Sofie Torp spiller hovedrollen i 'Meter i sekundet': "Det er en anden sindstilstand at gå på højskole"

Af Sofie Buch Hoyer

Sofie Torp tager et sug af sin cigaret. Der er pause fra dagens optagelser på Vestjyllands Højskole, hvor filmatiseringen af Stine Pilgaards bestseller Meter i sekundet foregår.

Sofie Torp er presset på settet: Instruktør Hella Joof vil have hende til at lave nogle høje benspark, hun ikke helt forstår, og i et musiklokale et stykke derfra kører et track, som Sofie Torp skal synge til, men som hun har svært ved at høre.  

Da hun puster ud i et hjørne af højskolens have, kommer en bedårende, sharong-klædt elev ud med søvnige øjne og falder i snak med sin veninde. Veninden spørger, hvad hun har lavet.

”Åh, jeg har lige slappet af, og nu tror jeg bare, jeg skal chille,” forklarer eleven midt i et gab.

Sofie Torp kigger op. Og tænker: Det kan man da ikke sige? Man kan ikke sige: Jeg har lige slappet af, og nu tror jeg bare, jeg skal chille – det er det samme!

LÆS OGSÅ: En trailer for selve livet

Mødet med virkeligheden og den søvnige højskoleelev rammer Sofie Torp lige i smasken. Lige dér – i haven på Vestjyllands Højskole, hvor vindmøller og marker udgør det idylliske bagtæppe – bliver hun hevet tilbage til sin egen tid på Rødkilde Teaterhøjskole ti år tidligere.

Det var et vidunderligt ophold, husker Sofie Torp, der er kendt for sine roller i blandt andet Marco Effekten, Julefeber og gennembruddet Ser du månen, Daniel, som hun modtog en Bodil- og Robert-pris for.

Men som den 33-årige skuespiller siger:

”Jeg var også tit mega træt på højskolen, og jeg følte, jeg havde travlt hele tiden. Der var mange ting, jeg syntes, jeg skulle nå, og når jeg kigger tilbage på det, tænker jeg: Du skulle ingenting! Der blev lavet mad til dig tre gange om dagen, du boede godt, og alt var lige omkring dig,” lyder det fra Sofie Torp, der i anledning af biografpremieren på Meter i sekundet kigger tilbage på tilblivelsen af filmen og sit eget højskoleophold.

For Sofie Torp antændte rygepausen på filmsettet den samme følelse, som hovedpersonen i Stine Pilgaards roman kæmper med gennem fortællingen: At højskolen nogle gange er en virkelighedsfjern boble, som udefrakommende kan have svært ved at trænge ind i.

”Det ER bare en anden sindstilstand at være på højskole. Man får lov til at være i sig selv, udfolde sig selv og udforske, hvem man er, uden at nogen kommer og afbryder én. Jeg elskede det, og det udviklede mig helt vildt som skuespiller og menneske. Men når man er på højskole, ser man jo ikke, at man lidt er ude i en ekstrem, hvis man siger: ’Jeg har lige slappet af, og nu tror jeg bare, jeg skal chille’,” siger hun.

Jysk håndværker

I Meter i sekundet spiller Sofie Torp hovedpersonen Marie, der flytter til Vestjylland og forsøger at finde sig til rette som nybagt mor og brevkasseredaktør, mens hendes kæreste arbejder som lærer på den lokale højskole.

Sofie Torp havde læst romanen, allerede inden den udkom i 2020. Stine Pilgaards forlag ringede op til udgivelsen og spurgte, om hun ville indtale den som lydbog, fordi hun til sit afgangsprojekt på Skuespillerskolen havde dramatiseret Stine Pilgaards første roman Min mor siger. Det fik et kunstnerisk og personligt venskab mellem forfatteren og skuespilleren til at spire.

Som ordblind ligger det dog ikke ligefor at indtale bøger, tænkte Sofie Torp. Men fordi det var Stine Pilgaard, sagde hun ja – og den første corona-lockdown tilbragte hun i et lille studie i Københavns Nordvestkvarter sammen med Meter i sekundet, som ingen endnu havde hørt om. 

(Interviewet fortsætter under billedet) 

Det tog Sofie Torp i omegnen af 50 timer at indtale bogen, som det tager lidt over fem timer at lytte til. Tidsforbruget skyldes, at hun læser langsommere end gennemsnittet, men hun måtte også slette en hel del og gå tilbage og optage sætninger og passager forfra, fordi hun kom til at grine for meget undervejs.

”Det går ikke, at jeg som indlæser trykker så hårdt på, hvor sjovt jeg synes, det er. Jeg elsker den lunefulde jyske humor, og Stine Pilgaards måde at skrive på er genial. Men jeg ville gerne tage hende alvorligt og læse bogen neutralt op, så mine grin ikke farver fortællingen og ødelægger noget for dem, der lytter med,” siger Sofie Torp, som havde en kæmpe fest med at lave lydbogen, der også rummer ni lejlighedssange. 

