Af Hans Henrik Hjermitslev, lektor, ph.d., UC SYD Aabenraa, bestyrelsesmedlem i Skolehistorisk Selskab
På 82-årsdagen for den tyske besættelse af Danmark udgav Højskolehistorisk Forening en beretning om højskolernes rolle under og lige efter besættelsen. Dette er endnu et vigtigt stykke dokumentationsarbejde af foreningen, der er meget aktiv med at indsamle og formidle viden om højskolernes historie.
Beretningen er tilgængelig på foreningens hjemmeside og kan også udskrives samlet med en lang række fine fotografier – så der er ingen undskyldning for ikke at give sig i kast med læsningen.
Beretningen er skrevet af Lars Thorkild Bjørn, der gennem de senere år har udført et stort arbejde for at redde de omkring 300 store og små højskoler, der har eksisteret gennem tiden, fra historiens glemsel.
Beretningen begynder med en generel beskrivelse af højskolernes vilkår fra 1940 til 1946 for derefter at beskrive de enkelte højskolers situation. Kildematerialet er fortrinsvis højskolernes årsskrifter og jubilæumsskrifter samt Højskolebladet.
LÆS OGSÅ: Højskolernes flirt med nazismen
Samlet set blev 41 højskoler under krigen ”beslaglagt til andet formål”, som det hed, mens 18 højskoler slap fri. Som andre kostskoler såsom landbrugsskoler, efterskoler, husholdningsskoler og seminarier var de fleste højskoler kun beslaglagt i kortere perioder, og det skete særligt efter ophøret af samarbejdspolitikken den 29. august 1943, da der blev behov for at udstationere langt flere tyske soldater rundt omkring i landet.
Højskolefolk og tyske soldater boede side om side
Da besættelsesmagten efter aftale med den danske regering ikke måtte beslaglægge privat beboelse, opstod den barokke situation mange steder, at forstanderfamilien og dele af personalet boede side om side med tyske soldater bag pigtråd og bevæbnede vagter – og med hagekorsflaget vejrende fra flagstangen.
Under krigen boede op til 6.000 værnemagtssoldater på højskolerne. De blev fra marts 1945 afløst af knap 11.000 fortrinsvis tyske flygtninge og sårede soldater. Mange af disse døde under opholdet og blev begravet på kirkegårde i nærheden af højskolerne.
Trods beslaglæggelser af højskolerne gennem kortere eller længere tid lykkedes det for de fleste af dem at fortsætte højskolearbejdet ved at leje lokaler andre steder gennem samarbejde med lokale foreninger, institutioner og virksomheder.
Samlet set blev 41 højskoler under krigen ”beslaglagt til andet formål”, som det hed, mens 18 højskoler slap fri.
Hans Henrik Hjermitslev
Det lykkedes også at komme i gang med kurser på højskolerne, kort tid efter at soldaterne og flygtningene forlod skolerne i tiden fra befrielsen 5. maj 1945 til sommeren 1946. Dette krævede omfattende renovering og rengøring af de ofte ramponerede bygninger.
Men humøret var højt og viljen stålsat efter befrielsen, så langt de fleste højskoler kom i gang igen med sommerskolen eller vinterskolen allerede i 1946.
Særlig situation i Ollerup
De fleste steder foregik beslaglæggelserne relativt udramatisk. Forstanderen fik besked på at rømme skolen, eleverne rejste hjem eller blev indlogeret et andet sted, og tyskerne overtog skolen i en periode, hvorefter personalet og eleverne vendte tilbage og fortsatte undervisningen. Dette gentog sig på nogle højskoler flere gange.
Imidlertid gemmer nogle højskoler på mere spektakulære historier. Fyns Stifts Husmandsskole i Odense var således Gestapo-hovedkvarter fra den 4. oktober 1943 til den 17. april 1945, hvor skolen blev bombet af Royal Air Force. Det kostede én tysk soldat og ni danske civile livet.
Situationen i Ollerup var også ganske særlig. Gymnastikhøjskolen, folkehøjskolen, håndværkerskolen og højskolehjemmet i byen fungerede som kaserne for den tyske krigsmarine fra den 8. oktober 1943.
På gymnastikhøjskolen opstod den paradoksale situation, at den tyskvenlige forstander Niels Bukh måtte trygle om at få højskolen beslaglagt som de andre Ollerup-skoler, da han ellers – efter eget udsagn – ville være en død mand i Danmark og aldrig ville få elever på skolen igen.
