Fortalt til Nicolai Foldgast, journalist
Jeg er egentlig ikke vokset op i højskoleverdenen, men jeg værdsætter foreningslivet og fælleskabstanken højt. Det er værdier, som kommer meget tæt på højskoletanken, så det falder mig ganske naturligt at være forstander på Djurslands Folkehøjskole. Noget, jeg nu også har været i 11 år.
Jeg faldt over jobopslaget som forstander ved et tilfælde. Da jeg så det, vidste jeg, at jobbet ville passe perfekt til mig. Jeg kunne 100 procent genkende mig selv i Djurslands Folkehøjskoles profil, og jeg vidste, at jeg ville gå til jobbet med et stort engagement. Derfor søgte jeg det – og fik det heldigvis.
LÆS OGSÅ: Hvad skal en forstander kunne?
Hverdagen som forstander er fuldstændig uforudsigelig. Mine opgaver spænder vidt – fra at skulle afklare bureaukratiske sager med embedsmænd til at hente toiletpapir, hvis en elev står og mangler det.
Det er virkelig meningsfyldt med varierende opgaver og den direkte kontakt til elever og lærere. Jeg ville ikke kunne forlige mig med et 8-16-job på et kontor, hvor der ikke ville være en direkte kontakt med de involverede personer, arbejdet handler om.
At arbejde med mennesker med udviklingshæmning er livsbekræftende. Vores elever er meget umiddelbare, så hvis undervisningen er god eller dårlig, får man det at vide med det samme. Eleverne viser deres begejstring, når noget er spændende. Til gengæld kan de finde på at forlade lokalet, hvis undervisningen ikke er noget for dem.
Det er vigtigt for mig, at Djurslands Folkehøjskole holder snuden i sporet og forbliver en del af højskolefamilien.
Heidi Vølcker
Det er fantastisk at være med på elevernes rejse og se, hvordan de udvikler sig gennem et højskoleophold – fx at en elev kan være ganske umoden ved start, men jo længere hen i forløbet, vi kommer, desto mere moden, selvstændig og selvsikker bliver eleven.
Det er vigtigt for mig, at Djurslands Folkehøjskole holder snuden i sporet og forbliver en del af højskolefamilien. Når man har så mange elever med udviklingshæmning, er der selvfølgelig et pædagogisk arbejde, som skal løftes, men vi er en højskole og ikke et socialpædagogisk botilbud.
Selvfølgelig er der også nogle praktiske ting, man skal tage hensyn til, når man har med mennesker med udviklingshæmning at gøre. Men selve kernen i højskoletanken og de mange kurser er relevante for alle – også elever med udviklingshæmning.
LÆS OGSÅ: "Vi er forbundet til Grundtvig lige nu"
Når jeg taler med andre højskoler, får jeg kun positive tilkendegivelser af vores arbejde, og vi bliver anerkendt som værende en vigtig del af højskolefamilien. Vi har uden tvivl vores berettigelse.
Vi er i konstant udvikling på Djurslands Folkehøjskole. Da jeg startede som forstander, var der cirka tredive årselever, mens der nu er omkring halvtreds. Vi har udvidet skolens fagudbud og kurser. Derudover ønsker vi en opgradering af faciliteterne – gerne i form af renovering af bygningerne samt opførelse af en ny multihal, som kan understøtte undervisningen på vores idræts- og danselinjer.
Personligt kan jeg ikke se mig selv i et andet job, fordi det, jeg har nu, er så givende. Jeg vil glæde mig til at se, hvordan højskolen udvikler sig de kommende år.