Grundtvig-forsker jubler over udsigten til at skulle nærstudere Højskolebladet ved hjælp af hardcore matematik: ”Jeg skal bare sidde og lege! Det bliver en fest!”

Af Sofie Buch Hoyer (tekst og foto)

”Du kan godt se vores rod af et bibliotek … Det ligner lidt et pulterkammer,” undskylder Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet, da hun slår døren op til et lokale på 4. sal ved Nobelparken i den jyske hovedby.

Bugnende reoler i 5-6-7 hyldelag optager rummet foruden et par ovale arbejdsborde og en håndfuld flyttekasser med publikationer, der endnu ikke er blevet sat i system. Overalt i lokalet titter bogomslag frem i tusind nuancer af blegnet brun: tidsskrifter, afhandlinger og fagbøger af alle slags. Alt sammen litteratur om Grundtvig. 

”Herinde i det allerhelligste er alle originalerne. Det er faktisk dét, der er noget ved,” siger Katrine Frøkjær Baunvig begejstret og åbner til et kig ind i et mindre rum indeholdende hundredevis af værker, som Grundtvig himself har forfattet. Der er voldsomt mange udgivelser, og oveni det kommer hans håndskrevne noter, som ligger lagret på mikrofilm i et kæmpe skab for enden.

Katrine og hendes kollegaer er i fuld gang med at udgive alle Grundtvigs skrifter på grundtvigsvaerker.dk – en opgave, de forventer afsluttet i 2030. 

”Det er ret sindssygt, hvad Grundtvig nåede at skrive. Han led jo – og det er der flere, der har forsket i – nærmest af grafomani, der er en lidelse, som folk med bipolare lidelser sommetider udvikler. Så coper de med deres psykiske udfordringer ved at skrive i ét væk,” forklarer hun og standser i det store lokale ud for et reolkompleks, hvor samtlige årgange af Højskolebladet står side om side i lækre kalveskindsbind – fra den første udgivelse i 1876 og fremefter.

”Det er dem, vi skal have sprættet op,” siger Katrine Frøkjær Baunvig og skærer en nervøs grimasse.

”Jeg har det faktisk virkelig ringe med det, men jeg har fundet ud af, at bladet findes andre steder i gode udgaver, så det er ikke helligbrøde,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Grundtvig var den første blogger

Som en af landets førende Grundtvig-forskere ved Katrine Frøkjær Baunvig om nogen, hvordan det var at være oppe i hovedet på Danmarks kendteste og mest produktive salmedigter og skoletænker.

Hun har forsket massivt i hans sange og tekster – og for nylig modtog hun en donation fra Carlsberg Fondet på 337.514 kr. til – med tilladelse fra Højskolebladet – at digitalisere samtlige numre af landets ældste kulturmagasin med henblik på at kunne forske endnu mere dybdeborende i nogle af Grundtvigs kernebegreber, herunder fællessangens betydning og udbredelse i Danmark.

”Som Grundtvig-forsker har jeg adgang til al materialet fra Grundtvig. Men jeg er også interesseret i at se, hvilket aftryk han har sat på dansk kultur efterfølgende. Dér er det ret oplagt at starte med det, der opfattes som en vigtig grundvigsk subkultur – nemlig højskolerne. Derfor er jeg simpelthen så glad for, at det bliver muligt at digitalisere Højskolebladet,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Machine learning og kunstig intelligens

Efter at have lukket døren til pulterkammeret – bogsamlingen på Center for Grundtvigforskning – inviterer den 38-årige centerleder indenfor på sit kontor til en dejlig nørdet uddybning af, hvordan selve forskningsprojektet, der skydes i gang den 1. februar, skal foregå. 

Katrine Frøkjær Baunvig tænder et lille elektronisk fyrfadslys på sit bord, da hun går i gang med at fortælle:

Først skal højskolebladene sprættes op, for at siderne kan blive scannet ind. Der er cirka 145.000 sider i alt. Det er en studentermedhjælper, der kommer til at stå og gøre det ved at lægge hver side på scanneren, én ad gangen, forklarer Katrine Frøkjær Baunvig og viser med hænderne, hvordan det, hun kalder ”pølsefabriksarbejdet”, i første omgang vil forløbe.

Syv måneder vil det tage at opbygge arkivet digitalt. Fra august kan offentligheden begynde at læse med, mens hele databasen forventes færdiguploadet ved udgangen af dette år på tidsskrift.dk. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Selve scanneren, som Højskolebladet bliver affotograferet på, bliver udstyret med noget software, som en kollega fra Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet har produceret. På den måde bliver formatet af virkelig høj kvalitet, forklarer Katrine Frøkjær Baunvig.