Når man er på højskole, ser man jo ikke, at man lidt er ude i en ekstrem, hvis man siger: ’Jeg har lige slappet af, og nu tror jeg bare, jeg skal chille’

Sofie Torp

Da Meter i sekundet udkom, blev romanen en stormende succes, og Stine Pilgaard modtog i den forbindelse De Gyldne Laurbær og Weekendavisens Litteraturpris. Også Sofie Torps lydbog fik masser af ros, hvilket fik flere forlag til at ringe og spørge hende, om hun ville indtale nogle af deres bøger. Sofie Torp takkede dog pænt nej og forklarede forlagene, at det sandsynligvis ville ruinere dem, fordi hun ville bruge alt for mange timer på det.

Til gengæld tøvede hun ikke et sekund, da hun blev inviteret til casting på filmen Meter i sekundet. 

Der var bare den krølle, at hun havde hørt fra Stine Pilgaard, at casting-crewet gik efter en københavnsk talende person til hovedrollen – formentlig for at skrue op for dramaet ved at konstruere en kontrast mellem Vestjylland og København. Det var træls, syntes Sofie Torp, der ligesom Stine Pilgaard er vokset op i Aarhus, og som aldrig har lagt bånd på sin jyske dialekt. 

Som skuespiller har hun ligefrem kaldt sig selv en ”jysk håndværker” – forstået på den måde, at hun kommer til tiden, kan sine replikker og opfører sig ordentligt som kollega. Ikke så meget pis. 

LÆS OGSÅ: Opskriften på en romankoncert

Til castingen på Meter i sekundet tænkte Sofie Torp ikke nærmere over sin dialekt: Hun gik ind og gav sit bud på hovedpersonen Marie som sig selv. På jysk. Og fik rollen.

”Aldrig i min karriere har jeg været så godt klædt på til en casting. Jeg kendte Stine Pilgaards materiale bedre end nogen anden, og jeg vidste, hvor vi ville hen med det i filmen,” siger hun.

På højskole som voksen

Sådan gik det til, at Sofie Torp tog på højskole for anden gang i sit liv. Første gang hun var af sted som 20-årig, var hun i tvivl om, hvad højskolelivet gik ud på. Hun var på det tidspunkt flakkende i forhold til, om hun skulle søge ind på musikkonservatoriet, skuespillerskolen eller musicalskolen.

”Jeg skulle lige hengive mig til højskolen. Men efter tre dage følte jeg, at jeg havde været der i et år, fordi man er sammen med mennesker på en måde, hvor ingen masker kan bevares særlig længe. Højskole er hele ens døgn, og derfor lærte jeg folk og mig selv at kende på en helt anden måde,” siger Sofie Torp, der gik to semestre på teaterhøjskolen på Møn og efterfølgende blev optaget på Skuespillerskolen i København.

Da hun sidste forår tog til Vestjyllands Højskole for at optage Meter i sekundet, var det som at være med en lille højskole – et filmhold på 40 mennesker – på højskole igen. En til tider intens oplevelse, også for højskoleeleverne, hvis hjem blev invaderet af skuespillere og kamerafolk i knap to måneder.

Der er ikke nogen fingre, der peger ondt ad nogen, og forhåbentlig finder man ud af, når man ser filmen, at jyder og københavnere er det samme. Vi er mennesker.

Sofie Torp

”I starten tror jeg, at eleverne syntes, det var meget spændende, at vi optog en film på deres højskole. I nogle af scenerne indgår der også rigtige elever som statister. Men efter noget tid syntes de, det var rimelig irriterende, hvilket jeg virkelig godt forstår,” siger Sofie Torp.

”Jeg husker det selv fra min tid på Rødkilde: Hvis der kom nogen udefra – hvis vi havde gæster, eller hvis en eller anden pludselig trådte ind i spisesalen – blev vi sådan helt ’ARGH’. Man kan ikke klare fremmedelementer i ens boble, fordi den er så stærk.”

Eleverne på Vestjyllands Højskole var meget søde og overbærende under optagelserne, fortæller Sofie Torp. Men de lærte også filmholdet, at man altså har hilsepligt, når man møder hinanden på højskolens matrikel.

”De var sådan: ’I er her, men vi er her også, og vi bor her – og vi skal lige anerkende hinanden.’ Det synes jeg var så cool gjort af eleverne,” siger Sofie Torp.

Åbenbaringen

En ting, Sofie Torp husker særligt godt fra sit eget højskoleophold på Møn, var dengang forstanderen hev hende til side og sagde: ”Du behøver altså ikke underholde mig. Du kan godt bare være her.”

Øh, hvad?! Sofie Torp havde på det tidspunkt travlt med at være sjov hele tiden – også når hun bare var sig selv. Hun troede, det var det, der gjorde hende værd at være i nærheden af. Indtil den dag, hvor hun på en kærlig måde blev rådet af forstanderen til at hvile mere i sig selv.

