchef på en FDF-lejr for børn og unge. Det ville aldrig være sket i Myanmar,” siger Ei Zin May Phoo.
Højskoletanken om, at man kan fordybe sig af interesse og ikke nødvendigvis skal være enig i eller acceptere det, lærerne siger, er meget fremmed for hende og uddannelsessystemet i Myanmar.
Højskolen lærte mig ikke at tænke så skråsikkert og at acceptere kulturer og mennesker, der er forskellige fra mig. Det er første skridt mod den forsoning og sammenhængskraft, som vi har brug for i Myanmar
Roi Jar, 27-årig burmeser og tidligere højskoleelev
“Jeg elskede alt omkring højskolen – de konkrete værktøjer til at organisere workshops, de mange relationer, vi fik opbygget og selv rengøringen, hvor man lærer at tage ansvar,” siger Ei Zin May Phoo.
Roi Jar og Ei Zin May Phoo har efter deres højskoleophold løbende deltaget i workshops sammen med danske højskoleelever og andre unge i Myanmar, og de er stadig i kontakt med mange af eleverne fra deres ophold.
Kritisk tænkning og ytringsfrihed
En af de danske højskoleelever, der deltog i et af Silkeborg Højskoles rejseprojekter til Myanmar, er Sara Lentz Jørgensen. Hun er 26 år gammel og studerer til daglig politik og økonomi ved Aarhus Universitet.
I sommeren 2015 var Sara i Myanmar i to måneder for at lære om landet og lave workshops om aktivisme, konstruktiv journalistik og dialog sammen med andre Silkeborg-elever og unge fra Myanmar. Siden sit besøg i 2015 har hun fulgt med i landets og sine medstuderendes udvikling. Hun oplever mange unge i Myanmar som meget nysgerrige på omverdenen og på, hvordan danske unge tænker om samfund og demokrati.
Jeg synes, de unge er vildt seje, og det er en modig kamp, de fører an i
Sara Lentz Jørgensen, tidligere deltager i et af Silkeborg Højskoles rejseprojekter til Myanmar
“Jeg kan huske, at vi lavede workshop sammen med nogle unge, og efterfølgende tog de på biblioteket for at låne bøger om kritisk tænkning og ytringsfrihed,” siger Sara Lentz Jørgensen. Hun har siden dengang besøgt landet flere gange og deltaget i møder og workshops med andre unge og kan se en tydelig udvikling i løbet af de sidste fem år.
“Da jeg var i Myanmar i 2015, var de unge meget mere forsigtige og turde ikke kritisere nogen eller noget. De turde ikke være venner med os gennem deres officielle facebookprofiler, så de oprettede specielle profiler af frygt for myndighederne, men i dag deler de billeder og video i øst og vest – velvidende at det også kan være farligt,” siger Sara Lentz Jørgensen.
Ærefrygt for vennerne i Myanmar
For tiden følger Sara dagligt med i de opdateringer, videoer og billeder, som hun får fra sine venner i Myanmar. Nogle af vennerne er en del af demonstrationernes frontlinje.
“Jeg synes, de unge er vildt seje, og det er en modig kamp, de fører an i. Men jeg bliver også lidt nervøs, når jeg ser billeder af andre, der er blevet skudt og kørt på hospitalet. Det kunne jo blive en af mine venner på et tidspunkt,” siger Sara Lentz Jørgensen.
Hun er som mange andre spændt på, om protesterne og den demokratiske udvikling får lov til at fortsætte, eller om oprøret bliver slået ned og kvalt ligesom tidligere oprør i 1988 og 2007.
LÆS OGSÅ: "Trods den direkte formaning om det modsatte vil jeg fortsætte med at arbejde med dannelse og ikke opdragelse"
Roi Jar og Ei Zin May Phoo tror og håber på, at protesterne denne gang kan føre til reelle forandringer. De er også enige om, at forandring og demokrati skal komme fra befolkningen selv, men at Danmark og det internationale samfund også skal gøre noget.
“Vi har brug for, at I støtter os i, at vores stemmer bliver hørt, og står sammen med os – ikke kun i krisetider, men også når vi bagefter skal opbygge et demokratisk samfund,” siger Roi Jar.
Derudover opfordrer de helt konkret til, at højskoler og private yder økonomisk støtte til CDB (Civil Disobedience Movement).
“Mange offentligt ansatte gør oprør og strejker. De sætter deres liv på spil og får ingen løn. Vi opfordrer folk i og uden for Myanmar til at støtte dem, for de løber en stor risiko,” forklarer Ei Zin May Phoo.