Af Sofie Buch Hoyer, ansvarshavende redaktør på Højskolebladet
Alt for længe har dét at være nørd været forbundet med noget kikset. Man ser det for sig: En bebrillet, bumset dreng sidder paralyseret foran sin computer, mens pizzabakkerne flyder i hjørnet, og hans sociale relationer står på standby. Sådan en klodset kliché skal vi væk fra.
For det er cool at være nørdet! Nørderi er lig med passion, fordybelse og begejstring. Det er på tide at begynde at se lidt mere op til alle nørderne – og hylde dem for at være svinedygtige og ambitiøse inden for et bestemt fagområde.
Nørderi bliver tit kædet sammen med noget teknisk eller naturvidenskabeligt. Det kan højskolerne, der ofte rimer på humaniora, uden tvivl lade sig inspirere af. Måske er det på tide at udbyde flere nørdede videnskabsfag, hvor man for eksempel kan bygge robotter, it-software – eller måske en ny elektrisk vindmølle, ligesom Poul la Cour gjorde det på Askov Højskole i 1891? Det kan oven i købet være, at højskolerne på den måde formår at tiltrække flere elever, der har en håndværks- eller erhvervsuddannelse bag sig?
Højskolerne skal i hvert fald ikke være bange for at nørde igennem. Og Højskolebladet holder sig bestemt heller ikke tilbage: Hvad enten det er at nørde kommaregler, fængende rubrikker eller nye idéer til artikler, så beskæftiger magasinet sig indgående og lidenskabeligt med formidling af højskolens idé og praksis.
LÆS OGSÅ: Grundtvig-forsker jubler over udsigten til at skulle nærstudere Højskolebladet ved hjælp af hardcore matematik: ”Jeg skal bare sidde og lege! Det bliver en fest!”
I indeværende blad tager Grundtvig-forsker Katrine Frøkjær Baunvig nørderiet til et next level, idet hun i et interview forklarer, hvordan hun vil bruge kunstig intelligens og machine learning til at digitalisere og nærstudere hele Højskolebladet – fra den første udgivelse i 1872 og fremefter.
I interviewet beskriver hun entusiastisk, hvordan hun vil foretage en lang række computationelle beregninger på alle bladets udgivelser, så hun kan undersøge bestemte ords forekomster og forhold til hinanden. For eksempel vil hun undersøge ordet ”fællessang” (eller folkesang / alsang) – og hvad det har betydet for os gennem tiden.
I forbindelse med digitaliseringen af Højskolebladet tilbyder Katrine Frøkjær Baunvig også bladets redaktør at komme med bud på, hvilke ord eller begreber hun ellers kan dykke ned i i bladets historie, når hendes egen forskning er afsluttet.
Sådan et nørdet tilbud kan jeg ikke sige nej til! I hører nærmere i fremtidige og lige så nørdede udgaver af Højskolebladet.
God læselyst i 2022’s første blad!