”Det var en åbenbaring, og forhåbentlig er det det, mange oplever på en højskole – at man ikke skal gøre sig fortjent til relationer, og at man ikke behøver at være noget bestemt. For man kan jo ikke være sjov hele tiden. Og det er jo pisseirriterende at være sammen med nogle, der ikke kan finde ud af bare at være til. Så det var en kæmpe læring i en alder af 20 år,” siger Sofie Torp.

LÆS OGSÅ: Ny højskoleroman om MeToo og umoralsk læreradfærd får læseren til at rødme

Selv om hun firkantet sagt har gjort karriere i underholdningsbranchen sidenhen – med sine anmelderroste roller i film, tv og teater – føler Sofie Torp ikke, at hun spiller skuespil for at underholde. Hun spiller for at portrættere mennesker, som andre kan spejle sig i.

Ifølge Sofie var det dog vanskeligt ikke at virke overdrevet morsom i Meter i sekundet, som hun kluklo af, da hun indtalte bogen, og som Hella Joof nu har lavet en komediefilm ud af.

”Jeg ville gerne tage Stine Pilgaard seriøst og forestille mig, hvordan det er for hovedpersonen Marie at flytte ind på en højskole og være i et lokalområde, hvor hun ikke føler, hun passer ind. Luksusproblemet under optagelserne var, at der hver dag kom geniale skuespillere ind på settet, som lavede nogle fantastisk sjove biroller. Og jeg ville så gerne vise Bodil Jørgensen, Lotte Andersen og alle de andre, at jeg også var sjov,” siger Sofie Torp.

Nogle gange når de optog scener med et nærbillede af Sofie Torp, hvor hun ikke siger noget, men bare sidder og kigger, sagde instruktør Hella Joof – uden at kende til Sofie Torps gamle højskoleforstander: ”Rigtig godt! Vi tager den lige igen, og du behøver ikke underholde mig.” 

Sofie Torp måtte dermed afstå fra at lave alle mulige reaktioner på følelsen af at være uden for fællesskabet. Det var noget af det, der gjorde Meter i sekundet udfordrende og lærerig at lave, samtidig med at hun ofte blev mindet om sin egen træthed, travlhed og ’bobletid’ som højskoleelev i mødet med nutidens højskoleelever, fortæller hun. Og så var hele filmholdet kede af at slutte på Vestjyllands Højskole, da alle optagelserne var i kassen.

”Når man er på højskole, vil man bare gerne være med. Det er jo fantastisk at være i et fællesskab som det, en højskole kan tilbyde,” siger Sofie Torp.

(Interviewet fortsætter under billedet)

Drøn på karrieren

Selv om filmen Meter i sekundet ligesom romanen kaster et kærligt og kritisk blik på højskolen som institution, håber hun, at den bliver taget vel imod i højskolebevægelsen. Sofie Torp er især spændt på, hvad højskoleelever og den generation af unge siger til den. 

”Når man ser filmen, kan det godt være, man tænker, at vi har overdrevet eleverne i forhold til deres udseende. Det synes jeg nu ikke, og i nogle af scenerne måtte vi faktisk bede nogle af højskoleeleverne, som var statister, om at skifte tøj, fordi deres stil var distraherende. De så fantastiske ud, det var ikke det, men nogle gange støjede det for meget i billedet,” fortæller Sofie Torp. 

I øvrigt er filmen, der som bekendt endte med en jysk talende skuespiller i hovedrollen – og ikke en københavner, som casteren ellers havde efterspurgt – på ingen måde en latterliggørelse af hverken jyder eller københavnere, understreger Sofie Torp.

”Der er ikke nogen fingre, der peger ondt ad nogen, og forhåbentlig finder man ud af, når man ser filmen, at jyder og københavnere er det samme. Vi er mennesker. Det var i hvert fald det, der gik op for mig, mens vi optog. Jeg føler, jeg er blevet mindre fordomsfuld i arbejdet med filmen. Jeg taler mindre om dét at være jyde som en ting, der giver mig en bestemt personlighed,” siger hun.

Luksusproblemet under optagelserne var, at der hver dag kom geniale skuespillere ind på settet, som lavede nogle fantastisk sjove biroller

Sofie Torp

Den selverklærede jyske håndværker er ligefrem begyndt at kalde sig for ”kunstner”. Hvilket ikke er helt off, når man kigger på de prestigefyldte roller og arbejdsopgaver, som Sofie Torp får tilbudt for tiden. 

For nylig var hun i Letland for at optage en hæsblæsende actionfilm i Afdeling Q-serien, og lige nu indspiller hun en dansk dramafilm ved navn Hygge. Hun er også med i optagelserne til en ny sæson af DR-serien Carmen Curlers, og til efteråret og et år frem skal hun være huskunstner på det københavnske teater Aveny-T, hvor hendes dramatisering af Stine Pilgaard-romanen Min mor siger blandt andet bliver sat op.

Der er drøn på karrieren, og det er dejligt, siger Sofie Torp. Meeen – mon ikke hun indimellem får tid til at slappe af og chille bagefter?