Af Jesper Himmelstrup, journalist
Seks kvinder og fire mænd. Og kvinder på de øverste fire pladser. Det er resultatet af den top 10-liste, som Højskolebladets Magtpanel har udarbejdet med udgangspunkt i den politiske, økonomiske og ideologiske magt i højskoleverdenen – og som dermed giver et øjebliksbillede på magtforholdene i Højskoledanmark anno 2021.
Det er tredje gang, listen udarbejdes, og hvor der i 2010 var to kvinder og otte mænd på listen – og i 2016 tre kvinder og syv mænd – så er kvinderne altså i år for første gang i overtal.
”Det er på mange måder rigtig udmærket og forfriskende,” siger formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Lisbeth Trinskjær, der selv har fået en andenplads på listen – kun overgået af statsministeren.
LÆS OGSÅ: Her er de mest magtfulde personer i højskoleverdenen i 2021
Hun peger på, at det i høj grad hænger sammen med, at kvindernes position i samfundet generelt har ændret sig.
”Der bliver jo også flere og flere kvindelige beslutningstagere, og det synes jeg da er et sundhedstegn for et demokrati. Men det kunne være dejligt, hvis vi nåede dertil, hvor køn slet ikke var et issue længere,” tilføjer Lisbeth Trinskjær.
Højskolerne er ligesom grundvandet
Magtpanelet består af fem branchekendere, der er udpeget af Højskolebladet. Og det var på ingen måde nemt at lave årets liste, da panelet stødte på flere dilemmaer, fortæller paneldeltager Jesper Moesbøl, der tidligere har været konsulent i Undervisningsministeriet og Kulturministeriet med højskolerne som sit primære arbejdsområde.
”Taler vi om magt eller indflydelse? Den formelle magt er hierarkisk, men den reelle indflydelse kan komme nedefra. Hvordan skal man afveje politisk/økonomisk magt over for ideologisk indflydelse på skoleformen og de enkelte lærere? Og skal listen afspejle, hvem der har magt over højskolerne – eller højskolernes indflydelse i samfundet? Vi har forsøgt at tage højde for sådanne dilemmaer,” forklarer han.
Derudover vil magtpanelet gerne slå fast, at højskoleverdenen har gennemgået et generationsskifte. Det er også årsagen til, at fx Bertel Haarder (V) og Marianne Jelved (R) er røget ud – og erstattet af De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen og kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
”Desuden er Jørgen Carlsen (tidligere Testrup-forstander, red.) og jeg selv røget ud. Det ville vi gerne markere,” tilføjer Jesper Moesbøl.
Endelig var medlemmerne af magtpanelet enige om, at den ideologiske magt i højere grad end tidligere skulle afspejle sig på listen, uddyber Moesbøl. Derfor er navne som Jonas Møller (specialkonsulent i FFD), Ove Korsgaard (professor emeritus på DPU) og Sofie Buch Hoyer (ansvarshavende redaktør på Højskolebladet) også med på den nye liste.
LÆS OGSÅ: Højskolen er mægtig
Det glæder ikke mindst FFD-formand, Lisbeth Trinskjær.
”Højskolerne er afhængige af staten og af folkestyret. Det skyldes den måde, vores økonomi er skruet sammen på. Vi har frihed og afhængighed på én gang, men den ideologiske magt på listen viser, at vi har en høj bevidsthed om, hvad vi bruger vores frihed til. For vi må ikke blive til institutioner eller til statens skødehund. Så har vi misforstået vores opgave,” siger Lisbeth Trinskjær.
Derudover er formanden ikke i tvivl om, at højskolernes selvbevidsthed og rolle i samfundet i langt højere grad er kommet i fokus.
”Både forstandere og lærere har en kæmpe magt, og den magt tror jeg betyder noget – også politisk. Jeg oplever, at mange politikere ser højskolerne lidt lige som grundvandet: Man tør ikke rigtig fucke med grundvandet. De kan ikke helt forklare, hvorfor de ikke tør – men de gør det bare ikke,” siger hun.
I kølvandet på corona
Det seneste halvandet års coronapandemi har i den grad vendt op og ned på en masse gængse forestillinger, og derfor er det heller ikke så overraskende, at fx både statsministeren og kulturministeren optræder på listen, mener Lisbeth Trinskjær.
”Magtlisten udkommer jo på et tidspunkt, hvor vi har været igennem en historisk krise – ikke bare som højskoler, men som samfund – og krisen har ændret præmisserne for alt: Økonomi, jura, statens ansvar, vores eget ansvar m.m. Samtidig afspejler listen, at staten og folkestyret jo har været ret afgørende for folkehøjskolernes position det seneste halvandet år.”
Jeg oplever, at mange politikere ser højskolerne lidt lige som grundvandet: Man tør ikke rigtig fucke med grundvandet.