”Vi kommer til at bruge en scanningsteknologi, som er målrettet Højskolebladet. Det er en DIY-tilgang i stedet for det, man normalt gør i forbindelse med såkaldt Optical Character Recognition, OCR-scanning, som er en præfabrikeret software, hvor man smækker sine forskellige tekster ind – og så håber på det bedste. Det bliver sjældent skidegodt,” siger hun.

I stedet skal softwaren kalibreres til den måde, som Højskolebladet har set ud på i forskellige tidsperioder. Fonttyper, stavemåder og orddannelser har fx ændret sig løbende.

I forskningsprojektet vil Katrine og hendes kollegaer træne en kunstig intelligens-teknologi til at afkode den konkrete udgivelseskontekst, når billedfilerne fra Højskolebladet skal transformeres til tekstfiler, som man kan tilgå efterfølgende. 

”I Grundtvigs samlede værker, som vi er i gang med at digitalisere, har vi det kæmpestore problem, at hovedparten af teksterne er trykt med gotisk skrift, hvilket almindelig OCR-teknologi har det rimelig stramt med. Ved at anvende den her form for machine learning får vi allerede under selve indscanningen af Højskolebladet luget så mange fejl ud, som vi overhovedet kan. Der vil være nogle fejl, men de er til at leve med, når man laver undersøgelser af den her volumen,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig. 

Undersøgelse af fællessangens betydning

Grunden til, at indscanningen af bladet skal være skarpere og mindre fejlbehæftet, end den teknologi, man fx også har anvendt til at digitalisere Det Kongelige Biblioteks samling af danske aviser, er, at Katrine Frøkjær Baunvig efter sommerferien skal i gang med at foretage en lang række computationelle beregninger i Højskolebladets materiale.

”For eksempel vil jeg gerne lave en undersøgelse af ordet ’fællessang’ eller ’alsang’ eller ’folkesang’, som det hed før i tiden. Jeg er nysgerrig på, hvordan sproget kan hjælpe os til at forstå historien og dens udvikling. Og så er jeg interesseret i at kortlægge de forskellige associationsstrukturer, som bestemte ord er indlejret i i forskellige perioder. Hvad tænkte folk fx på i 1879, når de talte om sang? Hvad var det for nogle associationer, de fik?” spørger Katrine Frøkjær Baunvig og kommer selv med et bud:

”Jeg vil gætte på, at det dengang handlede om historie – at folkesang var knyttet til dansk historie. At det var stemmen, røsten, der rejste sig. Sammen med det danske folk. Modsat i dag, hvor mange har det med at hæfte sig ved, at fællessang har noget med velvære at gøre. At det er rigtig godt og sundt for vores kroppe og vores fællesskaber at synge sammen. Og det er jo virkelig interessant at kunne kortlægge sådan en udvikling via Højskolebladets artikler,” siger hun.

Katrine Frøkjær Baunvig har svært ved at skjule sin henrykkelse over snart at skulle gå på opdagelse i de 145.000 sider, som Højskolebladet har udgivet i snart halvanden hundrede år.

”Jeg skal bare sidde og lege! På samme måde som jeg sidder og leger med Grundtvigs forfatterskab, får jeg nu lov til at bruge Højskolebladet ved siden af. På den måde kan jeg sidde og lave undersøgelser på Grundtvig – og så kan jeg gå til kulturarven ved siden af. Hvad siger den? Forstod den ham? Er det den samme repræsentation af et særligt begreb, fx fællessang, der foregår dér? Så det bliver bare en fest!”

Havfruer og fugle i Grundtvigs værker

Nørder man et skridt videre i måden, Katrine Frøkjær Baunvig vil behandle materialet fra Højskolebladet på, popper metodeværktøjer som ”word embedding” eller ”neural netværksanalyse” op.

”Det er matematisk lidt svært at forklare, hvad det egentlig er, jeg gør, når jeg leger videnskabeligt. Jeg laver en vektorbaseret kortlægning af ords forekomst i et bestemt kildesæt og deres forhold til hinanden. Så jeg laver en kortlægning af, hvor tæt det ’rum’, der er mellem forskellige termer, er. Det er sådan, man kan måle associationsstrukturer på. Det vil sige, at man bruger virkelig hardcore matematik til at undersøge de her ting. Det er et ret etableret fagområde, og metoderne er velafprøvede, ikke mindst i den computationelle lingvistik. Det er det, jeg læner mig opad,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig, der udover religionsvidenskab har en baggrund i fysik.

LÆS OGSÅ: Naturvidenskab som åndsfag

Lad os tage et eksempel: Centerlederen klapper sin computer op på skrivebordet og klikker ind på noget, der ligner lidt et spindelvæv, og som visualiserer kortlægningen af ordet ”havfrue” i Grundtvigs værker.

