Af Sofie Buch Hoyer
Sidste år var Ryslinge Højskole på Sydfyn baggrund for optagelserne til spillefilmen Når befrielsen kommer, der får premiere i de danske biografer den 23. august.
Filmen er inspireret af virkelige begivenheder på blandt andet Ryslinge Højskole og handler om den sidste tid af 2. verdenskrig, hvor Danmark modtog op imod 250.000 tyske flygtninge.
Efter fem års tysk besættelse var stemningen i landet meget kritisk over for tyskere, og det satte de mennesker, der hjalp de tyske flygtninge, i en række dilemmaer.
Også i Ryslinge modtog man tyske flygtninge – over 500 personer blev indkvarteret på højskolen.
Når befrielsen kommer er inspireret af datidens lærere på Ryslinge Højskole og af andre højskolefolks og friskolefolks oplevelser rundt omkring i landet.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Historien om de beslaglagte højskoler er en del af den store historie om Anden Verdenskrig
Lars Thorkild Bjørn, der i mange år var aktiv i Højskolehistorisk Forenings bestyrelse, og som løbende har skrevet historiske artikler i nærværende blad under overskriften ”De navnkundige”, har fungeret som konsulent på den nye spillefilm.
Han fortæller, hvordan han i de seneste par år har været i løbende kontakt med filmens producer, Miriam Nørgaard. Hun er også idékvinde til filmen og er barnebarn til den Ryslinge-lærer, der ved befrielsen blev ”lejrchef” for de tyske flygtninge på højskolen. I filmen er denne lærer blevet gjort til højskoleforstanderen Jakob, som spilles af Pilou Asbæk.
I Når befrielsen kommer er der både en voksenverden og en drengeverden, fortæller Lars Thorkild Bjørn. Forstanderens søn Søren, der spilles af Lasse Peter Larsen, er i virkeligheden Miriam Nørgaards far, Jørgen Nørgaard.
”Miriam bad mig på et tidspunkt forklare instruktøren, Anders Walter, hvad en højskole er. Det kan jeg godt, sagde jeg, men så skal det foregå på Grundtvigs Højskole! For det går ikke at høre om det uden at opleve miljøet også,” fortæller Lars Thorkild Bjørn.
Jeg håber, at filmen blandt unge lægger op til en debat om de livsværdier, vi skal værne om og kæmpe for
Lars Thorkild Bjørn
Han har, mens filmen blev til, læst med i manuskripterne og kommenteret på, om scenerne var tro mod datidens bondehøjskole og de historiske forhold i samfundet.
”For eksempel var der et udkast til en scene, hvor man ville gøre noget for de tyske flygtningebørn, og hvor man forærede dem nogle kuglepenne. Men sagen er, at vi først fik kuglepenne i Danmark i 1950. I en anden scene med gymnastik forklarede jeg filmfolkene, at gymnastik dengang ikke handlede om musik og leg, som de ellers lagde op til, men mere var Niels Bukhs stil med god gammeldags grundgymnastik,” siger Lars Thorkild Bjørn.
Debat blandt unge
Han fortæller, hvor sjovt det har været ”at kunne sætte streger i et rigtigt filmmanuskript” – også fordi han i sin tid har undervist i filmkundskab i både Norge og Danmark.
Samtidig husker han godt selv den særlige stemning, der var omkring tyskerne og de tyske flygtninge i Danmark lige efter krigen.
Han var 12 år, da krigen sluttede, og fordi hans mors slægt er fra den del af Sønderjylland – de otte sogne nord for Kongeåen – der efter 1864 forblev dansk, var han særdeles kritisk over for tyskernes tilstedeværelse i kølvandet på krigen.
”Jeg er vokset op som en slags sønderjyde på Fyn, hvor vi boede, og hvor vi holdt Flensborg Avis for at følge med i, hvad der skete i Sydslesvig. Vi syntes, at tyskerne var nogle idioter, og mit had til tyskerne gik først sent over, da jeg blev ung voksen. Da kom truslen fra Sovjet og den kolde krig til at fylde mere i min bevidsthed,” siger han.
LÆS OGSÅ: Højskolernes flirt med nazismen
Ifølge Lars Thorkild Bjørn handler Når befrielsen kommer i høj grad om, hvordan en nations ånd sættes under pres, og hvordan man hver især kan blive tvunget til at træffe svære moralske valg.
”Jeg håber, at filmen blandt unge lægger op til en debat om de livsværdier, vi skal værne om og kæmpe for,” siger han.
Lars Thorkild Bjørn er i øvrigt forfatter til den meget udførlige oversigt ”Da krigen kom til højskolen – om beslaglagte højskolers vilkår 1940-46”. I oversigten kan man læse, at der lige efter krigen døde 62 tyske flygtninge på Ryslinge Højskole, heraf 27 børn. Først den 10. marts 1946 forlod flygtningene højskolen, og sommerskolen åbnede i maj samme år med 173 unge piger.