Højskolen er mægtig

Publiceret 27-09-2021

LEDER Hvordan kommer højskolens magt til udtryk i samfundet? Og hvem har den? Det undersøger det nye nummer af Højskolebladet.

Foto: Joachim Adrian

Af Sofie Buch Hoyer, ansvarshavende redaktør på Højskolebladet

Magt kan være svær at begribe. 

I skolen lærte jeg om politologen Robert A. Dahls simple definition: At magt er, når A får B til at gøre noget, som B ikke normalt ville have gjort.

I gymnasiet dykkede jeg ned i den franske filosof Michel Foucault og diskursteoretikerne. De siger, at magt handler om, hvem der definerer sandheden. Og i statskundskab på Aarhus Universitet blev vi (blandt meget andet) undervist i sociologen Pierre Bourdieus perspektiver på magt og kapital.

Som udøvende journalist taler jeg fra tid til anden med dem, der siges at sidde på magten. Således også i dette blad, hvor de to rutinerede folketingsmedlemmer Marianne Jelved og Bertel Haarder har ladet sig interviewe om deres mangeårige tjeneste for højskolerne i dansk politik. Og hvordan deres magt er kommet til udtryk, mens de har været ministre på højskoleområdet.

LÆS OGSÅ: Kvinderne har overtaget magten i højskoleverdenen

Dette nummer af Højskolebladet undersøger i det hele taget, hvordan magt materialiserer sig i højskoleverdenen – og hvem der har indflydelse, når de politiske, økonomiske og ideologiske drøftelser om højskolen skal tages. Blandt andet har et ekspertpanel med kendskab til branchen udformet en top 10-liste over de mest magtfulde mennesker i højskoleverdenen. Her er flere kvinder end tidligere repræsenteret.

Litterært kommer højskolernes magt – især den erotiske slags – til udtryk i den nye roman Grundtvig er død, som ifølge Højskolebladets anmelder er både sexet, spændende og potentielt æreskrænkende. Jeg har selv læst romanen, og jeg synes, den er mægtig!

Lad os med denne udgave af Højskolebladet forsøge at begribe magten og måden, hvorpå højskolerne øver indflydelse på samfundet – og omvendt. Og lad os som led i magasinets føljeton om jagten på de sidste fyrtårne også dvæle ved, hvem der gennem tiden har været med til at inspirere og forme højskolen, både indadtil og udadtil i bevægelsen. 

I tredje og sidste stop på sit højskolehistoriske roadtrip møder idéhistoriker Jonas Møller den forhenværende forstander, FFD-formand og fortællemester Frederik Christensen. Det er blevet til en refleksion over, at vi måske skal væk fra fortællingen om fyrtårne og i stedet for tale om fyrtøj – og den gnist, som forstandere, lærere og andre ansatte på højskolerne dagligt tænder i eleverne og det omkringliggende samfund. Hvilken magt!

LÆS OGSÅ: Fra fyrtårn til fyrtøj: Måske er det vigtigere at kunne tænde de nærmeste lys end at lyse op på afstand

God læsning!