Af Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole
Grundtvig kalder højskolen for livets skole, fordi dens opgave er at kaste lys over den største gave, menneskeheden har fået: selve livet, som vi lever det hver for sig og sammen. Eller, som det formuleres i højskolernes formålsparagraf: at give livsoplysning og folkeoplysning som redskaber til at forstå menneskelivets grundvilkår.
Et grundvilkår er, at jeg ikke selv har bestemt, at jeg skal være i verden – jeg er blevet sat her.
Et andet grundvilkår er, at livet er en gave – en opgave, jeg er blevet givet, uden at der er fulgt en brugsanvisning med til, hvordan jeg skal løse den. At håndtere disse grundvilkår er selve livets opgave, som vi tumler med, så længe vi lever.
LÆS OGSÅ: ”Vi skulle opfinde alt på ny”
Det er kun fundamentalister, der sætter menneskelivet på formel – hvordan det skal tolkes og leves. Men menneskelivet kan netop ikke sættes på formel. Menneskelivet kan ikke reduceres til en række fysiske og kemiske processer i et koordinatsystem, som man tager patent på.
Vi mennesker er alle lige parter i livets vigtigste diskussion. Heraf udspringer højskolernes ambition om at samle mennesker med forskellige holdninger, baggrunde og livserfaringer og sætte rammen for den samtale, der kan bidrage til at kaste lys over livet – give livet mening og retning.
I indledningen til sit hovedværk Nordens Mythologi sammenfatter Grundtvig sine højskoletanker og formulerer tillige sit menneskesyn i det måske mest citerede sted i hele hans forfatterskab. Her definerer han mennesket som bestående af støv og ånd.
Støvet henviser til, at vi er en del af den natur, der fødes, lever, dør og formuldes. Men mennesket er også ånd. Og det er den del, som al religion har forsøgt at sætte ord på – i vores kristne kultur ved at tale om, at mennesket har en sjæl og et gudsforhold.
Det er denne side af mennesket, som Aksel Bording i sin bog Kundskabstræet. Personlig læsning af Biblen forsøger at beskrive og tolke med afsæt i den grundtvig-koldske skoletradition, som forfatteren selv er rundet af, og som han har virket i som mangeårig leder af Stevns Friskole og siden 2007 som præst i Stevns Valgmenighed.
Støvet henviser til, at vi er en del af den natur, der fødes, lever, dør og formuldes. Men mennesket er også ånd. Og det er den del, som al religion har forsøgt at sætte ord på
Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole
I bogen, der er skrevet i et let og levende sprog, giver Aksel Bording et dybsindigt bud på en livstolkning. Igennem en række nedslag i og genfortællinger fra det gamle og det nye testamente ser Aksel Bording mennesket komme mere og mere til klarhed over tilværelsens grundvilkår og livets mysterium – for til sidst at pege på vores ansvar over for skaberværket i forlængelse af klima- og miljødebatten.
Bogen er dagsaktuel, fordi Aksel Bording midt i debatten om det perfekte liv, som mange stræber efter, ser mennesket som ufuldstændigt og fejlbarligt. Og netop heri ligger det menneskelige – det, vi skal erkende.
Biblen har i årtusinder givet inspiration til at forstå menneskelivet og sætte det ind i en større kontekst. Aksel Bording tolker den på nutidens præmisser og får på enestående vis Darwins udviklingsteori, den moderne naturvidenskab og den nyeste bibelforskning til at gå hånd i hånd. Bogen er skrevet af en klog og vis mand, og undervejs i læsningen får man følelsen af, at man drikker af visdommens kilde.
Aksel Bording har skrevet en bog, der aktualiserer den tradition, højskolen grunder sig på, for det moderne menneske. Bogen kan derfor i særdeleshed anbefales som en inspirationskilde til den livsoplysning og folkeoplysning, der er højskolernes adelsmærke.