Af Ida Bastrup og Camilla Kristensen, elever på Krogerup Højskole
“Skal du ikke i gang med noget?”
“Nu må du snart tænke på din fremtid …”
Når vi unge holder mere end to sabbatår, bliver det anset som værende “fjumreår”, og vi bliver sat i bås som “zoomer-generationen”, der ikke kan få fingeren ud.
Men kære samfund: Hvad skulle I gøre uden den arbejdskraft, vi bidrager med i disse såkaldte “fjumreår”? Hvem skal passe jeres børn i de underbemandede institutioner? Hvem skal vikariere for de stressramte lærere? Og hvem skal yde den manglende omsorg på plejehjemmene?
LÆS OGSÅ: Fem forklaringer på at højskolerne har fulde huse
Ifølge Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, er mangel på arbejdskraft den største og vigtigste økonomiske udfordring, vi står over for i Danmark. Undersøgelser viser, at der i 2030 vil mangle 13.700 pædagoger og 13.100 lærere, hvilket peger i retning af et presset velfærdssamfund.
Selv har vi oplevet, hvor underbemandede institutioner er, fordi vi har prøvet at arbejde som pædagogmedhjælpere. Det er klart, at vi ikke er faglærte, og at vi ikke kan bidrage med samme faglighed som uddannede pædagoger, lærere eller hjemmehjælpere. Ikke desto mindre er vores arbejde med til at lette den byrde, som velfærdssystemet står overfor.
Der er stadig behov for nogen til at passe jeres børn, undervise jeres unge i skolen og yde pleje til jeres forældre. At holde mere end ét sabbatår betyder ikke, at vi ikke har ambitioner om at tage en videregående uddannelse. Vi har bare ikke travlt med det – og mon ikke tid til refleksion bidrager til at træffe de rigtige uddannelsesvalg?
Kære samfund: Hvad skulle I gøre uden den arbejdskraft, vi bidrager med i disse såkaldte fjumreår?
Ida Bastrup og Camilla Kristensen, højskoleelever
I vores sabbatår forsvarer vi det danske velfærdssystem. Vi læser bøger og ser dokumentarer af lyst. Ikke fordi vi skal. Vi rejser, bliver klogere på verdenen – og bliver klogere på os selv. Vigtigst af alt bruger vi vores sabbatår til at finde ud af, hvad vi vil i livet. Det kan aldrig være en byrde for samfundet.