Lisbeth Trinskjær
Alligevel peger på hun, at hvis hun skulle have lavet listen, så ville andre partiledere fylde endnu mere, og så skulle statsministeren slet ikke ligge øverst.
”I virkeligheden har statsministerens rolle i forhold til højskolerne været ret begrænset. Der er en del andre partiledere og ordførere, der har spillet en langt større rolle,” siger hun og henviser til Sofie Carsten Nielsen (R), Kristian Thulesen-Dahl (DF), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Jacob Mark (SF).
”Det er min opfattelse, at højskolernes vej gennem coronakrisen har været understøttet af de her partier på et ret højt plan. Og jeg har aldrig før i højskoleverdenen set en alliance, der gik fra SF over DF til Venstre og Radikale,” siger hun.
LÆS OGSÅ: To højskoletjenere takker af: ”Når nu vi ikke længere skal have ansvar, kunne vi jo lave et lille filosofisk skrift om, hvordan højskolernes frihed KUNNE se ud”
Men det flugter fint med de overvejelser, som Højskolebladets Magtpanel gjorde sig. For netop Jacob Mark røg først af listen i allersidste øjeblik, fortæller Jesper Moesbøl.
”Hvis der havde været plads til et 11. navn, så det havde helt afgjort været Jacob Mark,” understreger han.
Hvor er fodfolket?
Ida Ebbensgaard er journalist og redaktionschef på Zetland og mangeårig iagttager af højskolebevægelsen. Hun sad selv med i Højskolebladets Magtpanel i 2010, og ifølge hende er der to ting, der umiddelbart springer i øjnene ved dette års magtliste. For det første er det positivt, at der er kommet så mange kvinder på den, mener hun.
”Det er da dejligt, at det ikke længere kun er gamle, hvide mænd, som sidder og bestemmer det hele – men der er jo ikke højskolekvinder på listen. Det viser mig blot, at der er nogle stærke kvinder på toppen,” siger hun.
Til gengæld undrer Ida Ebbensgaard sig hovedrystende over, at der hverken er højskoleforstandere eller -lærere på listen.
”Det falder meget i øjnene, at der ikke er højskolefolk på listen. Og jeg tænker også: Kan det virkelig passe? For selvfølgelig er der en politisk magt, som rammesætter højskolerne, og den er helt klart stærk, men det undrer mig meget, at der ikke er nogle forstandere på listen. Der er jo nogle stemmer i højskoleverdenen, som er tydelige,” siger hun.
”Når det er sagt, så bør det virkelig mane til eftertanke i højskoleverdenen. Altså når ens egen institution ikke er mere markant repræsenteret på sin egen liste.”
LÆS OGSÅ: Vi må ikke glemme de stilfærdige fyrtårne
For hvor tidligere magtlister er lavet på efterveerne af besparelser og lave elevtal, så står højskolerne i dag et helt andet sted – med masser af elever og overtegnede kurser. Derfor er det også nu, at højskolefolket skal ud og markere sig, mener Ida Ebbensgaard.
”Højskolerne har masser af stærke budskaber, der passer lige ind i tiden. Og vi har brug for nogen, der taler om, hvordan vi sammen bygger et samfund op. Hvad der er vigtigt at stræbe efter, og hvorfor det gælder om ikke at være sig selv nok. Derfor bør man som forstander eller lærer kigge sig selv i spejlet og spørge: Er det mig, der skal gøre noget nu? For hvis man tror på, at bevægelsen indeholder en rettesnor for en fremtid, så skal man derud, hvor meninger brydes, og hvor det gør ondt, og hvor man bliver set. Og ja, det er også et parameter, at man bliver set af mange,” understreger Ida Ebbensgaard.
Derfor håber hun også, at når Højskolebladets magtliste igen bliver lavet om 5-7 år, så bør flere højskolefolk have en ambition om at optræde på den.
”Magt er ikke noget, man får. Magt er noget, man tager. Og hvis man vil høres, skal man tale højt og finde nogle mikrofoner at tale i,” siger hun.
Det undrer mig meget, at der ikke er nogle forstandere på listen. Der er jo nogle stemmer i højskoleverdenen, som er tydelige
Ida Ebbensgaard, redaktionschef på Zetland
Ida Ebbengaard opfordrer derfor højskolefolket til at lytte til og genlæse Bengt Ahlfors' 1968-klassiker, der i dag findes som sang nummer 112 i den 19. udgave af Højskolesangbogen.
”Har du visor, min vän, sjung dem nu! I morgon är kanske för sent, min vän. Vem bryr sig då om vad du drömde och ville?”
Du kan se Højskolebladets magtliste fra 2016 her, mens magtlisten fra 2010 ligger her.