LÆS OGSÅ: Fra Ollerup til Gdansk
Det skulle vise sig at være et klogt træk af Niels Bukh, for han undgik efter krigen med nød og næppe en sigtelse for landsskadelig virksomhed. Fra april 1945 blev flygtninge indkvarteret på Ollerup-skolerne, der ved befrielsen husede omkring 3.000 tyske, polske og baltiske flygtninge.
Film inspireret af begivenhederne i Ryslinge
Et tredje sted på Fyn, nemlig i Ryslinge, var situationen også ekstraordinær. Efter to beslaglæggelser i 1943 og 1944 blev højskolen hjem for 550 flygtninge fra Østpreussen den 26. marts 1945. De blev på skolen indtil den10. marts 1946.
Som det også var kutyme på andre højskoler, blev en af skolens ansatte, i dette tilfælde højskolelærer Arne Nørgaard, lejrchef for flygtningelejren efter befrielsen.
Det var ikke nogen let opgave i Ryslinge, da sygdommen paratyfus hærgede højskolen i sommeren 1945. Den kostede en kokkepige og 62 flygtninge, heriblandt 27 børn, livet.
Historien om flygtningene på Ryslinge Højskole er for øvrigt inspirationskilde til den danske spillefilm Befrielsen, der netop er blevet indspillet på blandt andet højskolen, og som har forventet premiere den 23. september 2023.
Flygtninge fra krigen var ikke velsete
Begivenhederne på højskolerne under og efter besættelsen har stadig interesse i dag. Historien om de beslaglagte højskoler er en del af den store historie om Anden Verdenskrig – og måske særligt om de tyske flygtninge i Danmark.
I 1945 kom den største flygtningestrøm nogensinde til Danmark. Hele 245.000 flygtninge og 100.000 sårede soldater ankom sydfra, og langt de fleste i de hektiske måneder før Tysklands kapitulation, hvor de var på panisk flugt fra de fremstormende og hævngerrige sovjetiske tropper.
Flygtningene blev i løbet af 1945 og 1946 interneret i store pigtrådsomkransede flygtningelejre, hvoraf Oksbøllejren var den største. Her levede de isoleret fra den danske befolkning, indtil de sidste af dem forlod Danmark i 1949.
Begivenhederne på højskolerne under og efter besættelsen har stadig interesse i dag.
Hans Henrik Hjermitslev
Modsat de mange flygtninge, der i denne tid ankommer fra Ukraine, var de tyske flygtninge i 1945 ikke velsete i Danmark. Hadet til tyskerne var af gode grunde stort, og en internering var formodentlig den bedste løsning i den pressede situation.
Åndelig modstand – også i Ukraine
Højskolefolkene var ikke blot passive tilskuere til besættelsen. Lærere og elever på minimum otte højskoler deltog således i modstandsarbejdet, og flere højskoler husede også modstandsfolk, der var gået under jorden.
På Ry Højskole boede modstandsfolk i begyndelsen af 1945 endda side om side med tyske soldater! Endvidere blev de markante forstandere C.P.O. Christiansen, Hans Lund og Robert Stærmose sammen med andre fremtrædende kulturpersonligheder arresteret den 29. august 1943 og tilbageholdt i flere uger.
Erindringer fra højskolerne tyder dog på, at det var den åndelige modstand, der gjorde det største indtryk. Således protesterede man flere steder mod de tyske beslaglæggelser ved at synge af fuld hals.
LÆS OGSÅ: Højskoledyder i en krisetid
Det fremgår ikke, om nogen valgte at synge N.F.S. Grundtvigs bibelhistoriske sang om Jerikos fald, der beskriver, hvordan Josva og israelitterne væltede byens mure med hornmusik og kampråb, men det ville have været passende.
Fællessangen var i det hele taget det mest brugte våben mod nazismen i Danmark såvel på højskolerne som i samfundet generelt, hvor alsangsstævner samlede hundrede tusinder af mennesker i det første år af besættelsen.
I 2014 protesterede ukrainske soldater på samme måde mod de russiske soldater, der havde besat deres luftbase på Krim. Ukrainerne gik syngende ind på luftbasen i protest mod annekteringen.
Man fristes til at citere Friedrich Nietzsches kommentar til et tysk ordsprog: ”’Onde mennesker har ingen sange’. Hvordan kan det være, at russerne har sange?”
Lars Thorkild Bjørn: Da krigen kom til højskolen – om beslaglagte højskolers vilkår 1940-46, Højskolehistorisk Forening, 9. april 2022, 25 sider, frit tilgængelig på hojskolehistorie.dk