Her kan man se, at nogle af de associationer, som ordet ”havfrue” har, er tættere forbundne med hinanden end andre. Spindelvævet eller netværket har forskellige tyngdepunkter, fordi særlige ordklynger dukker op. Fx har Katrine Frøkjær Baunvig fundet ud af, at den måde, havfruer optræder semantisk på i Grundtvigs skrifter, ligner fugle helt vildt. 

”Fordi havfruer synger. Det gør fuglene også, og alt, hvad der synger, har for Grundtvig forbindelse med ånd,” forklarer hun. ”Mermaids are birds” er således overskriften på den videnskabelige artikel, hun er i gang med at udforme.

Katrine Frøkjær Baunvig har tidligere foretaget grundige undersøgelser af Grundtvigs syn på alle mulige dyr: Ænder, kyllinger, hunde, katte, grise, køer. Men også fantastiske dyr: Fenrisulven, havfruer, føniksfuglen foruden elvere og engle.

I den forbindelse drømmer hun i sit kommende forskningsprojekt om at undersøge, hvordan man kulturelt har forberedt 1800-tallets bønder på, at de kunne behandle dyr, særligt svin, som var de maskiner som led i samfundets masseproduktion.

”Mellemregningen i det er, at hele landbovenstre, som jo var på højskole i slutningen af 1800-tallet og i det 20. århundrede, i et eller andet omfang blev eksponeret for Grundtvigs tankeverden. Og det, jeg er interesseret i at vide, er: Hvordan var synet på dyr i den tankeverden? Hvor interesseret var man overhovedet i produktionsdyr? Når man arbejder med Grundtvig, er det ikke nok bare at være interesseret i hans forestillingsverden. Man er nødt til at interessere sig for, hvilket aftryk han har sat på Danmark og på dansk mentalitet,” forklarer Katrine Frøkjær Baunvig.

Opvækst med Ekstra Bladet og P3

Med så meget vid, nysgerrighed og begejstring omkring Grundtvig og hans aftryk på samtiden og eftertiden – nu med Højskolebladet som genstandsfelt for sin forskning – kan det måske virke besynderligt, at lederen for Center for Grundtvigforskning ikke har fået dansk kulturs landsfader ind med modermælken.

Tværtimod, fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.

”Jeg er ikke vokset op i et særlig kulturelt bevidst miljø. Vi holdt Ekstra Bladet og hørte P3, da jeg var barn. Der var ikke nogen højskolesangbog noget sted og eftertrykkeligt slet ikke noget klaver,” siger hun.

Men hun erindrer, at hun en dag på sit studie i religionsvidenskab blev præsenteret for en Grundtvig-salme. Det fik hende til at indse, at tankegangen mindede meget om den franske religionssociolog Émile Durkheim, der var interesseret i, hvordan ritualer og forsamlinger påvirker fællesskaber. Durkheim har kaldt det kollektiv effervescens – opbrusning – når man fx står i en gruppe og synger sammen.

”Og dengang tænkte jeg bare ’shit mand, det havde Grundtvig set på sin egen insider-præsteagtige måde’ – fordi han som salmedigter og præst havde fået et kendskab til, hvad der skal til for at skabe den slags kollektive møder,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig, der endte med at skrive sin ph.d.-afhandling om Durkheim og Grundtvigs syn på fællesskab.

(Artiklen fortsætter under billedet)

”I lang tid har jeg set det som et stort minus, at der var mange ting omkring Grundtvig, som jeg ikke havde på rygraden. Jeg kunne ligesom ikke svømme i det på samme måde, som jeg kunne se, at mange af mine kollegaer kunne, fordi de kommer fra præstefamilier eller højskoleslægter. Det gør jeg ikke,” siger hun. 

”Men nu prøver jeg lige så stille at tænke, at det også kan være en fordel for mig – at jeg kan få øje på ting, som man måske ikke nødvendigvis får øje på, hvis man er en del af miljøet.” 

Og så smitter hendes omfattende forskning i Grundtvig efterhånden lidt af derhjemme.

”Min ældste søn går på efterskole nu, hvilket vi er enormt glade for. Og det dér,” siger Katrine Frøkjær Baunvig og peger til venstre for sin kontordør på en tavle med små skitser af en stor mand i sort præstekrave, ”er min mellemste søn, der har tegnet Grundtvig med tusch. Så jeg udsætter mine børn for et eller andet,” bemærker hun.

LÆS OGSÅ: Jo, jo nørderi er en nobel kunst

Højskolebladets redaktør pakker tasken og styrer mod udgangen af Center for Grundtvigforskning, men bliver stoppet i døråbningen af Katrine Frøkjær Baunvig:

”Hey, hvis der er noget, som du tænkte kunne være sjovt, at jeg undersøgte om bladets historie, når jeg er færdig med at forske, så må du lige sige til!” 

Det tilbud følger Højskolebladet naturligvis op på.